Symboler i Det Nye Testamente
Uddrag af Russell M. Nelson, »I dette hellige land«, Stjernen, feb. 1991, s. 13, 17, 18.
Udover læren finder vi mening i objekterne, kulturen, historien og stederne i Det Nye Testamente.
Billeder fra Getty Images
Vand: »Jordanfloden var stedet, som Jesus valgte, da han blev døbt af Johannes for at ›opfylde al retfærdighed‹ (Matt. 3:15). Er det bemærkelsesværdigt, at denne hellige ordinance praktisk talt blev udført i det lavest beliggende ferskvand på planeten? Kunne han have valgt et bedre sted til at symbolisere de dybder, han ydmygt nedlod sig til, og hvorfra han rejste sig?«
Bjerge: »Bjerge er ikke lette at bestige. Herren bad dengang som nu sine disciple om at bestige bjerge for at understrege virkningen af en indsats og lydighed. Han vil bede jer om det samme, billedligt talt og muligvis også bogstavelig talt.«
Oliventræer: »Jesus kom til foden af Oliebjerget for udføre den første del af forsoningen. Det gjorde han i Getsemane have. Ordet Getsemane kommer af to ord med hebraiske rødder: Gath, der betyder ›presse‹, og shemen, der betyder ›olie‹, især den, der stammer fra oliven.
I haven blev oliven presset under vægten af store stenhjul for at presse den værdifulde olie ud af dem. På samme måde blev Kristus i Getsemane have bogstavelig talt presset under vægten af verdens synder. Han svedte bloddråber – hans livs ›olie‹ – som flød fra hver pore (se Luk. 22:44; L&P 19:18).«
Hovedskallen: »Korsfæstelsen fandt sted på en bakke, der hed Golgata, som betød ›Hovedskalssted‹. Hovedskallen symboliserede død. På et sådant sted blev sonofferet fuldendt. På korset blev verdens Frelser hævet over døden i den største af alle betydninger – opbydelsen og virkeliggørelsen af Herrens magt over døden.«