2010-2019
Den fuldendte kærlighed fordriver frygten
April 2017


Den fuldendte kærlighed fordriver frygten

Lad os lægge vores frygt til side og i stedet leve med glæde, ydmyghed, håb og en frimodig tillid til, at Herren er med os.

Mine elskede brødre og søstre, kære venner, hvilket privilegium og glæde det er at mødes som en verdensomspændende kirke, der er forenet i vores tro på og kærlighed til Gud og hans børn.

Jeg er især taknemlig for, at vores elskede profet, Thomas S. Monson, er til stede. Præsident, vi vil altid tage din vejledning, råd og visdom til os i vores hjerte. Vi elsker dig præsident Monson, og vi beder altid for dig.

For år tilbage, da jeg tjente som stavspræsident i Frankfurt i Tyskland, kom en kær, men utilfreds søster hen til mig efter et af vores stavsmøder.

»Er det ikke frygteligt?« sagde hun. »Der var mindst fire eller fem personer, der sov tungt under din tale!«

Jeg tænkte over det et øjeblik og sagde så: »Jeg er rimelig sikker på, at kirkesøvn er en af de sundeste former for søvn.«

Min vidunderlige hustru, Harriet, overhørte denne samtale og sagde senere, at det var et af de pæneste svar, jeg nogensinde havde givet.

Den store vækkelse

For nogle få hundrede år siden i Nordamerika begyndte en bevægelse, der kaldes »Den store vækkelse« at sprede sig i landet. Et af dens hovedformål var at vække folket, der syntes at sove i forhold til åndelige anliggender.

Den unge Joseph Smith blev påvirket af de ting, han hørte fra prædikanter, som var en del af denne religiøse vækkelse. Det er en af grundene til, at han besluttede oprigtigt at søge Herrens vilje i personlig bøn.

Disse prædikanter havde en dramatisk, følelsesladet forkyndelsesstil, med prædikener, der var kendt for deres fremhævelse af helvedets brændende rædsler, der ventede synderen.1 Deres taler fik ikke folk til at falde i søvn – men de har måske forårsaget nogle mareridt. Deres formål og stil syntes at være at skræmme folk til at komme i kirke.

Frygt som manipulation

Historisk set er frygt ofte blevet brugt som et middel til at få folk til at handle. Forældre har brugt det over for deres børn, arbejdsgivere over for deres medarbejdere og politikere over for vælgere.

Marketingseksperter forstår den magt, frygt har, og bruger den ofte. Dette er grunden til, at nogle reklamer synes at have det underforståede budskab, at hvis vi ikke køber dette morgenmadsprodukt eller går glip af det nyeste computerspil eller den nyeste mobiltelefon, så løber vi risikoen for at leve et elendigt liv og dø alene og ulykkelig.

Vi smiler af dette og tænker, at vi aldrig vil falde for en sådan manipulation, men det gør vi nogle gange. Og værre endnu, så bruger vi nogle gange lignende metoder til at få andre til at gøre det, vi ønsker.

Jeg har to formål med mit budskab i dag: Det første er at tilskynde os til at tænke over og overveje, i hvilken udstrækning vi bruger frygt til at motivere andre, herunder os selv. Det andet er at foreslå en bedre fremgangsmåde.

Problemet med frygt

Lad os først tale om problemet med frygt. Når alt kommer til alt, hvem af os er så ikke blevet motiveret af frygt til at spise sundere, tage sikkerhedssele på, træne mere, spare penge op eller endda omvende os fra synd?

Det er sandt, at frygt kan have en stærk indflydelse på vores handlinger og opførsel. Men den indflydelse synes at være midlertidig og overfladisk. Frygt har sjældent kraft til at ændre vores hjerte, og den vil aldrig forandre os til nogen, der elsker det, der er rigtigt, og som ønsker at adlyde deres himmelske Fader.

Folk, der er bange, kan sige og gøre det rette, men de føler ikke det rette. De føler sig ofte hjælpeløse og fortørnede, ja, endda vrede. Med tiden fører disse følelser til mistillid, trods endog oprør.

