2008
Den bedste investering
Maj 2008


Den bedste investering

Hvis I altid betaler en ærlig tiende, vil Herren velsigne jer. Det vil være den bedste investering, I nogensinde vil foretage.

Billede
Elder Sheldon F. Child

Da jeg var barn, havde min nabo en flok malkekøer. En af hans køer døde og efterlod en nyfødt kalv, som han gav mig. Jeg tog mig af kalven, fodrede den og opdrættede den. Den dag, hvor min far tog den med til auktion for at sælge den, var en dag med blandede følelser for mig: Jeg var blevet tæt knyttet til min kalv, og alligevel så jeg frem til at få belønningen for mit arbejde. Mit eneste krav var, at de penge, jeg ville modtage for salget af kalven, skulle være i sølvdollars. Jeg husker, at far kom hjem den aften og gav mig 20 sølvdollars i hånden. Det var svært at komme til penge, og jeg troede, at jeg havde alle penge i hele verden. Jeg talte, beundrede og pudsede hver mønt omhyggeligt. Da det blev søndag, puttede jeg modstræbende to skinnende mønter ned i lommen for at betale tiende. Hvor hårdt det end var at overdrage mine elskede sølvmønter til biskoppen, husker jeg stadig, hvor godt det føltes at være lydig mod Herren.

På vej hjem fra kirke fortalte min mor mig, hvor stolt hun var over mig. Hun sagde så: »Din morfar fortalte altid os børn, at hvis vi trofast ville betale en ærlig tiende, ville Herren velsigne os, og det ville være den bedste investering, som vi nogensinde kunne foretage.«

Min morfar forstod, at »der er en lov uigenkaldelig fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret – og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret.«1 Tiende er en befaling fra Gud, og når vi adlyder hans lov, er han forpligtet til at velsigne os. Selv som syvårig var det noget, som jeg kunne forstå. Præsident Thomas S. Monson sagde, da han talte om Guds love: »Bryd dem, og det får varige konsekvenser. Adlyd dem og høst evig glæde.«2

I husker, at da Israel blev irettesat for at stjæle fra Gud, spurgte folket: »Hvordan bedrager vi dig?« Svaret kom: »Med tiende og afgifter.« Og så blev israelitterne lovet, at hvis de ville adlyde tiendeloven, ville de være berettigede til at modtage hans velsignelser. Herren sagde: »Bring hele jeres tiende til forrådskammeret … Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer.«3

Herren bad Israel om at afprøve ham, at teste ham, at have tro på ham, så han kunne være i stand til at holde sit løfte til dem. Den samme befaling og det samme løfte gælder i dag. Når vi holder tiendeloven, er Herrens løfte sikkert: Både timelige og åndelige velsignelser kommer til os i overensstemmelse med Herrens visdom og timing.

Min hustru, Joan og jeg har haft privilegiet af at bo forskellige steder i verden blandt vidunderlige mennesker, som dagligt stolede på Herren med hensyn til deres mest grundlæggende behov. De, som tager dette skridt i tro og betaler deres tiende, bærer vidnesbyrd om, at himlens vinduer er åbne. Jeg husker en trofast far på Filippinerne, som fortalte, at han betalte sin sparsomme tiende til biskoppen en søndag og derefter gik med sine børn hjem fra kirke, velvidende at der ikke var noget mad til dem. Idet de gik hjemad, faldt en stor brødfrugt ned fra et træ lige foran dem. Han så med det samme op og takkede Gud for at åbne himlens vinduer og sende ham en brødfrugt, som han kunne give sine børn.

Vi lever i en vanskelig tid økonomisk. Når vi ser tilbage over årene, ser vi, at der har været og fortsat vil være tider med relativ velstand og tider med økonomisk uvished. Uanset hvilke omstændigheder vi befinder os i, vil Herren, hvis vi først betaler vores forpligtelse til Herren og så bruger visdom og sund fornuft, hjælpe os med at administrere de ressourcer, som han har givet os.

Præsident Heber J. Grant sagde: »Og jeg vil gerne sige til jer, at hvis I er ærlige over for Herren ved at betale jeres tiende og holde hans befalinger, vil han ikke kun velsigne jer med hans Helligånds lys og inspiration, men I vil blive velsignet i dollars og cents: I vil blive i stand til at betale jeres gæld, og Herren vil udgyde verdslige velsignelser over jer i overflod«4

I 1936, mens den store depression var på sit højeste i USA og folk kæmpede med at få deres midler til at slå til, formanede ældste John A. Widtsoe de hellige om at betale deres tiende på grund af de åndelige velsignelser, som de ville modtage. Han sagde: »Lydighed mod tiendeloven … medfører en dyb, indre glæde … som ikke kan fås på nogen anden måde … Sandhedens principper bliver lettere … Bøn bliver lettere … Den åndelige sans bliver skærpet [og] … mennesket bliver mere som sin Fader i himlen.«5

En mor i Vestafrika bar sit vidnesbyrd om tiende. Hun var sælger på markedet. Hver dag når hun kom hjem, talte hun sin tiende op og lagde den et særligt sted. Så tog hun den trofast med om søndagen til sin biskop. Hun fortalte os, hvordan hendes forretning var vokset, og hvordan hendes familie var blevet velsignet med et godt helbred og styrke og mad nok at spise. Med tårer i øjnene sagde hun så: »Men den største velsignelse af dem alle er, at mine børn elsker Herren, og vi er en evig familie.«

Denne ydmyge mor forstod, at en af de store velsignelser ved at betale en ærlig tiende er privilegiet ved at komme i Herrens hus og tage del i de hellige ordinancer, som gør en familie i stand til at være sammen for evigt.

Når vi trofast betaler vores tiende, vil Herren virkelig åbne himlens vinduer og udøse velsignelser uden mål over os, så der ikke vil være plads til at modtage dem. Jeg ønsker, at I alle ved, og især mine børn og børnebørn, at jeg ligesom min morfar ved, at hvis I altid betaler en ærlig tiende, vil Herren velsigne jer. Det vil være den bedste investering, I nogensinde vil foretage. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. L&P 130:20.

  2. Pathways to Perfection: Discourses of Thomas S. Monson, 1973, s. 126.

  3. Mal 3:8, 10.

  4. I Conference Report, apr. 1898, s. 16.

  5. »Tithing Testimonies of Our Leaders«, Deseret News, 16. maj 1936, Church Section, s. 5.