Skrifterne
Lære og Pagter 20


Afsnit 20

Åbenbaring om kirkens organisering og ledelse, givet gennem profeten Joseph Smith i eller i nærheden af Fayette, New York. Dele af denne åbenbaring kan være blevet givet så tidligt som i sommeren 1829. Den samlede åbenbaring, der på det tidspunkt var kendt som Artiklerne og Pagterne, blev formentlig nedskrevet kort efter den 6. april 1830 (den dag hvor kirken blev organiseret). Profeten skrev: »Vi modtog følgende af ham [Jesus Kristus] ved profetiens og åbenbarelsens ånd, hvilket ikke alene gav os megen viden, men som også udpegede for os nøjagtigt den dag, på hvilken vi i henhold til hans vilje og befaling skulle skride til på ny at organisere hans kirke her på jorden.«

1-16: Mormons Bog beviser guddommeligheden af sidstedagesværket. 17-28: Lærdommene om skabelsen, faldet, forsoningen og dåben bliver bekræftet. 29-37: Love, der gælder for omvendelse, retfærdiggørelse, helliggørelse og dåb, bliver fremlagt. 38-67: Ældsternes, præsternes, lærernes og diakonernes pligter bliver opsummeret. 68-74: Medlemmernes pligter, velsignelse af børn og dåbsmåden bliver åbenbaret. 75-84: Nadverbønnerne og de regler, der gælder for medlemskab af kirken, bliver givet.

1 aKristi kirkes btilblivelse i disse sidste dage, hvilket er et tusinde otte hundrede og tredive år efter vor Herre og frelsers, Jesu Kristi, komme i kødet, hvor den blev behørigt corganiseret og oprettet i henhold til vort lands love efter Guds vilje og befalinger i den fjerde måned og på den sjette dag i den måned, der kaldes april –

2 hvilke befalinger blev givet til Joseph Smith jun., der blev akaldet af Gud og ordineret til Jesu Kristi bapostel, til at være den første cældste i denne kirke;

3 og til Oliver Cowdery, som også blev kaldet af Gud til Jesu Kristi apostel, til at være den anden ældste i denne kirke og ordineret under hans hånd;

4 og dette i overensstemmelse med vor Herre og frelsers, Jesu Kristi, nåde; ham være al ære, både nu og for evigt. Amen.

5 Efter at det i sandhed var blevet tilkendegivet for denne første ældste, at han havde fået forladelse for sine synder, blev han atter aviklet ind i verdens forfængeligheder,

6 men efter at have omvendt sig og ydmyget sig oprigtigt ved tro betjente Gud ham ved en hellig aengel, hvis bansigt var som lynet, og hvis klæder var rene og mere hvide end noget andet hvidt;

7 og gav ham befalinger, som inspirerede ham;

8 og gav ham ved de amidler, som forud var blevet beredt, kraft fra det høje til at oversætte Mormons Bog,

9 som indeholder en optegnelse om et faldent folk og afylden af Jesu Kristi bevangelium til ikke-jøderne og ligeledes til jøderne,

10 og som blev givet ved inspiration og er blevet bekræftet for aandre ved englebetjening og er blevet bbragt frem for verden af dem –

11 hvilket beviser for verden, at de hellige skrifter er asande, og at Gud binspirerer mennesker og kalder dem til sit chellige værk i denne tid og slægt såvel som i fordums slægter;

12 og derved viser, at han er den asamme Gud i går, i dag og for evigt. Amen.

13 Eftersom verden har fået så store vidnesbyrd, skal den derfor dømmes ved dem, ja, så mange som herefter skal komme til kundskab om dette værk.

14 Og de, der modtager det i tro og øver aretfærdighed, skal få en bkrone af evigt liv;

15 men for dem, der forhærder hjertet i avantro og forkaster det, skal dette vende sig til deres egen fordømmelse –

16 for Gud Herren har talt det; og vi, kirkens ældster, har hørt og aflægger vidnesbyrd om ordene fra den herlige Majestæt i det høje, ham være ære for evigt og altid. Amen.

17 Ud fra dette aved vi, at der er en bGud i himlen, som er uendelig og evig, fra evighed til evighed den samme uforanderlige Gud, han, der formede himlen og jorden og alt, hvad der er i dem;

18 og at han askabte mennesket, mand og kvinde, efter sit eget bbillede og i sin egen lighed skabte han dem;

19 og gav dem befalinger om, at de skulle aelske og btjene ham, den eneste levende og sande Gud, og at han skulle være det eneste væsen, som de skulle ctilbede.