Uheldigvis er denne misforståede tilgang til livet og ledelse ikke begrænset til den verdslige verden. Det bedrøver mig at høre om kirkemedlemmer, der udøver uretfærdigt herredømme – hvad enten det er i deres hjem, i deres kirkekaldelser, på arbejdet eller i deres daglige omgang med andre.

Ofte fordømmer mennesker mobning hos andre, men de kan ikke se det hos sig selv. De forlanger efterlevelse af deres egne vilkårlige regler, men når andre ikke følger disse tilfældige regler, så revser de dem verbalt, følelsesmæssigt og nogle gange endda fysisk.

Herren har sagt, at »når vi … udøve[r] magt eller herredømme eller tvang over menneskenes børns sjæle i nogen som helst grad af uretfærdighed … da trækker himlene sig tilbage [og] Herrens Ånd bedrøves.«2

Der kan være tidspunkter, hvor vi fristes til at retfærdiggøre vores handlinger ved en tro på, at målet helliger midlet. Vi kan endda tro, at det at være kontrollerende, manipulerende og streng vil være til gavn for andre. Det er ikke tilfældet, for Herren har gjort det klart, at »Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.«3

En bedre måde

Jo mere jeg lærer min himmelske Fader at kende, jo mere ser jeg, hvordan han inspirerer og leder sine børn. Han er ikke vred eller hævngerrig og gør ikke gengæld.4 Hele hans formål – hans værk og herlighed – er at vejlede os, ophøje os og lede os til hans fylde.5

Gud beskrev sig selv for Moses som »barmhjertig og nådig … sen til vrede og rig på troskab og sandhed.«6

Vor Fader i himlens kærlighed til os, hans børn, går langt over vores forstand.7

Betyder det, at Gud tolererer eller ser igennem fingre med opførsel, der er i modstrid med hans bud? Nej, bestemt ikke!

Men han vil gerne ændre mere end bare vores opførsel. Han vil gerne ændre selve vores personlighed. Han vil gerne ændre vores hjerte.

Han vil gerne have, at vi rækker ud og holder godt fast i jernstangen, konfronterer vores frygt og modigt går fremad og opad på den lige og snævre sti. Han ønsker det for os, fordi han elsker os, og fordi det er vejen til lykke.

Så, hvordan motiverer Gud sine børn til at følge ham i vore dage?

Han sendte sin Søn!

Gud sendte sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for at vise os den rette vej.

Gud motiverer os gennem overtalelse, langmodighed, mildhed, sagtmodighed og uskrømtet kærlighed.8 Gud er på vores side. Han elsker os, og når vi snubler, vil han gerne have, at vi rejser os, prøver igen og bliver stærkere.

Han er vores mentor.

Han er vores store og elskede håb.

Han ønsker at stimulere os med tro.

Han stoler på, at vi lærer af vores fejltagelser og træffer rette valg.

Dette er den bedre måde!9

Hvad med verdens onder?

En af de måder, hvorpå Satan ønsker, at vi manipulerer andre, er ved at dvæle ved og endda overdrive det onde i verden.

Vores verden har helt sikkert altid været og vil fortsat være ufuldkommen. Alt for mange uskyldige mennesker lider på grund af omstændigheder forårsaget af naturen såvel som på grund af menneskets umenneskelighed. Fordærvelsen og ugudeligheden i vore dage er uden sidestykke og er alarmerende.

Men på trods af alt dette så vil jeg ikke bytte det at leve på dette tidspunkt med noget andet tidspunkt i verdenshistorien. Vi er velsignede uden sidestykke ved at leve på et tidspunkt med en fremgang, oplysning og fremskridt, der ikke er set tidligere. Men mest af alt så er vi velsignede ved at have fylden af Jesu Kristi evangelium, som giver os et enestående perspektiv på verdens farer og viser os, hvordan vi enten kan undgå disse farer eller håndtere dem.

Når jeg tænker på disse velsignelser, får jeg lyst til at falde på knæ og takke vor himmelske Fader for hans uendelige kærlighed til alle sine børn.

