2010
Jesus Kristus er min Frelser og Forløser.
Februar 2010


Fællestid

Jesus Kristus er min Frelser og Forløser

Frelser og Forløser er to af Jesu Kristi navne og titler. De beskriver, hvad han har gjort for alle Guds børn.

På grund af Adams og Evas fald vil alle blive udsat for den fysiske død. Når vi dør, adskilles vores ånd og legeme. Da Jesus Kristus opstod, blev hans legeme og hans ånd genforenet for aldrig at blive adskilt igen. Fordi han gjorde det, skal vi alle opstå.

Jesus betalte også prisen for vore synder, så vi, hvis vi omvender os, kan blive tilgivet og leve sammen med ham og vor himmelske Fader igen. Dette offer kaldes Jesu Kristi forsoning. Takket være Jesu offer er han vor Frelser og Forløser. Forsoningen er det største udtryk for vor himmelske Faders kærlighed til os. Det er også det største udtryk for Frelserens kærlighed til sin himmelske Fader og hver af os.

Denne måneds skriftsted fortæller os om forsoningen og Guds kærlighed til os. Må dit hjerte være fyldt med kærlighed til og taknemlighed for Guds største gave til os: Hans Søn, Jesus Kristus.

Skriftstedsdagbog februar 2010

Læs Joh 3:16 i Det Nye Testamente.

Bed om at få at vide, at skriftstedet er sandt. Bed om at føle Guds kærlighed til dig.

Lær nøgleskriftsteder udenad.

Vælg en af disse aktiviteter eller find selv på en:

  • Primarysangen »Han sendte sin Søn« (Børnenes sangbog, s. 20) lærer os, hvordan vor himmelske Fader viste os sin kærlighed. Lær sangen og prøv at finde ud af, hvad den siger, så du kan vise din kærlighed til og taknemlighed for Frelseren Jesus Kristus.

  • Klip puslespillet (til højre) ud og saml det, så du kan se, hvad forsoningen gør for enhver af os. Vis det til din familie.

Hvordan hjælper det, du gør, dig med at forstå dette skriftsted?

Skriv i din dagbog eller tegn et billede af det, du har gjort.

Vi kan være sammen med vor himmelske Fader og Jesus takket være Jesu Kristi forsoning.

Jorden

Forsoningen

Vor himmelske Fader og Jesus Kristus

»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16).

Illustration: James Johnson