»Gør dette til ihukommelse af mig«
Må vi være fyldt med Herrens Ånd, når vi værdigt modtager nadveren.
Som ung missionær i Canada for mange år siden, blev jeg dybt rørt af et skriftsted, som en snedker smukt havde indgraveret foran nadverbordet i en gren i Montreal: »Gør dette til ihukommelse af mig!« (Luk 22:19).
I den lille gren mindede de aronske præstedømmebærere, i både påklædning og adfærd, de hellige om Frelserens instruks med hensyn til denne mest betydningsfulde og hellige ordinance. De indgraverede ord gør stadig indtryk på mig hver søndag, når nadveren omdeles: »Gør dette til ihukommelse af mig«.
Som Herrens pagtsfolk ankommer vi til vore nadvermøder i god tid, så vi kan vise ærbødighed og overveje denne hellige ordinance. I de stunder, hvor vi kommer velforberedte til kirke, følger vi Paulus’ råd til de hellige i Korinth »Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret« (1 Kor 11:28).
Nadverordinancen
Nadveren repræsenterer Jesu Kristi sonoffer. Det er en hellig og højtidelig ordinance, som skal forrettes på den fastlagte måde af værdige præstedømmebærere og modtages af værdige sidste dages hellige. På en værdig og omhyggelig måde forberedes, velsignes og omdeles nadveren.
Paulus mindede de hellige om, at nadveren var blevet indstiftet på et afgørende tidspunkt i tidernes midte, da Jesus sad ved påskemåltidet sammen med sine tolv apostle.
»For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
takkede, brød det og sagde: ›Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig.‹
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: ›Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig‹« (1 Kor 11:23-25).
Her blev den gamle lov, moseloven, opfyldt, da den nye pagt – nemlig en højere lov – blev indstiftet. Nadverordinancen fortsætter, i hvert fald indtil Jesu Kristi genkomst, når vor Frelser nyder nadveren sammen med sine hellige (se 1 Kor 11:26; L&P 27:5-14).
Det offerlam, som blev beredt til den sidste nadver, var en afgørende bestanddel af det årlige påskemåltid. Mens de tolv apostle spiste, tog Jesus, selveste Påskelammet brødet, velsignede det, brød det og gav det til sine disciple (se Matt 26:26).
Da den opstandne Herre havde vist nefitterne i den nye verden naglemærkerne i sine hænder og fødder, indstiftede han nadveren og sagde:
»Og dette skal I altid bestræbe jer på at gøre, ligesom jeg har gjort, ligesom jeg har brudt brødet og velsignet det og givet det til jer.
Og dette skal I gøre til erindring om mit legeme, som jeg har vist jer. Og det skal være et vidnesbyrd for Faderen om, at I altid erindrer mig. Og hvis I altid erindrer mig, skal I have min Ånd til at være hos jer« (3 Ne 18:6-7).
Om bægeret sagde han: »Og dette skal I altid gøre til dem, som omvender sig og bliver døbt i mit navn; og I skal gøre det til erindring om mit blod, som jeg har udgydt for jer, så I kan bevidne for Faderen, at I altid erindrer mig. Og hvis I altid erindrer mig, skal I have min Ånd til at være hos jer« (3 Ne 18:11).
Frelseren sagde også til nefitterne: »Den, der spiser dette brød, spiser af mit legeme for sin sjæl; og den, der drikker af denne vin, drikker af mit blod for sin sjæl; og hans sjæl skal aldrig hungre eller tørste, men skal være mæt.« Optegnelsen fortæller os, at da mængden havde modtaget nadveren, »blev de fyldt af Ånden« (3 Ne 20:8-9).
Nyd nadveren værdigt
Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Lige fra begyndelsen, før verden blev grundlagt, fremlagde Gud en plan, hvorefter han ville tilbyde sine børn velsignelser i forhold til deres lydighed mod hans bud. Han vidste dog, at vi af og til ville blive distraheret af det verdslige, og at vi regelmæssigt ville få brug for at blive mindet om vore pagter og hans løfter …
Formålet med at deltage i nadveren er selvfølgelig at forny de pagter, som vi har indgået med Herren …
Når vi er værdige og deltager i nadveren, giver det os mulighed for åndelig vækst …
Hvis vi blot henkastet deltog i nadveren, ville vi gå glip af muligheden for åndelig vækst.«1
Paulus lærte den unge kirke i Korinth, at dens medlemmer kunne blive »syge og svage«, og at »ikke så få sover hen«, fordi de »spiser og drikker uden at agte på [Herrens] legeme« (1 Kor 11:29, 30). Frelseren udtalte: »For den, der uværdigt spiser og drikker mit kød og blod, spiser og drikker fordømmelse for sin sjæl« (3 Ne 18:29).
»Se, jeg er Alfa og Omega, ja, Jesus Kristus.
Derfor skal alle mennesker tage sig i agt for, hvorledes de tager mit navn på deres læber« (L&P 63:60-61).
Spiser og drikker vi fordømmelse til vores sjæl? Går vi fyldte fra denne »hellige stund på et helligt sted«?2
Nyd nadveren ofte
Herren har sagt: »Det er nødvendigt, at kirken ofte mødes for at nyde brød og vin« ved nadveren (L&P 20:75). Hvis det er nødvendigt i Herrens øjne, så er det af afgørende betydning for os!
Når vor Frelser renser vores indre kar, efterlader han os ikke tomme, svage og syge, men fylder os med sin kærlighed og kraft til at modstå fristelse. De, der kommer til Kristus, bliver som Kristus, når de udviser tro på ham og modtager »livets brød« og »det levende vand« (Joh 4:10; 6:35).
Den 6. april 1830, da de første hellige i denne uddeling samledes for at organisere Kirken, omfattede deres første officielle møde nadverordinancen, som Herren havde foreskrevet (se L&P 20:75-79).
Som medlemmer af Kirken forstår vi, at vores personlige forløsning kun kan opnås gennem vor Frelser, Jesus Kristus. Vi erklærer og vidner for verden, at han sonede for vore synder ved fuldkommen lydighed mod Faderens vilje. Vi kan modtage Guds største gave, evigt liv, ved lydighed mod det gengivne evangeliums love og ordinancer.
Vi forstår også fader Lehis formaning til sin søn, Jakob, da han sagde: »Af hvor stor vigtighed er det derfor ikke at gøre dette kendt for jordens indbyggere, så de kan vide, at der intet kød er, som kan bo i Guds nærhed, uden at det er ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde« (2 Ne 2:8).
Må vi spise og drikke, så vi ikke længere hungrer og tørster åndeligt. Og må vi blive fyldt med Herrens Ånd hver sabbatsdag, når vi modtager nadveren til erindring om ham, så vi kan blive hele og ét med ham.
Den sidste nadver, af Simon Dewey
Kristus viser sig for nefitterne, af Simon Dewey, © 2003 IRI
Udsnit af Kristi genkomst, af Grant Romney Clawson; fotoillustration: Marina Lukach