Jeg tror ikke på, at Gud ønsker, at hans børn er bange eller dvæler ved verdens onder. »For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed.«10

Han har givet os en overflod af grunde til at glædes. Vi skal bare finde dem og genkende dem. Herren minder os ofte om, at vi ikke skal »nær[e] rædsel«, vi skal »vær[e] ved godt mod«11 og ikke »frygt[e] … du lille hjord.«12

Herren vil kæmpe vores kampe

Brødre og søstre, vi er Herrens »lille hjord«. Vi er de hellige i de sidste dage. Indeholdt i vores navn er forpligtelsen til at se fremad mod Frelserens tilbagevenden og forberede os selv og verdenen på at modtage ham. Lad os derfor tjene Gud og elske vores medmennesker. Lad os gøre det med en naturlig tiltro og med ydmyghed og aldrig se ned på nogen anden religion eller gruppe af mennesker. Brødre og søstre, vi har fået til opgave at studere Guds ord og give agt på Åndens røst, så vi kan »kende tidernes tegn og tegnene på Menneskesønnens komme.«13

Vi er derfor ikke uvidende om udfordringerne i verden, ej heller er vi uvidende om vor tids prøvelser. Men det betyder ikke, at vi bør bebyrde os selv eller andre med konstant frygt. I stedet for at dvæle ved vores umådelig store prøvelser, vil det så ikke være bedre at fokusere på vor Guds uendelige storhed, godhed og ubetingede magt, stole på ham og med et frydefuldt hjerte forberede os på Jesu Kristi tilbagevenden?

Som hans pagtsfolk behøver vi ikke at være lammet af frygt på grund af de dårlige ting, der måske sker. I stedet kan vi gå fremad med tro, mod, beslutsomhed og tillid til Gud, når vi nærmer os de udfordringer og muligheder, der ligger forude.14

Vi vandrer ikke alene på disciplens sti. »Herren din Gud går … med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.«15

»Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!«16

Når frygten rammer os, så lad os finde vores mod, mønstre vores tro og have tillid til løftet om, at »intet våben, der dannes imod [os], skal nå sit mål.«17

Lever vi i en farefuld og urolig tid? Ja, selvfølgelig gør vi det.

Gud har selv sagt: »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«18

Kan vi udøve vores tro og handle derefter? Kan vi leve op til vores forpligtelser og hellige pagter? Kan vi holde Guds bud, selv under udfordrende omstændigheder? Selvfølgelig kan vi det!

Vi kan det, fordi Gud har lovet: »Alting [skal] virke sammen til gavn for jer, hvis I vandrer retsindigt.«19 Lad os derfor lægge vores frygt til side og i stedet leve med glæde, ydmyghed, håb og en frimodig tillid til, at Herren er med os.

Den fuldendte kærlighed fordriver frygten

Mine elskede venner, mine kære brødre og søstre i Kristus, hvis vi nogen sinde opdager, at vi lever i frygt eller ængstelse, eller hvis vi nogen sinde opdager, at vores ord, holdning eller handlinger skaber frygt hos andre, beder jeg af hele min sjæls styrke om, at vi må blive befriet fra denne frygt med den guddommeligt udpegede modgift mod frygt: Kristi rene kærlighed, for »den fuldendte kærlighed fordriver frygten«.20

Kristi fuldkomne kærlighed overvinder fristelser til at skade, tvinge, mobbe eller undertrykke.

Kristi fuldkomne kærlighed lader os vandre med ydmyghed, værdighed og en frimodig tillid som vor elskede Frelsers disciple. Kristi fuldkomne kærlighed giver os tilliden til at gå fremad gennem vores frygt og med fuldstændig tillid til vor himmelske Faders og hans Søn, Jesu Kristi, magt og godhed.

Lad os i vores hjem, på vores arbejdsplads, i vores kirkekaldelse og i vores hjerte erstatte frygt med Kristi fuldkomne kærlighed. Kristi kærlighed vil erstatte frygt med tro!

Hans kærlighed vil gøre os i stand til at genkende, stole på og have tro på vor himmelske Faders godhed, hans guddommelige plan, hans evangelium og hans bud.21 Når vi elsker Gud og vores medmennesker, vil vores lydighed mod Guds bud blive gjort til en velsignelse i stedet for en byrde. Kristi kærlighed vil hjælpe os til at blive lidt venligere, mere tilgivende, mere omsorgsfulde og mere hengivne over for hans værk.

