Profeten Joseph Smiths mirakuløse mission
Præsident Dallin H. Oaks
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Fra et foredrag, »Joseph Smith: The Prophet and the Man«, holdt på missionslederskabsmøde på Kirkens historiske bibliotek i Salt Lake City i Utah den 25. juni 2018.
Joseph Smith opnåede mere end nogen almindelig dødelig mand kunne have opnået på så kort tid. Den eneste mulige forklaring på det er himmelsk hjælp.
Joseph Smith, af William Whitaker
Jeg har valgt at tale om Joseph Smith, profeten og mennesket. Ved at tale om ham, håber jeg at kunne bidrage til jeres forståelse af de unikke og mirakuløse ting, som denne uddelings grundlæggende profet opnåede.
Forholdet mellem kundskab og vidnesbyrd om Joseph Smith er afgørende for missionering. Vi ved alle, at nogle undersøgere accepterer hovedprincipperne i evangeliet, men de kan ganske enkelt ikke acceptere det faktum, at en 14-årig dreng fik besøg af Faderen og Sønnen, og at han oversatte Mormons Bog og blev den profet, vi kender ham som. Personer, der kan have svært med profeten Joseph Smith, har brug for at lære af denne udtalelse af præsident Russell M. Nelson:
»Josephs jordiske mission var forudordineret. Hans modtagelige og uberørte sind var åbent for Herrens anvisninger. Men ud fra verdslige standarder var Joseph uegnet. Og hans hverv som profet i denne sidste uddeling virker fuldstændig usandsynlig. Dette eksempel viser et princip, der ofte gælder for, hvordan Herren arbejder: Han bruger det usandsynlige til at opnå det umulige!«1
Det er meget vigtigt, at vores missionærer har et vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths guddommelige kald og mirakuløse virke.
Jeg har studeret Joseph Smiths liv i 65 år. Jeg blev født i 1932, da Kirken kun var lige over 100 år gammel. Jeg tror, at jeg er den typiske trofaste sidste dages hellige fra Kirkens andet århundrede. Vi har ikke mødt Joseph Smith, men vi føler, at vi kender ham, og vi elsker ham på grund af det, han har åbenbaret og belært om. Vi er vidner til sandheden af den poetiske forudsigelse om, at alle skal se bror Joseph igen.2
I. Joseph Smith, profeten
Vi kender alle Joseph Smith som den første profet i denne uddeling, et redskab i Herrens hænder til Herrens genoprettelse. Men hvorfor genoprettede Herren gennem denne profet? Ikke alle sidste dages hellige (og blot nogle få ikke-medlemmer) er opmærksomme på de oplysende og massive tilføjelser, som profeten Joseph gennem inspiration fra Herren bidrog med til den kristne lære. Her er en kort liste:
-
Faderens, Sønnens og Helligåndens beskaffenhed.
-
Relationen og funktionen mellem disse tre medlemmer af Guddommen og deres forhold til jordiske væsener.
-
Beskaffenheden af menneskets fald.
-
Formålet med jordelivet til fremme af Faderens plan for sine børn, så de kan opnå deres evige hensigt.
-
Hvilken rolle Jesu Kristi forsoning spiller for at sikre udødelighed og tilvejebringe muligheden for evigt liv.
-
Betydningen af jordisk og evigt ægteskab i Faderens plan.
-
Præstedømmets og ordinancers væsentlige rolle i Faderens plan.
-
Betydningen af templer og stedfortrædende ordinancer i Faderens plan.
-
Kundskaben om, at Gud ønsker at frelse alle sine børn, og at ethvert menneske, der har levet på denne jord – uagtet om de har kendt til Jesus Kristus eller ej – er i stand til at komme til den højeste himmel herefter.
-
Relationen mellem de trefoldige kilder til sandheden om mennesket og universet: Videnskab, skrifterne og fortsat åbenbaring.
