2008
Ældste Kevin W. Pearson
Maj 2008


Ældste Kevin W. Pearson

De Halvfjerds

Billede
Elder Kevin W. Pearson

Ældste Kevin Wayne Pearson tror, at hvis vi virkelig forstår princippet om tro, kan Herren udrette mirakler i vores tilværelse.

»Da jeg voksede op, troede jeg, at hvis jeg var kvik nok eller stærk nok eller hurtig nok eller hårdtarbejdende nok, kunne jeg på en eller anden måde kontrollere enhver situation,« siger han. »Virkeligheden er, at vi ikke kan kontrollere alle omstændigheder i vores tilværelse. Vi er ganske enkelt nødt til at stole på Herren og lære at have tro på ham, at alt vil udvikle sig til det gode. Når vi gør det, gør Herren os i stand til det.«

Som missionspræsident lærte ældste Pearson ofte sine missionærer om fem udfordringer, der kan overvinde eller svække tro, hvis tro ikke konstant bliver styrket. Han siger: »I er nødt til at blive af med tvivl, distraktion, ulydighed, mismod og manglende flid for at jeres tro skal være virksom.«

Ældste Pearson er født i Salt Lake City i Utah i USA den 10. april 1957 og er søn af Wayne F. Pearson og Velda Labrum Pearson. Senere fik han en bachelorgrad i økonomi fra University of Utah og en magistergrad i virksomhedsledelse fra Harvard University. Før sin kaldelse som missionspræsident arbejdede han som direktør i en virksomhed i sundhedssektoren.

Da ældste Pearson blev kaldet til De Halvfjerds Første Kvorum, virkede han som præsident for Tacoma-missionen i Washington. Hans tidligere kirkekaldelser har været uvurderlige for at forberede ham til hans kaldelse i dag. Han har tjent som fuldtidsmissionær i Finland, Unge Mænds præsident i en menighed, ældsternes kvorumspræsident, højrådsmedlem og biskop. Ældste Pearson blev viet til June Langeland den 24. juni 1980 i templet i Salt Lake City. De har seks børn.