Vores fyr kørte på tro
Lois Mansius fra Texas i USA
Illustration: Kopp Illustration
Da min mand, Mark, og jeg boede med vores fem små børn på østkysten i USA, boede vi i et hus med oliefyr. Når vi skulle måle oliebeholdningen, skulle vi stikke en pind i tanken. Og hvis der ikke var så meget olie i anlægget, ringede vi til olieleverandøren og bad om at få fyldt fyret.
Under en usædvanlig kold januar havde vi nogle økonomiske vanskeligheder. Jeg tog tilmed et deltidsjob om aftenen på en restaurant for at supplere vores indkomst, men vi havde stadig svært ved at få enderne til at mødes. Det kom i sidste ende til et valg mellem at betale tiende eller betale for varme i huset. Vi målte oliebeholdningen, og der var 5 cm. Det var nok til en eller to dage. Men vi besluttede at sætte vores lid til Herren og betale vores tiende.
Næste dag målte Mark oliebeholdningen igen. Der var stadig 5 cm. Mark målte den igen dagen efter, og den stod stadig på 5 cm. Der var varme på, men olien sank ikke. De næste to dage stod oliestanden stadig på 5 cm. Jeg husker, at jeg græd af glæde om natten, når jeg hørte, at varmen kom. Vores fyr kørte ikke på olie, det kørte på tro.
Jeg følte mig som enken, der bespiste profeten Elias, hvor »krukken … ikke [blev] tom for mel, og kanden … ikke [kom] til at mangle olie« (1 Kong 17:16). Da det endelig blev lønningsdag, målte Mark atter oliebeholdningen. Denne gang var den 2,5 cm. Nu faldt beholdningen, men vi havde penge til at fylde olietanken.
Vores familie havde afprøvet Herrens løfte i Malakias 3:10: »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer«.
Enhver, der tvivler på velsignelserne ved at betale tiende, vil jeg opfordre til at tage Herrens udfordring op og sætte ham på prøve. At betale tiende åbner for himlens sluser, og ved at udvise lydighed og trofasthed mod Herrens love og bud bliver vi velsignet på mange måder.
Vores familie vil aldrig glemme dengang, vores fyr kørte på tro i stedet for olie.