Byd Eden farvel, Frelser, og Mellem himmel og jord, af Annie Henrie Nader
Alle, der studerer blot en lille del af denne liste – om man er troende eller ikke-troende – må anerkende, at Joseph Smith står ved hovedløbet af en enorm strøm af dristige, nye og dyrebare religiøse tanker. Som vi læser i Forkynd mit evangelium blev evangeliets fylde gengivet til jorden gennem Joseph Smith.3
I har måske bemærket, at jeg på min liste ikke specifikt nævner, at Joseph frembragte Mormons Bog, en ny bog med hellig skrift, som naturligvis er kilden til mange af disse nye religiøse ideer. Bogen fortjener at blive nævnt særskilt. Som titlen på den proklamerer, er dens vigtigste funktion at være »endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«. Men bagom den grundlæggende funktion, ligger der mere. Her er, hvad en historiker, der har solgt mange bøger, har sagt om bogen:
»Mormons Bog fremsætter en ny tese om formålet med Amerika: At blive et rige af retfærdighed frem for et imperium af frihed. Mod øget velstand og ulighed taler Mormons Bog den fattiges sag … Mod repræsentativt styre, taler den for retfærdigt styre af dommere og konger under Guds lov. Mod en Bibel med en lukket kanon og religion uden mirakler står Mormons Bog for fortsat åbenbaring, mirakler og åbenbaring til alle nationer. Mod skepticisme, taler den for tro, mod nationalisme, et universelt Israel. Den forudser nationens undergang, hvis kærligheden til rigdom, modstand mod åbenbaring og de vantro sejrer over retfærdighed, åbenbaring og Israel.«4
Mere vigtigt er netop det, som præsident Nelson for nylig sagde om Mormons Bog: Den »er det redskab, ved hvilket den lovede indsamling af Israel vil finde sted.«5
Som vi læser i Forkynd mit evangelium, sagde profeten Joseph Smith, at Mormons Bog er »vor religions slutsten.«6
De fleste, der ikke er medlemmer af Kirken, kender ikke til Joseph Smiths store bidrag til det religiøse tankegods. I en bemærkelsesværdigt landsdækkende undersøgelse fandt interviewer Gary Lawrence frem til, at næsten halvdelen af de adspurgte mennesker tænkte, at sidste dages hellige var tilbagetrukne og hemmelighedsfulde og havde »sære overbevisninger«.7 Når han spurgte de interviewede: »Hvad er det mormonerne primært hævder?« var der kun en ud af syv, der kunne beskrive noget, der blot kom i nærheden af begrebet genoprettelse eller genetablering af den oprindelige kristne tro. På tilsvarende vis blev folk i en anden landsdækkende spørgeundersøgelse bedt om at beskrive deres indtryk af vores religion, og ikke en person kom ind på begrebet oprindelig eller genoprettet kristendom.8
Disse resultater minder os om, at vi ikke må lade vores missionærer antage, at folk ved ret meget om vores tro. De, som de underviser, kan have hørt ordet mormon, men missionærerne må ikke forvente, at flertallet har blot den mindste forståelse af de grundlæggende principper i vores tro.
II. Joseph Smith, manden
Her er nogle af mine personlige tanker om Joseph Smiths bemærkelsesværdige liv.9 Den Joseph Smith, jeg har mødt i min personlige søgen, for det meste i Illinois i USA, var en foregangsmand – ung, følsom, dynamisk og så elsket af og tilgængelig for sit folk, at de ofte kaldte ham »bror Joseph.« Hans ungdom er et interessant aspekt ved hans profetiske tjenestegerning. Han var 14 år ved det første syn, 21 da han modtog de gyldne plader, og kun 23 år, da han færdiggjorde oversættelsen af Mormons Bog (på mindre end 60 arbejdsdage).
Over halvdelen af åbenbaringerne i vores Lære og Pagter blev givet gennem denne profet, mens han stadig var 25 år eller yngre. Han var 26 år, da Det Første Præsidentskab blev organiseret, og kun lige 33 år, da han undslap indespærring i Missouri og vendte tilbage som leder for hellige. Han var kun 38 et halvt, da han blev myrdet.
