Så vores lys må blive et banner for folkeslagene
Frelserens evangelium og hans genoprettede kirke giver os mange muligheder for, at vores lys kan være en del af det store banner for folkeslagene.
Mens jeg for flere år siden tjente som seminarlærer, hørte jeg en af mine kolleger bede hans elever om at tænke over følgende spørgsmål: Hvis I havde levet på Frelserens tid, hvorfor tror I så, at I ville have fulgt ham som en af hans disciple? De kom frem til, at de, der følger Frelseren i dag og stræber efter at blive hans disciple, sikkert også ville have gjort det dengang.
Jeg har siden da reflekteret over spørgsmålet og deres konklusion. Jeg tænker ofte over, hvad jeg ville have følt, hvis jeg hørte Frelseren selv, da han sagde følgende i Bjergprædiken:
»I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.
Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene« (Matt 5:14-16).
Kan I forestille jer, hvad I ville føle, hvis I hørte Frelserens røst? Vi behøver faktisk ikke at forestille os det. Det er blevet en konstant oplevelse for os at høre Herrens røst, for når vi hører hans tjeneres røst, er det det samme.
I 1838 erklærede Herren gennem profeten Joseph Smith følgende i et budskab som det i Bjergprædiken:
»For således skal min kirke kaldes i de sidste dage, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Sandelig siger jeg til jer alle: Rejs jer, og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene« (L&P 115:4-5).
Vore dage er så specielle, at de endda blev vist i et syn for profeten Esajas, også han så og profeterede om dagen for genoprettelsen af Jesu Kristi kirke og formålet med den. Han sagde: »Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner« (Es 11:12).
I skriften er et banner, noget folket samler sig omkring og er forenede omkring med et fælles mål. I fordums tid fungerede et banner som et samlingssted for soldater i kamp. Rent symbolsk er Mormons Bog og den genoprettede Jesu Kristi kirke bannere for alle folkeslag. (Se Guide til Skrifterne, »Banner«; scriptures.lds.org/da).
Et af de største bannere i disse sidste dage er uden tvivl denne storslåede generalkonference, hvor det store værk og vor himmelske Faders plan for at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39:) fortsat forkyndes.
Den konstante afholdelse af generalkonferencen er et af de største vidnesbyrd om det faktum, at vi som sidste dages hellige »tror på alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige« (TA 1:9).
Hvad har Herren så åbenbaret gennem præsident Thomas S. Monson, som vi skal fortsætte med at gøre, så vores lys kan være et banner for folkeslagene? Hvad er vigtigt at gøre i dette fantastiske øjeblik for at opbygge Zion og Israels indsamling?
Herren har altid åbenbaret sin vilje for os »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der« (2 Ne 28:30). Derfor bør vi ikke blive overraskede over det, som kan virke som små ting på grund af deres enkle og gentagende natur, for Herren har allerede fortalt os, at »velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom; for til den, der modtager, vil jeg give mere« (2 Ne 28:30).
Jeg bærer vidnesbyrd om, at »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der« og ved at lytte til vores lederes råd vil vi få olie til vores lamper, og det vil gøre os i stand til at give lys til andre, sådan som Herren har befalet os.
Mens der er meget, vi kan gøre for at være et lys og et banner for andre, vil jeg gerne fokusere på de tre følgende: Hold sabbatten hellig, fremskynd arbejdet med frelse på begge sider af sløret og undervisning på Frelserens måde.
Lyset, vi snakker om, kommer fra den hengivenhed, vi viser overholdelse af sabbatten i kirken, såvel som derhjemme; det er det lys, der vokser, når vi holder os selv uplettede af verden; det er det lys, der kommer af at bringe vores sakramenter som et offer på hans hellige dag og af at vise den Højeste vores hengivenhed, hvilket alt sammen gør os i stand til at have hans Ånd hos os. Det er det lys, der vokser og bliver synligt, når vi vender tilbage med den følelse af tilgivelse, som præsident Henry B. Eyring talte om ved sidste oktoberkonference, da han sagde: »Af alle de velsignelser, vi kan tælle, er langt den største den følelse af tilgivelse, der kommer, når vi tager nadveren. Vi vil føle større kærlighed til og påskønnelse af Frelseren, hvis uendelige offer muliggjorde, at vi kan blive renset for synd« (»Taknemlighed på sabbatsdagen«, Liahona, nov. 2016, s. 100).
Når vi holder sabbatsdagen hellig og tager nadveren, bliver vi ikke kun rene, men vores lys bliver også stærkere.
Vores lys vokser også, når vi dedikerer og helliger vores tid til at finde navnene på vores forfædre, tager deres navne til templet og lærer vores familie og andre at gøre det samme.
Denne hellige tempeltjeneste og slægtsforskning, som vi deler med de hellige på begge sider af sløret, går nu mere frem end nogensinde tidligere, når Herrens templer bliver bygget. Nu når templet har særlige tider afsat til familiegrupper, der kommer med deres egne familienavne, har min hustru og jeg haft nogle dejlige oplevelser, når vi har tjent i templet sammen med vores børn og børnebørn.
Når vi finder navne og tager dem til templet og lærer andre at gøre det samme, vil vi sammen skinne som et banner.
At lære at undervise, som Frelseren underviste, er en anden måde, hvorpå vi kan rejse os og skinne. Jeg fryder mig med alle, der lærer, hvordan man underviser på Frelserens måde. Lad mig læse fra omslaget til det nye undervisningshæfte: »Målet for hver eneste lærer i evangeliet – hver eneste forælder, hver eneste formelt kaldet lærer, hver eneste hjemme- og besøgslærer og hver eneste Kristi discipel – er at undervise i evangeliets rene lære, ved Ånden, for at hjælpe Guds børn med at opbygge deres tro på Frelseren og blive mere som ham« (Undervisning på Frelserens måde, 2016.).
Lige nu er der tusinder af trofaste lærere, der holder et lys oppe, når de lærer, hvordan man underviser på Frelserens måde. I denne sammenhæng er det nye lærerrådsmøde en måde at rejse sig og skinne på, når elever samles omkring Kristi læres banner, for »nøglen til at undervise, som Frelseren underviste, er at leve, som Frelseren levede« (Undervisning på Frelserens måde, s. 4).
Når vi alle underviser og lærer på Frelserens måde og bliver mere som ham, skinner vores lys stærkere og kan ikke skjules, og det bliver et banner for dem, der søger efter Frelserens lys.
Kære brødre og søstre, vi bør ikke, og vi må ikke skjule vores lys. Vor Frelser befalede os at lade vores lys skinne som en by, der ligger på et bjerg eller som et lys i en stage. Når vi gør det, vil vi herliggøre vor Fader i himlen. Frelserens evangelium og hans genoprettede kirke giver os mange muligheder for, at vores lys kan være en del af det store banner for folkeslagene.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesu Kristi forsoning er kilden til fred i rigt mål. I Jesu Kristi navn. Amen.