Vor Faders herlige plan
På grund af Guds hellige plan ved vi, at fødsel og død faktisk bare er milepæle på vores rejse mod evigt liv sammen med vor himmelske Fader.
Tidligt i min karriere som læge havde jeg det privilegium at hjælpe en ung mor, da hun skulle føde sit første barn. Hun var rolig, fokuseret og glad. Da barnet blev født, gav jeg den dyrebare nyfødte til hende. Med glædestårer løbende ned ad kinderne tog hun den helt nye baby i sine arme og undersøgte ham fra isse til tå. Hun holdt ham tæt und til sig med en kærlighed, som kun en mor kan have. Det var et privilegium at være i samme lokale som hende.
Sådan var begyndelsen på livet for hver af os. Men var vores fødsel virkelig begyndelsen? Verden ser fødsel og død som begyndelsen og enden. Men på grund af Guds hellige plan ved vi, at fødsel og død faktisk bare er milepæle på vores rejse mod evigt liv sammen med vor himmelske Fader.1 De er essentielle dele af vor Faders plan – hellige øjeblikke, når jordelivet og himlen krydser hinanden. Når jeg i dag, mens jeg reflekterer over, hvad jeg har lært af at observere fødsel og død igennem mine år som læge og i min tjeneste i Kirken, vil jeg gerne bære vidnesbyrd om vor Faders herlige plan.
»Før vi blev født, boede vi hos Gud, der er Fader til vores ånd. Alle os her på jorden er bogstavellig talt brødre og søstre« i hans familie,2 og hver af os er værdifulde for ham. Vi boede sammen med ham i æoner før vores jordiske fødsel, hvor vi lærte, valgte og forberedte os.
Fordi vor himmelske Fader elsker os, vil han gerne have, at vi får den største gave, han kan give, nemlig gaven evigt liv.3 Han kunne ikke bare give os gaven, vi måtte modtage den ved at vælge ham og hans veje. Det krævede, at vi forlod hans nærhed og begyndte en vidunderlig og udfordrende rejse med tro, vækst og forandring. Rejsen, som vor Fader beredte for os, kaldes frelsesplanen eller den store plan for lykke.4
I et stort råd i den førjordiske tilværelse fortalte vor Fader os om sin plan.5 Da vi forstod den, blev vi så glade, at vi råbte af fryd, og »alle morgenstjerner jublede«.6
Planen er bygget på tre store søjler: Evighedens søjler.7
Den første søjle er jordens skabelse, rammen for vores jordiske rejse.8
Den anden søjle er vores første jordiske forældres, Adam og Evas, fald. På grund af faldet fik vi nogle vidunderlige ting. Vi blev i stand til at blive født og få et fysisk legeme.9 Jeg vil for evigt være min mor taknemlig for at bringe mine brødre og mig til verden og lære os om Gud.
Gud gav os også handlefrihed – evnen og privilegiet til at vælge og handle for os selv.10 For at hjælpe os til at træffe gode valg gav vor himmelske Fader os bud. Hver dag, når vi holder buddene, viser vi Gud, at vi elsker ham, og han velsigner vores liv.11
Da vor Fader vidste, at vi ikke altid ville vælge fornuftigt – eller med andre ord synde – så gav han os den tredje søjle: Frelseren Jesus Kristus og hans forsoning. Kristus betalte gennem sin lidelse prisen for både fysisk død og synd.12 Han sagde: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«13
Jesus Kristus levede et fuldkomment liv og holdt altid sin Faders bud. »Han vandrede ad Palæstinas veje,« underviste i evighedens sandheder, »helbredte de syge, gjorde de blinde seende og opvakte de døde.«14 Han »færdedes overalt og gjorde vel«15 og »opfordrede alle til at følge sit eksempel.«16
Ved slutningen af sit jordiske liv knælede han ned og bad og sagde:
»›Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din‹ …
I sin angst bad han endnu mere indtrængende, og hans sved blev som bloddråber, der faldt på jorden.«17
Kristus hjalp os til bedre at forstå storheden i sin lidelse, da han fortalte profeten Joseph Smith dette:
»Jeg, Gud, har lidt dette for alle, for at de ikke skal lide, hvis de vil omvende sig;
men hvis de ikke vil omvende sig, må de lide, ligesom jeg;
hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd.«18
Der i Getsemane have begyndte han at betale prisen for vores synder og vores sygdomme, vores lidelser og vores svagheder.19 Fordi han gjorde det, vil vi aldrig være alene i disse svagheder, hvis vi vælger at gå sammen med ham. »Han blev pågrebet og anklaget på falsk grundlag, kendt skyldig for at stille pøblen tilfreds og dømt til at dø på Golgatas kors.« På korset »gav han sit liv for at sone for hele menneskehedens synder [i] en storslået gave som stedfortræder for alle mennesker, der nogensinde kommer til at leve på jorden.«20
Han sagde:
»Se, jeg er Jesus Kristus, som profeterne bevidnede skulle komme til verden.
