Unge voksne
Lær mig at flyve: Opnå følelsesmæssig selvhjulpenhed på Herrens måde
Forfatteren bor i Californien i USA.
Valerie Durrant er fra Californien i USA, og hun har været gift med sin mand, Ryan, i fire år. Hun er for nylig blevet mor til en lille dreng. Hun elsker yoga, at male, at læse og at tage på vandreture.
Vi er nødt til at stole på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og selv gøre en indsats, når vi stræber efter at blive følelsesmæssigt selvhjulpne.
Illustration fra Getty Images
Når vi tænker på en lille fugleunge, der skal lære at flyve, ser vi ofte et billede for os af et sidste heroisk forsøg – den flyveklare fugleunge, der falder ud af reden, spreder vingerne og stiger til vejrs. Inden den endelige succes har der dog nok været mange mislykkede forsøg, der endte med, at fuglen ikke steg til vejrs, men snarere faldt brat til jorden.
Ligesom en fugl, der skal lære at flyve, kan vi også falde til jorden igen og igen, når vi sætter os for at blive følelsesmæssig selvhjulpne. Men hvis vi henvender os til Herren efter hjælp og lægger en indsats i det, kan vi lære at blive modstandsdygtige, når livet ikke lige går, som vi havde planlagt, og at stole på ham, når prøvelserne bliver for tunge til, at vi selv kan bære dem.
Lær at flyve
Hvis det at lære at flyve er en smertefuld proces, hvorfor forlader en fugl så overhovedet reden? På grund af dens mor. I den første del af fugleungernes liv henter moderen mad til dem og fodrer dem i reden. Men med tiden lægger hun mad uden for reden, så fugleungerne må begive sig ud af den sikre rede for at få næring.
Det er den samme proces, vi går igennem, når vi skal lære at blive følelsesmæssig selvhjulpne – men det forventes ikke af os, at vi kan flyve helt alene allerede.
Ligesom fuglemoderen tillader, at hendes unger falder ud af reden, tillader vor himmelske Fader, at vi kommer igennem prøvelser og erfaringer, der kan være smertelige, frustrerende og nedslående. Hans frelsesplan er udformet til og for at hjælpe os med at blive som ham, så enhver udfordring, vi møder, kan være en mulighed for at lære og vokse. Ligesom fuglemoderen sørger vor himmelske Fader stadig for trøst og vejledning, for kun med hans hjælp kan vi opnå at blive og forblive følelsesmæssigt sunde.
Basker med vores egne vinger
Selvom vor himmelske Fader er vores allierede, bør vi ikke forvente, at han gør alting for os. Han ønsker, at vi bruger vores handlefrihed og de ressourcer, han har givet os på vores vej mod følelsesmæssig selvhjulpenhed.
Når vi for eksempel oplever hjertesorg, vrede eller tab, så ønsker Herren, at vi rådfører os med ham, men vi bør ikke stoppe der – vi er nødt til at gøre vores bedste for at handle på de tilskyndelser, han giver os, holde buddene, komme i templet for at søge fred, trøst og svar, tænke over profetiske råd og stole på hans plan for os.
Vor himmelske Fader har givet os mange redskaber for at opnå følelsesmæssig selvhjulpenhed, men hvis vi har givet alt, vi har i os, og stadig føler os fastlåst eller kæmper med vores mentale helbred, kan yderligere hjælpekilder være nødvendige. Der er bestemt tider, hvor I kan være nødt til at søge professionel psykologisk eller psykiatrisk behandling eller få råd hos jeres biskop om yderligere vejledning til at komme videre.
Husk dog på, at hvis vi beder andre om hjælp, hver gang vi ramler ind i noget besværligt, kan vi gå glip af uvurderlige muligheder for at lære og udvikle os på egen hånd. Igen er vi nødt til selv at lægge en vis indsats i at komme videre.
Følg Herrens mønster
I Lære og Pagter afsnit 9 bliver Oliver Cowdery irettesat, fordi han prøvede at oversætte fra pladerne til Mormons Bog uden at gøre sig »nogen tanke ud over at spørge [Gud]« (vers 7). Derefter blev han formanet til selv at »gennemtænke det i [s]it sind; dernæst … spørge [Gud], om det er rigtigt« (vers 8).
Når vi følger dette mønster, overlader vor himmelske Fader os ikke bare til at klare os på egen hånd med vores evner og tanker, når vi sørger for vores mentale helbred. Han giver os muligheden for at lære, hvordan vi udøver vores handlefrihed. At søge svar på vores spørgsmål og finde løsninger på vores problemer med hans hjælp er det, der i sidste ende hjælper os til blive, som han er. Med dette in mente kan vi bede ham om at vise os, hvordan vi bliver mere følelsesmæssigt afbalanceret i stedet for bare at bede ham om at gøre os bedre.
Når vi udøver vores handlefrihed om og om igen på denne måde, når vores følelsesmæssige velbefindende bliver prøvet, så får vi det stille og roligt bedre og får mere selvtillid. Selvom vi ikke har helt styr på at flyve lige nu, så kan vi være forvissede om, at Herren er med os hele vejen og glæder sig over det faktum, at han hjælper os med at blive bedre lidt efter lidt. Hver dag er endnu en mulighed for at nå nye højder – og forberede os på den dag, hvor vi selv er flyvefærdige.