2010
I nyhederne
Februar 2010


I nyhederne

Videoer online hjælper med at sprede evangeliets håb

Mormon Messages (Mormonbudskaber), en officiel SDH-kanal på hjemmesiden YouTube, hvor man kan se videoer, bliver snart tilgængelig på flere end 10 sprog. Den første video med Mormon Messages på engelsk kom frem i august 2008, mens den spanske blev tilgængelig i april 2009. Kanalen er derudover planlagt til at være tilgængelig på fransk, italiensk, japansk, kantonesisk, koreansk, mandarin, portugisisk, russisk og tysk ved udgangen af første kvartal i 2010.

»Hovedformålet med Mormon Messages er at sørge for korte, inspirerende budskaber, der styrker medlemmer og opfordrer dem til at fortælle andre om evangeliet online,« sagde David Nielson, direktør for Kirkens audiovisuelle afdeling. De kirkeproducerede videoer er 3-4 minutter lange og bringer inspirerende ord fra generalautoriteter og organisationsledere.

Tidligere videoklip har omfattet »What Matters Most« (Det, der betyder mest), hvor præsident Thomas S. Monson anmoder seerne til at tilbringe tid med deres kære; »Counsel to Youth« (Råd til de unge), hvor præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, giver de unge råd om, hvordan man finder lykke og »The Women in Our Lives« (Kvinderne i vores liv) med præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008).

Udover at bringe kirkelederes ord fokuserer Mormon Messages også på Kirkens medlemmer. Videoen »Finding Hope« (Find håb) fortæller fx historien om Victor Guzman, der overlevede terrorangrebet på Amerika den 11. september 2001 og hans rejse for at finde fred i sin fortvivlelse.

Den 20. september 2009 havde kanalen flere end 5,4 millioner hits og var på top 20 over de mest populære kanaler i kategorien »Almennyttig og aktivisme« på YouTube. Hvert budskab får sædvanligvis omkring 200.000 hits.

Videoer er også tilgængelige på LDS.org, hvor seere kan finde tidligere budskaber.

»Jeg håber, at flere medlemmer vil fortælle om disse videoer til dem, der ikke er af vores tro, så de kan lære, hvad Kirken virkelig står for og om vores ønske om at følge Jesus Kristus,« siger bror Nielson.

Personlig fremgang er blevet opdateret

Unge Pigers hovedpræsidentskab har opdateret materialet i Personlig fremgang for at afspejle nye ændringer.

Det nye hæfte Personlig fremgang har et lyserødt omslag og omfatter aktiviteter til den nye ottende værdinorm – dyd – som blev tilføjet i slutningen af 2008. De fleste aktiviteter forbliver de samme, men andre med småændringer for at være mere nutidige og mere fokuseret på tempelpagterne.

Medaljonen Anerkendelse for kvindelighed skildrer nu, udover templets spir, en bikube, der leder tanken hen på harmoni, samarbejde og arbejde; en rose for kærlighed, tro og renhed samt laurbærkransen, der står for ære og præstationer. En lille rubin i midten af rosen symboliserer den nye værdinorm dyd (se Ordsp 31:10) og færdiggørelsen af Personlig fremgang.

Yderligere materialer omfatter en ny temaplakat og bånd til skrifterne. Båndene overrækkes efter fuldførelsen af opgaver og projekt inden for en værdinorm.

Materialerne er på nuværende tidspunkt tilgængelige på engelsk, spansk og portugisisk. Materialet bliver tilgængeligt på yderligere 51 sprog i løbet af foråret 2010.

Mormon Messages bliver snart tilgængeligt på flere end 10 sprog.

Unge Pigers medaljon har fået et nyt design.

Foto: John Buckles