2008
Vi vil ikke, vi kan ikke give efter
Maj 2008


Vi vil ikke, vi kan ikke give efter

Lev i henhold til dine standarder. Hold fast ved det, du tror på.

Billede
Elder W. Craig Zwick

Sammen med hver enkelt af jer opretholder jeg taknemligt Guds vilje for sit folk. Tak, præsident Monson, for dit hjertes renhed.

Da den unge Joseph Smith fortalte sandheden om sin hellige oplevelse i lunden, blev han forfulgt og mishandlet. Modstanderen brugte latterliggørelse som et våben mod ham. »Jeg var en ubetydelig dreng … [dog] lagde mænd af høj status … tilstrækkeligt mærke til mig til, at de opildnede den offentlige mening imod mig og skabte en bitter forfølgelse.«1

Joseph voksede i tålmodighed, mådehold og tro på trods af fjenders nærvær på alle fronter. Med Josephs egne ord: »Skønt ugudelige og lumske mænd har forenet sig for at ødelægge de uskyldige … så spredes det herlige evangelium i sin fylde.«2 »Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang.«3

Selv i dag er der personer, som misforstår vores lære og udfordrer de uforanderlige værdier, som vi opfordres til at leve efter.

Ethan, en af mine unge venner, kom til sin mor med et alvorligt spørgsmål. Som de fleste teenagere ønsker Ethan at være uafhængig, klare sig selv og være omgivet af gode venner. Han forsøger selv at træffe gode valg. Han er meget tapper, arbejder hårdt for sine karakterer og studerer skrifterne dagligt. Som alle unge står Ethan over for voldsomme fristelser. De kommer på hans skolegange, på internettet, i film og musik. Det kan høres i dårligt sprog og ses i udfordrende påklædning. Det, der er forkert, fremstilles ofte som noget rigtigt. Bekymringer og frygt for afvisning er almindeligt blandt teenagere. Gruppepresset er ofte overvældende. Ethan følte sig bombarderet med modsatrettede værdier.

Her er så spørgsmålet, han stillede sin mor: »Mor, er jeg nødt til at sænke mine standarder for at beholde mine venner?«

Det er et tankevækkende spørgsmål, som vi alle bør overveje på alle alderstrin. Sænker vi vore standarder for at passe i vores nabolag? Ændrer vi vore værdier for at tilpasse os forholdene på vores arbejdsplads eller for at være populær i skolen?

Ethans kærlige mor svarede ham med et rungende nej.

Jeg svarer også helt utvetydigt: »Gør det ikke, Ethan. Glem aldrig, at du er Guds søn. Han elsker dig. Lev efter dine standarder. Hold fast ved det, du tror på. Nogle gange er det ikke let, og du står måske alene et stykke tid. Søg venner med integritet og karakter, gå så til dem og giv udtryk for påskønnelse af deres eksempel. Måske finder du tilmed nogen, der har følt sig ligeså ensom som dig. Bed om vejledning og beskyttelse fra Herren. Han vil støtte dig. Han vil blive en betroet ven, og du vil opdage, at dit eksempel tiltrækker mange venner, som henter mod fra din stærke karakter.«

Nefi lærte os et stærkt og enkelt princip, da han genfortalte sin fars drøm om livets træ. Han beskrev en snæver og trang sti, der førte til træet, og en stor og rummelig bygning. Denne bygning var fyldt med mennesker, som var klædt overmåde fint og moderne. De havde alle en hånende indstilling og pegede fingre af dem, der spiste af frugten. De forsøgte at få folk væk fra stien og ind i bygningen. Det så tilsyneladende ud til, at personerne derinde havde det sjovt. Hvilket uforglemmeligt billede af fristelse. Med ældste Neal A. Maxwells ord: »Verdens latter er blot ensomhed, der forsøger at overbevise sig selv.«4

»Og stor var den mængde, som gik ind i den sælsomme bygning … De pegede med foragt fingre ad mig og dem, der også spiste af frugten, men vi ænsede dem ikke5

Her sidst i verset er Nefis stærke princip, et svar på uønsket gruppepres: »Men vi ænsede dem ikke.«

Præsident Packer har for nylig fremhævet dette vejledende princip: »Men lige meget, hvor ude af trit vi kan synes, lige meget hvor meget standarderne bliver forklejnet, lige meget hvor meget andre giver efter, så vil vi ikke, vi kan ikke give efter.«6

Genkender vi fristelse, når den er så godt camoufleret?

Er vi villige til at kæmpe for en upopulær sag?

Paulus advarede klart om, at vi ikke skal være »øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men … Kristi tjenere, der af hjertet gør Guds vilje.«7

Tiden er kommet, hvor vi må indtage et urokkeligt standpunkt. Vi må styrke vores åndelige fundament, lytte til Guds profeter og følge deres råd.

Paulus sagde til Timotheus: »For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre.«8

Det kræver mod at træffe gode valg, selv når andre omkring os vælger anderledes. Når vi dag efter dag træffer retfærdige valg i små ting, vil Herren styrke os og hjælpe os med at vælge det rette i mere vanskelige tider.

De lærdomme og værdier, som vi værdsætter mest, er ikke velset af en verdslig verden. For at vi og vore børn kan stå fast, må det genoprettede evangeliums budskab være dybt rodfæstet i vores hjerte, og der skal belæres om det i vores hjem.

Abinadi, en nefittisk profet, underviser os i tidløse lektier, der passer perfekt til udfordringerne i det 21. århundrede, og det er nedskrevet på nogle enkelte vigtige sider i Mosija.

Abinadi var mand med urokkeligt mod, som stod fast ved sandheden, da det var upopulært at gøre det. Da han modigt kaldte folk til omvendelse, vidste han, at hans eget liv var i fare. For jeres indre øje kan I se den gribende scene, hvor Abinadi netop havde fået forkyndt sin dødsdom. Han havde mulighed for at frelse sig selv ved at fornægte sin tro og sit vidnesbyrd, men i stedet erklærede han frygtløst: »Jeg siger dig, jeg vil ikke tilbagekalde de ord, som jeg har talt til dig angående dette folk, for de er sande.«9

Vi behøver måske ikke at miste vores liv i forsvaret af sandheden, men vi kan ligesom Abinadi hæve os og med hele vores hjerte og energi tappert erklære, at Jesus Kristus er vor Frelser. Han var og er den Almægtiges Søn. Han lever, og han elsker os.

Når vi følger ham, bliver vi i stand til at yde ofre og holde vore hellige pagter. Herren har sagt til os: »Frygt derfor ikke, lille flok; gør det gode; lad jord og helvede forene sig imod jer; for hvis I er bygget på min klippe, kan de ikke få magt over jer … Vend alle jeres tanker mod mig. Tvivl ikke, frygt ikke.«10

Vi må styrke os selv. Det sikre åndelige fundament findes i to ord – Jesus Kristus. Om ham vidner jeg ydmygt, i Jesu Kristi hellige navn. Amen.

Noter

  1. JS-H 1:22.

  2. History of the Church, 2:22.

  3. History of the Church, 4:540.

  4. »Cleanse Us from All Unrighteousness«, Ensign, feb. 1986, s. 19.

  5. 1 Ne 8:33.

  6. »Sandhedens banner er blevet rejst«, Liahona, nov. 2003, s. 26.

  7. Ef 6:6.

  8. 2 Tim 1:7-8.

  9. Mosi 17:9.

  10. L&P 6:34, 36.