I løbet af sit korte liv oplevede Joseph Smith mere end sin del af jordiske trængsler. Da han var omkring syv, undergik han en ulidelig smertefuld operation i benet. På grund af familiens trange kår fik han kun lidt formel uddannelse, og som ung, var han tvunget til at arbejde hårdt og længe for at være med til at give familien mad på bordet. Han blev mange gange fysisk overfaldet. Og oveni, at han prøvede at passe det svimlende ansvar i sin kaldelse, måtte han arbejde som landarbejder eller købmand for at forsørge sin familie. Det gjorde han uden de bemærkelsesværdige åndelige gaver, der understøttede ham i hans profetiske kald. Herren havde sagt til ham, at »i timeligt arbejde skal du ikke få styrke, for dette er ikke dit kald« (L&P 24:9).
I åndelige anliggender havde Joseph Smith ingen rollemodeller, hvorfra han kunne lære, hvordan man var profet og leder. Han måtte stole på uerfarne partnere. Og han og de måtte kæmpe og lære sammen. Joseph var ekstrem hurtig til at tilegne sig kundskab, og han modnedes hurtigt. Han havde uden tvivl unikke gaver. Som vi ville sige i dag, var han en kvik elev. Han sagde, at han var blevet undervist af himmelske sendebud eller med andre ord gennem åbenbaring fra Gud, og jeg tror ham.
En af hans personlige gaver kom til udtryk i den kærlighed og loyalitet, som de bemærkelsesværdige folk, der fulgte ham, havde til ham. Når Joseph udfordrede sine tilhængere til at overvinde deres menneskelige svagheder, hævede han sig ikke over dem, og de elskede ham for dem. I en prædiken, som Joseph holdt lidt over en måned, inden han blev myrdet, erklærede han: »Jeg har aldrig sagt jer, at jeg var fuldkommen – men der findes ingen fejl i de åbenbaringer, som jeg har forkyndt jer.«10 Joseph Smith havde et »medfødt[] munt[ert] temperament« (Joseph Smith – Historie 1:28) som næsten alle, der kendte ham, satte stor pris på. Som en bekendt sagde: »Der er ikke ord for den kærlighed, som de hellige havde for ham.«11 Joseph nød sine venners selskab, han anså forenings- og samfundsdannelse som et af de store formål med evangeliet.
Joseph Smith, af William Whitaker
Jeg bemærkede engang: »Hele sit liv levede Joseph Smith i grænselandet, hvor mænd måtte lægge hele deres styrke mod naturens kræfter og sommetider mod hinanden. Han var en stor mand, stærk og fysisk aktiv. Han fandt stor fornøjelse i konkurrencesport, deriblandt at trække stok – en prøve på fysisk styrke (se History of the Church, 5:302). Vores arkiver indeholder mange erindringer om hans brydning med venner og bekendte. En sabbatsdag havde han og Brigham Young talt til de hellige i Ramus i Illinois, omkring en dagsrejse fra Nauvoo. Om mandagen, inden de tog af sted, havde Joseph prøvet sine kræfter som bryder af mod en mand, der blev beskrevet som »Ramus’ bølle« (se Joseph Smith Journal, 13 March 1843, nedskrevet af Willard Richards, Joseph Smith Collection, Kirkens arkiver). Josef kastede ham. Jeg er glad for, at vores konferenceprogrammer i dag ikke rummer mulighed for, at de lokale medlemmer afprøver de besøgende autoriteters kræfter på denne måde.«12
Få mænd har været skydeskive for flere angreb på deres kald eller eftermæle end Joseph Smith. Jeg har personligt undersøgt nogle af disse anklager i de oprindelige kilder i Illinois, hvor Joseph boede de sidste fem år af sit liv. En sådan anklage dukkede op, da Joseph Smith, der dengang var borgmester, og byrådet i Nauvoo lukkede Nauvoo Expositor, en avis på oppositionens side. Denne lukning førte til modstand mod Kirken og førte direkte til mordet på Joseph.
