Lær at lytte
»Lær af mig og lyt til mine ord; vandr i min Ånds sagtmodighed, så skal du få fred i mig.« (L&P 19:23).
Da jeg var ni år gammel, blev der afholdt familiekomsammen i vores hjem i Coimbra i Portugal. Mine forældre havde travlt med at underholde vores slægtninge. Alle snakkede og lo. Mens de voksne var optaget, besluttede jeg, at jeg også ville more mig lidt.
Mit hjem lå tæt ved floden Mondego, og jeg syntes, at det kunne være sjovt at fiske lidt. Jeg ville ikke gå derned alene, så jeg tog min fireårige søster med mig. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg burde fortælle min mor og far, at vi gik. Men de havde travlt med at snakke, så jeg besluttede at gå uden at sige noget.
Vi gik langs flodbredden, indtil vi fandt et rart sted. Jeg gav min lillesøster nogle småsten, hun kunne smide i vandet, mens jeg hyggede mig med at fiske.
Kort tid efter opdagede mine forældre, at min lille søster og jeg ikke var derhjemme. De kørte rundt i hele byen og ledte efter os. Mange timer senere opdagede min far, at mit fiskegrej var væk. Så han og min mor ledte langs flodbredden, indtil de fandt os.
Mine forældre var lettede over at finde os, men de var også lidt vrede på mig. Det var farligt at lege ved floden uden mine forældre, især for min lillesøster.
Den oplevelse lærte mig, at vi altid skal tale med vore forældre – og lytte til dem. De tænker altid på vores bedste. Jeg lærte også, at det er vigtigt at lytte til Helligånden. Helligånden prøvede at fortælle mig, at jeg ikke skulle gå ned og fiske uden at sige det til mine forældre. Men jeg lyttede ikke. Selv om min søster og jeg havde det sjovt, var vi i fare. Hvis vi havde lyttet omhyggeligt til vores forældre og Helligånden, havde vi været trygge.
Illustrationer: Casey Nelson