Besøgsbudskabet
Bliv et redskab i Guds hænder ved at tage dig af de fattige og nødlidende
Udvælg og læs under bøn de skriftsteder og lærdomme fra dette budskab, som bedst svarer til de behov, som de søstre, I skal besøge, har. Fortæl om jeres personlige erfaringer og vidnesbyrd. Bed dem, I underviser, om at gøre det samme.
Hvad siger Herren om omsorg for de fattige og trængende?
Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: »Vor himmelske Fader bekymrer sig om de fattige og trængende. De er alle hans børn … De fattige – især enker, forældreløse og fremmede – har længe nydt Guds og de retfærdiges omsorg … De, der tager sig af de fattige, er blevet lovet velsignelser« (se »På Herrens egen måde«, Stjernen, aprilkonferencen 1986, s. 22).
Matt 25:37-40: »Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.«
Hvordan kan jeg være et redskab til velsignelse for andre?
Mosi 4:26: »I skal give af jeres gods til de fattige, enhver i forhold til det, som han har, så som at bespise de sultne, klæde de nøgne, besøge de syge og yde dem lindring, både åndeligt og timeligt i forhold til deres trang.«
Ældste Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum: »Jeg vil aldrig mere betragte hjemme- og besøgsundervisning som ›bare‹ et af Kirkens programmer … Det er en mulighed, ikke en byrde … Hvert eneste medlem har i dåbens vande indgået en pagt om at gøre gode gerninger, sådan som Frelseren ville gøre. Så et kald til at bære vidnesbyrd og udvise omsorg for andre er ikke en anmodning om at yde en ekstra indsats. Det er en velsignelse, som vor himmelske Fader og hans Søn Jesus Kristus har udvirket … Det er muligheder for at vise, hvilke velsignelser der kommer af at tilhøre pagtsfolket. Og det er et hverv, som I har lovet at påtage jer« (»Guds vidner«, Stjernen, januar 1997, s. 30).
Biskop H. David Burton, Det Præsiderende Biskopråd: »Profeten Joseph Smith belærte os om, at det er vores ansvar at ›give den sultne mad, klæde den nøgne, sørge for enken, tørre den forældreløses tårer og trøste den lidende, uanset om det er i denne kirke, i nogen anden eller slet ikke i nogen kirke, men hvor han end finder dem‹ (Times and Seasons, 15. marts 1842, s. 732). Må vi være gavmilde med vores tid og rundhåndede med vores bidrag til dem, der lider« (»Gå du hen og gør ligeså«, Stjernen, juli 1997, s. 77).
Bonnie D. Parkin, Hjælpeforeningens hovedpræsident: »Herrens forrådshus – hvor ›der er nok og mere til‹ – er [symbolsk] det, som Herren har anbragt i enhver af os (L&P 104:17). Det betyder, at en kvinde kan udrette noget for en anden. Det er den søster, der tilbyder at lytte til eller tale med en ensom søster. Det er den søster, som knytter et nært venskab med den søster, hun besøger. Det er dig og mig med vore styrker, færdigheder og talenter, der velsigner andre« (»Welfare, the Crowning Principle of a Christian Life«, BYU Women’s Conference, den 1. maj 2003, s. 3).