Hvorfor sagde Ånden det til mig?
I sommeren 1980 nærmede jeg mig afslutningen på mit virke i Boston-missionen i Massachusetts. En aften havde vi en aftale om at fortælle en lovende ung studerende om frelsesplanen.
Flere gange i løbet af lektionen blev jeg næsten overvældet af Helligånden, som gentagne gange vidnede for mig, at de principper, som vi forkyndte, var sande. Jeg kan huske, at jeg næsten højlydt sagde: »Det ved jeg godt. Jeg har undervist i denne lektion adskillige gange de sidste to år. Jeg er taknemlig for at fornemme din Ånd, men jeg beder dig om også at vidne for vores undersøger!«
Kort efter dette møde talte jeg med min missionspræsident, som fortalte mig, at min mor var omkommet ved en tragisk trafikulykke. Naturligvis kom dette pludselige tab som et chok for min familie og hele vores omgangskreds. Men da de første voldsomme følelser havde lagt sig, og jeg fik tid til at tænke mig om, huskede jeg tydeligt Åndens stærke vidnesbyrd, som jeg havde modtaget under lektionen om frelsesplanen. Jeg vidste, at det var en kærlig himmelsk Faders værk, der beredte mig på det tab, som skulle komme.
Der går ikke en dag, hvor jeg ikke savner min mors vejledning og selskab. Men der går heller ikke en dag, uden at jeg bliver mindet om, hvordan en kærlig himmelsk Fader beredte mig på det kommende tab.