20 Men ved overtrædelsen af disse hellige love blev mennesket asanseligt og bdjævelsk og blev et cfaldent menneske.

21 Derfor gav Gud den Almægtige sin aenbårne Søn, sådan som der står skrevet i de skrifter, der er blevet givet om ham.

22 Han led afristelser, men han gav ikke efter for dem.

23 Han blev akorsfæstet, døde og bopstod igen den tredje dag

24 og asteg op til himlen for at sætte sig ved bFaderens højre hånd og for at regere med almægtig kraft efter Faderens vilje

25 for at så mange, som ville atro og blive døbt i hans hellige navn og bholde ud i tro til enden, skulle blive frelst –

26 ikke alene de, som troede, efter at han var kommet i atidens midte, i kødet, men også alle de fra begyndelsen, nemlig så mange som var til, før han kom, og som troede på ordene fra de bhellige profeter, der talte, som de blev inspireret til ved cHelligåndsgaven, de som i sandhed dvidnede om ham i alt, skulle få evigt liv,

27 såvel som de, der skulle komme derefter, og som ville tro på Guds agaver og kald ved Helligånden, som bvidner om Faderen og om Sønnen,

28 hvilken Fader, Søn og Helligånd er aén Gud, uendelig og evig, uden ende. Amen.

29 Og vi ved, at alle mennesker må aomvende sig og tro på Jesu Kristi navn og tilbede Faderen i hans navn og holde ud i btro på hans navn til enden, ellers kan de ikke blive cfrelst i Guds rige.

30 Og vi ved, at aretfærdiggørelse ved vor Herre og frelsers Jesu Kristi bnåde er retfærdig og sand;

31 og vi ved også, at ahelliggørelse ved vor Herre og frelsers Jesu Kristi nåde er retfærdig og sand for alle dem, der elsker og tjener Gud af al deres bkraft, sind og styrke.

32 Men der er mulighed for, at mennesket kan afalde fra nåden og fjerne sig fra den levende Gud;

33 lad derfor kirken tage sig i agt og altid bede, så de ikke falder i afristelse;

34 ja, og lad endog dem, der er helliggjorte, også tage sig i agt.

35 Og vi ved, at dette er sandt og i overensstemmelse med Johannes’ åbenbaringer, idet vi hverken aføjer noget til eller trækker noget fra profetien i hans bog, de hellige bskrifter, eller Guds åbenbaringer, som herefter skal gives ved Helligåndens gave og kraft, Guds crøst eller englebetjening.

36 Og Gud Herren har talt det; og hans hellige navn være ære, magt og herlighed, både nu og altid. Amen.

37 Og videre, som befaling til kirken angående dåbsmåden: Alle de, som ydmyger sig over for Gud og ønsker at blive adøbt og træder frem med et bsønderknust hjerte og en angerfuld ånd og vidner for kirken, at de oprigtigt har omvendt sig fra alle deres synder og er villige til at cpåtage sig Jesu Kristi navn, idet de er fast dbesluttede på at tjene ham til enden, og som ved deres egerninger virkelig viser, at de har modtaget af Kristi Ånd til deres fsynders forladelse, skal optages i hans kirke ved dåb.

38 Pligterne for ældsterne, præsterne, lærerne, diakonerne og medlemmerne af Kristi kirke: En aapostel er en ældste, og det er hans kald at bdøbe

39 og at aordinere andre ældster, præster, lærere og diakoner

40 og at avelsigne brødet og vinen – sindbillederne på Kristi legeme og blod –

41 og at abekræfte dem, som bliver døbt ind i kirken, ved bhåndspålæggelse for dåben med ild og cHelligånden i henhold til skrifterne

42 og at undervise, forklare, formane, døbe og våge over kirken

43 og at bekræfte kirken ved håndspålæggelse og ved at give Helligånden

44 og at lede alle møder.

45 Ældsterne skal alede møderne, sådan som de bliver ledet af Helligånden, i henhold til Guds befalinger og åbenbaringer.

46 aPræstens pligt er at prædike, bundervise, forklare, formane og døbe og velsigne nadveren

47 og besøge hvert medlems hjem og formane dem til at abede blydeligt og i løndom og at varetage alle cfamiliemæssige pligter.

48 Og han kan også aordinere andre til præst, lærer og diakon.

49 Og han skal lede møderne, når der ingen ældste er til stede;

50 men når der er en ældste til stede, skal han kun prædike, undervise, forklare, formane og døbe

51 og besøge hvert medlems hjem, idet han formaner dem til at bede lydeligt og i løndom og at varetage alle familiemæssige pligter.

52 I alle disse pligter skal præsten abistå ældsten, når situationen kræver det.

53 aLærerens pligt er altid at bvåge over kirken og at være hos dem og styrke dem

54 og at se til, at der ikke er nogen ugudelighed i kirken, ej heller indbyrdes anag, ej heller løgn, bagtalelse eller bond tale,

55 og påse, at kirken ofte mødes, og påse, at alle medlemmer gør deres pligt.

56 Og han skal lede møderne i ældstens eller præstens fravær –

57 og skal altid bistås af adiakonerne i alle sine pligter i kirken, når situationen kræver det.

58 Men hverken lærere eller diakoner har myndighed til at døbe, velsigne nadveren eller give håndspålæggelse;

59 de skal dog advare, forklare, formane og undervise og opfordre alle til at komme til Kristus.

60 Enhver aældste, præst, lærer eller diakon skal ordineres i overensstemmelse med Guds gaver og bkald til ham, og han skal ordineres ved Helligåndens kraft, som er i den, der ordinerer ham.