Tidligere sidste dages hellige historikere, deriblandt ældste B.H. Roberts, har erkendt, at denne handling var ulovlig. Men da jeg undersøgte denne sag som ung juraprofessor, blev jeg overrasket over at opdage, at der var juridisk hjemmel for denne handling i henhold til gældende lov i Illinois i 1844. Lukning af aviser var udbredt i nybyggerområder i tiden inden den amerikanske borgerkrig. Garantien for pressefrihed i den amerikanske forfatning blev ikke erklæret gældende for bystyrer og delstatsregeringer før 1931, og da kun fordi den amerikanske højesteret med stemmerne fem mod fire tolkede et tillæg til forfatningen fra 1868 således.13 Man bør dømme Joseph Smiths handlinger på basis af den lov og de omstændigheder, der gjaldt på hans tid, og ikke ud fra vores.
Som studerende ved University of Chicago, blev historiker Marvin S. Hill og jeg fascineret af det lidet kendte faktum, at fem mand blev retsforfulgt for mordet på Joseph Smith. I mere end 10 år gennemsøgte vi biblioteker og arkiver i hele landet for at finde enhver lille bid af information om denne retssag i 1845 og de involverede. I vores bog gennemgik vi ord og handlinger af indbyggere i Illinois, der kendte Joseph Smith personligt – nogle, der elskede ham og risikerede deres liv for ham, og andre, der hadede og planlagde at myrde ham. Intet i vores efterforskning i de originale retsdokumenter eller vidnesbyrd i den lange retssag afslørede noget vanærende ved den mand, der var blevet myrdet.14
Adgangen til optegnelserne fra retten i Illinois førte til et andet hidtil ugransket undersøgelsesfelt om Joseph Smith. Joseph I. Bentley, der dengang studerede jura i Chicago, og jeg fandt adskillige optegnelser om Joseph Smiths forretningsaktiviteter. Sammen skrev vi en artikel om dette, der udkom i Brigham Young University Law Review i 1976.15 1840’erne var et årti med efterdønninger af økonomisk panik og krise i hele landet. Den økonomiske situation i nybyggerstater som Illinois var på kanten til fallit. For eksempel er der i biografier om Abraham Lincoln blevet skrevet om hans fejlslagne økonomiske dispositioner i det årti, hvor forretningslivet var ustabilt, mange kunne ikke betale, hvad de skyldte, og mange sager endte i retten.16
Joseph Smiths fjender anklagede ham for bedrageri ved forskellige overdragelser af ejendom, der for det meste blev udført på vegne af Kirken. De anklager blev nøje gransket i en række af retssager, der næsten strakte sig over et årti. Endelig afsluttede en føderal dommer i 1852, lang tid efter de hellige var blevet fordrevet fra Illinois (så der var ingen tænkelig politisk eller øvrig årsag til at begunstige de hellige eller deres leder), disse sagsanlæg med en kendelse, der lød på, at man ikke fandt tegn på bedrageri eller andre moralske uregelmæssigheder hos Joseph Smith.17
Lærde, der kender til offentlige anliggender i den periode, skrev om Joseph Smiths valgkamp for præsidentembedet i USA:
»Selvom han måske aldrig havde en reel chance for at vinde valget i 1844, førte han en klog valgkamp som kandidat for et tredje parti, som talte for juridiske reformer i USA. Han håbede på og arbejdede for at forbedre den offentlige mening om væsentlige emner som slaveri, religionsfrihed, fængsler og offentlige områder. Han og Robert F. Kennedy er stadig de to eneste amerikanere, der er blevet dræbt, mens de kandiderede til præsidentembedet i USA.«18