Og se, jeg er verdens lys og liv, og jeg har drukket af det bitre bæger, som Faderen har givet mig, og har herliggjort Faderen ved at påtage mig verdens synder.«21
Så på den første dag i ugen22 opstod han fra graven med et fuldkomment og opstandent legeme for aldrig at dø igen. Og fordi han gjorde det, så vil vi også gøre det.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Kristus virkelig opstod fra graven. Men for at opstå fra den grav skulle han først dø. Og det skal vi også.
En anden stor velsignelse i mit liv har været at føle himlens nærhed i de stunder, hvor jeg sidder hos mennesker, når de går bort. En tidlig morgen for nogle år siden kom jeg ind på en hospitalsstue, hvor der lå en trofast sidste dages hellig enke, der havde kræft. To af hendes døtre sad hos hende. Da jeg kom hen til sengen, opdagede jeg hurtigt, at hun ikke længere led, fordi hun lige var død.
I dette øjeblik med døden var rummet fyldt med fred. Hendes døtre følte en bittersød sorg, men deres hjerte var fyldt med tro. De vidste, at deres mor ikke var væk, men blot var vendt hjem.23 Selv i øjeblikke med den dybeste sorg og i øjeblikke, hvor tiden står stille og livet synes uretfærdigt, kan vi finde trøst i vor Frelser, fordi han også led.24 Det var et privilegium for mig at være på den stue.
Når vi dør, forlader vores ånd vores legeme, og vi drager hen til det næste trin på vores rejse, åndeverdenen. Det er et sted med læring, omvendelse, tilgivelse og forandring,25 hvor vi afventer opstandelsen.26
En storslået fremtidig dag vil alle, der er blevet født, opstå fra graven. Vores ånd og vores fysiske legeme vil blive forenet i deres fuldkomne form. Alle vil opstå, »både gamle og unge … både mænd og kvinder, både de ugudelige og de retfærdige«, og »alt skal blive bragt tilbage til dets fuldkomne skikkelse«.27
Efter opstandelsen vil vi få den overmåde store velsignelse at blive dømt af vor Frelser, der sagde:
»Jeg [vil] … drage alle mennesker til mig, så de kan blive dømt efter deres gerninger.
Og det skal ske, at den, der omvender sig og bliver døbt i mit navn, skal blive fyldt; og hvis han holder ud til enden, se, da vil jeg holde ham skyldfri over for min Fader på den dag, da jeg skal stå frem for at dømme verden.«28
Og så gennem Kristus og hans forsoning vil alle, der vælger at følge ham gennem tro, omvendelse og dåb, som modtager Helligånden og holder ud til enden,29 opdage, at deres rejses mål er at modtage »deres guddommelige skæbne som arving til evigt liv.«30 De vil vende tilbage til deres Faders nærhed for at leve sammen med ham for evigt. Må vi træffe gode valg.
Der er så meget mere udover vores tilværelse end bare det, der sker mellem fødsel og død. Jeg indbyder jer til at komme og følge Kristus.31
Jeg indbyder alle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige til hver dag at »kom[me] til Kristus, og bliv[e] fuldkommengjort i ham, og fornægt[e] jer selv al gudløshed … så I … gennem udgydelsen af Kristi blod … bliver hellige, uden plet.«32
Jeg indbyder dem, som endnu ikke er medlemmer af denne kirke, til at komme og læse Mormons Bog og lytte til missionærerne. Kom og hav tro og omvend jer fra jeres synder. Kom og bliv døbt og modtag Helligånden. Kom og lev et lykkeligt, kristusfyldt liv. Når I kommer til ham og holder hans bud, så lover jeg jer, at I kan finde fred og formål i denne ofte omtumlede jordiske oplevelse og »evigt liv i den tilkommende verden«.33
De af jer, der har oplevet disse sandheder, og som af en eller anden grund er vandret væk, indbyder jeg til at komme tilbage. Kom tilbage i dag. Vor Fader og Frelseren elsker jer. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Kristus har kraft til at svare på jeres spørgsmål, til at helbrede jeres smerter og sorger og tilgive jeres synder. Jeg ved, at det er sandt. Jeg ved, at alle disse ting er sande. Kristus lever! Dette er hans kirke. I Jesu Kristi navn. Amen.