61 De forskellige ældster, som udgør denne, Kristi kirke, skal mødes til konference en gang hver tredje måned eller fra tid til anden, sådan som førnævnte konferencer bestemmer eller fastsætter det;

62 og førnævnte konferencer skal tage sig af et hvilket som helst af kirkens anliggender, som det er nødvendigt at tage sig af på det tidspunkt.

63 Ældsterne skal modtage deres kaldsbrev fra andre ældster ved aafstemning i den menighed, som de tilhører, eller fra konferencerne.

64 Enhver præst, lærer eller diakon, som bliver ordineret af en præst, kan på det tidspunkt få en attest af ham, og denne aattest berettiger ham, når den fremvises for en ældste, til et kaldsbrev, der bemyndiger ham til at udføre pligterne i sit kald, eller også kan han få det fra en konference.

65 Ingen må aordineres til noget embede i denne kirke, hvor der er en behørigt organiseret gren af denne, uden den pågældende menigheds bafstemning;

66 men de præsiderende ældster, omrejsende biskopper, højrådsmedlemmer, højpræster og ældster kan få det privilegium at ordinere, hvor der ikke er nogen gren af kirken, så en afstemning kan foretages.

67 Enhver præsident for det høje præstedømme (eller præsiderende ældste), abiskop, højrådsmedlem og bhøjpræst skal ordineres efter anvisning fra et chøjråd eller en generalkonference.

68 Medlemmernes apligt efter at de er blevet optaget ved dåb: Ældsterne eller præsterne skal have tilstrækkelig tid til at forklare dem alt angående Kristi kirke, så de bforstår det, førend de nyder cnadveren og bliver bekræftet ved dhåndspålæggelse af ældsterne, således at alt kan foregå i orden.

69 Og medlemmerne skal ved gudelig vandel og tale vise over for kirken og ligeså over for ældsterne, at de er værdige til det, så der kan være agerninger og tro, der er i overensstemmelse med de hellige skrifter – idet de vandrer i bhellighed over for Herren.

70 Hvert medlem af Kristi kirke, som har børn, skal i kirkens påsyn bringe dem til ældsterne, som skal lægge deres hænder på dem i Jesu Kristi navn og avelsigne dem i hans navn.

71 Ingen kan blive optaget i Kristi kirke, medmindre han har nået den alder, hvor han er aansvarlig i Guds øjne og er i stand til at bomvende sig.

72 aDåben skal forrettes på følgende måde for alle, der omvender sig:

73 Den, der er kaldet af Gud og har myndighed fra Jesus Kristus til at døbe, skal træde ned i vandet sammen med den, der har fremstillet sig til dåb, og skal sige, idet han kalder vedkommende ved navn: Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen.

74 Derefter skal han anedsænke vedkommende under vandet og igen komme op af vandet.

75 Det er nødvendigt, at kirken ofte mødes for at anyde brød og vin til berindring om Herren Jesus;

76 og ældsten eller præsten skal velsigne det; og på denne amåde skal han velsigne det: Han skal knæle sammen med kirken og påkalde Faderen i højtidelig bøn, idet han siger:

77 O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige dette abrød for alle de sjæle, som nyder deraf, så de må spise til erindring om din Søns legeme og bvidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de er villige til at cpåtage sig din Søns navn og altid erindre ham og dholde hans befalinger, som han har givet dem, så de altid må have hans eÅnd hos sig. Amen.

78 aMåden hvorpå vinen velsignes: Han skal også tage bbægeret og sige:

79 O Gud, du evige Fader, vi beder dig i din Søns, Jesu Kristi, navn velsigne og hellige denne avin for alle de sjæle, som drikker deraf, så de må gøre det til erindring om din Søns blod, der blev udgydt for dem, så de må vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de altid erindrer ham, så de må have hans Ånd hos sig. Amen.

80 Ethvert medlem af Kristi kirke, som overtræder eller bliver grebet i noget, der er forkert, skal behandles, som skrifterne foreskriver.

81 Det påhviler de forskellige menigheder, som udgør Kristi kirke, at sende en eller flere af deres lærere til at overvære de forskellige konferencer, der bliver afholdt af kirkens ældster,

82 med en optegnelse over anavnene på de forskellige medlemmer, som har sluttet sig til kirken siden sidste konference, eller også lade en præst overbringe den, således at en ajourført optegnelse over alle navnene på hele kirken kan blive ført i en bog af en af de ældster, som de andre ældster udpeger fra tid til anden;

83 og på samme måde, om nogen er blevet audelukket af kirken, således at deres navne kan blive slettet af kirkens hovedregister over navne.

84 Alle medlemmer, som flytter fra den menighed, som de tilhører, kan, hvis de flytter til en menighed, hvor de ikke er kendt, medbringe et brev, der attesterer, at de er gode medlemmer og er værdige, hvilken attest kan underskrives af en hvilken som helst ældste eller præst, hvis det medlem, der skal have brevet, personligt kender ældsten eller præsten, eller det kan underskrives af menighedens lærere eller diakoner.