Joseph Smiths karakter blev måske påskønnet mest af de mænd, der kendte ham bedst og stod ham nærmest i Kirkens lederskab. De beundrede og opretholdt ham som profet. »Hans bror Hyrum valgte at dø ved hans side. John Taylor, der også var med ham, da han døde, sagde: ›Jeg bærer vidnesbyrd for Gud, engle og mennesker om, at han var en god, hæderlig og retskaffen mand … at hans personlige og offentlige karakter var uangribelig – og at han levede og døde som Guds mand‹ (The Gospel Kingdom, 1987, s. 355; se også L&P 135:3). Brigham Young sagde: ›Jeg tror ikke, at der lever et menneske på jorden, som kendte [Joseph Smith] bedre, end jeg gjorde; og jeg er frimodig nok til at sige, at bortset fra Jesus Kristus har der aldrig levet eller lever et bedre menneske på jorden‹ (›Remarks‹, Deseret News, 27. aug. 1862, s. 65).«19
III. Joseph Smith og loven
Som det med tydelighed fremgår af de eksempler, jeg allerede har fremdraget, har min livslange interesse for juridisk historie inkluderet en særlig interesse for Joseph Smiths kontakt med det amerikanske retsvæsen på hans tid. Historikere har traditionelt set hævdet, at Joseph Smith højst var involveret i 40 retssager. Men takket være arbejdet med The Joseph Smith Papers, ved vi i dag, at det antal er over 220. Disse retssager tæller alt fra »enkle inkassosager til komplekse retstvister med avancerede juridiske teorier … Joseph brugte mange advokater til at … føre og forsvare sig i [sådanne] sager … både i civile og strafferetlige anliggender.«20
Med baggrund i den bemærkelsesværdige rige kundskab vi har om profetens liv, har det lærde medlem af Kirken Jeffrey N. Walker skrevet: »Det er unægteligt, at Joseph Smith var indgående, aktivt og vedvarende involveret i det amerikanske retssystem. At ignorere disse vigtige aktiviteter er at misse meget af, hvad han brugte sin tid og energi på, genialt og effektivt – så meget, at Daniel H. Wells, der selv var advokat, dommer og justitsminister (i staten Deseret), og var godt bekendt med Smith, ytrede: ›Jeg har kendt lovens mænd hele mit liv. Joseph Smith er den bedste advokat, jeg nogensinde har mødt i hele mit liv‹ (citat i The Journal of Jesse Nathaniel Smith: Six Decades in the Early West: Diaries and Papers of a Mormon Pioneer, 1834-1906 1953, s. 456)«.21
Tre sidste dages hellige forfattere sammenfatter det på denne måde: »Med sit dybe engagement i retssystemet, lærte Smith hurtigt spillets regler og brugte juridisk disse regler til sin retmæssige fordel, han stræbte efter at gøre fuld brug af de nye muligheder og den beskyttelse, der var indeholdt i den unge nations love. Hans juridiske valg og adfærd gør det klart, at han var velinformeret om juridiske sager, og at han eksplicit tog skridt til at gøre enhver passende brug af loven, uanset om det gjaldt, at han fik copyright på Mormons Bog i henhold til føderal lov, at han foretog vielser i henhold til loven i Ohio, at han var med til at påvirke vedtægter i byen Nauvoo, at han påkaldte sig fuld religionsfrihed, gjorde effektiv brug af nye love, der regulerede salg af føderale jorde, hævdede retten til habeas corpus (fremstillingskendelse) og passende brug af den eller søgte at anvende den nyligt vedtagne føderale lov om konkursbegæringer. Han studerede lovbøger i sin fritid. Han kendte den præcise ordlyd af forfatningen og det særlige sprog i statens vedtægter. Han var uden tvivl opmærksom på mange af de juridiske udviklinger, der fandt sted på både føderalt og nationalt niveau i hans levetid.«22
Det er væsentligt, at disse tre forfattere tilføjer denne udtalelse: »Som tiltalt blev han aldrig kendt skyldig i noget kriminelt. Når som helst han fik en fair retsforhandling, fremstod han som en retskaffen og hæderlig borger.«23
De detaljerede opsummeringer om profetens retstvister, der er taget fra og analyseret i den bog, jeg har citeret fra, bygger på, hvad en række jurastuderende på J. Reuben Clark Law School, der tog kurser om emnet, fandt frem til, og de gjorde det udførlige arbejde, som blev til bogen af disse tre forfattere. Jeg blev fascineret af deres beskrivelse af disse jurastuderendes meninger:
»De jurastuderende, der har brugt tidligere udgaver af denne bog som deres grundbog, er gennemgående kommet til den konklusion, at Joseph var ansvarlig, ansvarsbevidst, loyal, klog, barmhjertig, varsom, grundig, lovlydig, tålmodig, positiv, opfindsom, kløgtig, forstandig, menneskekender og tilmed et juridisk geni (det er deres ord), især når det gjaldt om at beskytte andres religionsfrihed og frihedsrettigheder eller udføre de pligter, der knyttede sig til de tillidsposter, han havde … Joseph Smith mistede aldrig sin tro på den amerikanske forfatning, og han stræbte helt og aldeles efter at arbejde under dens værn, selvom han ofte blev frustreret, skuffet og var på vagt over for de mennesker, der administrerede den.«24
Joseph Smith, profeten, af Dan Weggelend, med tilladelse fra Kirkens historiske museum
IV. Konklusion
I løbet af sit liv opnåede Joseph Smith mere end nogen almindelig dødelig mand kunne have opnået på så kort tid. Den eneste mulige forklaring på det er himmelsk hjælp. Jeg kan godt lide denne opsummering:
»Han oversatte og udgav Mormons Bog i New York; organiserede Kirken i New York, og derefter bosatte han sig i Ohio, Missouri og Illinois; han grundlagde byer, deriblandt Kirtland, Far West og Nauvoo; han kaldte og oplærte hundredvis af kirkeledere, han læste hebraisk og Bibelen, stiftede Hjælpeforeningen; drev forretning, alene og med samarbejdspartnere, han udviklede ejendomme og byggede templer; han skrev og udgav artikler og ledere, han havde en stor familie og en stor venskabskreds, og han havde mange tillidsposter i samfundet, deriblandt som øverstbefalende for en stor milits og som borgmester og dommer i byen Nauvoo. Han talte jævnligt ved ugentlige gudstjenester, indvielser og alt for ofte ved begravelser, han tiltrak titusindvis af tilhængere, han var anledning til en bølge af indvandring af konvertitter i USA.«25
Ved en generalkonferencetale, jeg holdt for 20 år siden, sagde jeg følgende:
»Som mange andre trofaste sidste dages hellige, har jeg bygget mit liv på Joseph Smiths vidnesbyrd og mission. I alle mine studier og min søgning i de originale kilder, er jeg aldrig blevet talt fra mit vidnesbyrd om hans profetiske kald eller om det evangelium og præstedømme, som Herren gengav gennem ham. Jeg bekræfter højtideligt det vidnesbyrd, som Joseph Smith udtrykte i det berømte Wentworth-brev i 1842:
»›… Sandhedens banner er blevet rejst, ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, der kan bagvaskes og smædes rænker, men Guds sandhed vil gå frimodigt, ædelt og uafhængigt fremad, indtil den har gennemtrængt alle kontinenter, besøgt hvert et himmelstrøg, fejet hen over alle lande og lydt i hvert et øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt‹ (Times and Seasons, 1. mar. 1842, s. 709; citeret i Daniel H. Ludlow, red., Encyclopedia of Mormonism, 5 bd., 1992, 4:1754).«26
Brødre og søstre, jeg vidner om Jesus Kristus, vor Frelser, der viste sig med Faderen for drengeprofeten, og om hvem Faderen sagde: »Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:17). Og vi har hørt vor Herre Jesus Kristus i åbenbaring lige siden dengang. Dette er hans kirke. Vi bærer hans hellige præstedømmes myndighed. Vi går fremad for hans sag. Jeg bærer vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths kald og kaldelsen af de profeter, der har efterfulgt ham i dette store værk, i hvilket vi er engageret.
|
Alder: |
Begivenhed |
|---|---|
|
14 |
Det første syn |
|
21 |
Modtog guldpladerne |
|
23 |
Færdiggjorde oversættelse af Mormons Bog |
|
25 |
Modtog halvdelen af åbenbaringerne, der er nedskrevet Lære og Pagter |
|
26 |
Det Første Præsidentskab organiseres |
|
33 |
Undslap fængsling i Missouri, genoptog lederskabet |
|
38 |
Led martyrdøden |