Når vi fylder vores hjerte med Kristi kærlighed, vil vi vågne med en fornyet, åndelig friskhed, og vi vil glædestrålende, tillidsfuldt, vågne og levende vandre ind til vor elskede Frelser Jesu Kristi lys og herlighed.

Jeg bærer vidnesbyrd sammen med apostlen Johannes: »Den fuldendte kærlighed fordriver frygten.«22 Brødre og søster, kære venner, Gud har et fuldkomment kendskab til jer. Han har en fuldkommen kærlighed til jer. Han ved, hvad jeres fremtid bringer. Han ønsker, at vi ikke frygter, men kun tror23 og »bliver i hans [fuldkomne] kærlighed.«24 Det er min bøn og min velsignelse i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. George Whitefield og Jonathan Edwards er to fremtrædende eksempler på den type prædikant.

  2. L&P 121:37.

  3. Gal 5:22-23.

  4. På et tidspunkt ønskede Frelseren at komme ind en af samaritanernes landsbyer, men folket afviste Jesus og ville ikke modtage ham i deres landsby. To af hans disciple blev meget fornærmede over det og spurgte: »Herre, vil du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra himlen og fortære dem?« Jesus svarede advarende: »I ved ikke, hvilken Ånd, I er af. For Menneskesønnen kom ikke for at ødelægge menneskers liv, men for at frelse dem« (se Luk 9:51-56, New King James Version, 1982).

  5. Se Moses 1:39; se også Ef 3:19.

  6. 2 Mos 34:6.

  7. Se Ef 3:19.

  8. Se L&P 121:41. Hvis Gud forventer, at vi, hans jordiske børn, skal opføre os sådan over for hinanden, så vil han, et fuldkomment væsen, der har enhver dyd, naturligvis være et eksempel på en sådan væremåde.

  9. Det førjordiske råd i himlen er et glimrende case study, der viser Guds karakter. Der præsenterede vor himmelske Fader sin plan for vores evige fremgang. Nøgleelementer i den plan omfattede handlefrihed, lydighed og frelse gennem Kristi forsoning. Lucifer foreslog dog en anden tilgang. Han garanterede, at alle ville adlyde, og ingen ville gå tabt. Den eneste måde at opnå dette ville være gennem tyranni og tvang. Men vor elskede himmelske Fader ville ikke tillade en sådan plan. Han værdsatte sine børns handlefrihed. Han vidste, at vi skal begå fejl på vejen, hvis vi virkelig skal lære. Og det er derfor, han sørgede for en Frelser, hvis evige offer ville rense os for synd og gøre det muligt for os at komme tilbage til Guds rige.

    Da vor Fader i himlen så, at mange af hans elskede børn blev forledt af Lucifer, tvang han dem så til at følge sin plan? Skræmte eller truede han dem, der traf et så frygteligt valg? Nej. Vores almægtige Gud kunne godt have stoppet denne opstand. Han kunne have tvunget dem, der valgte anderledes, at følge sin vilje og få dem til at være lydige. Men i stedet lod han sine børn vælge selv.

  10. 2 Tim 1:7.

  11. Se for eksempel Jos 1:9; Es 41:13; Luk 12:32; Joh 16:33; 1 Pet 3:14; L&P 6:36; 50:41; 61:36; 78:18.

  12. Luk 12:32.

  13. L&P 68:11.

  14. Moses’ råd til folket på hans tid gælder stadig: »I skal ikke være bange … se, hvordan Herren frelser jer i dag« (2 Mos 14:13).

  15. 5 Mos 31:6.

  16. 2 Mos 14:14.

  17. Es 54:17.

  18. Joh 16:33.

  19. L&P 90:24; se også 2 Kor 2:14; L&P 105:14.

  20. 1 Joh 4:18.

  21. Lad os huske, at Frelseren ikke kom »til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham« (Joh 3:17). Faktisk, så »gør [han] ikke noget, uden at det er til gavn for verden; for han elsker verden, så han endog nedlægger sit eget liv, så han kan drage alle mennesker til sig« (2 Ne 26:24).

  22. 1 Joh 4:18; se også 1 Joh 4:16.

  23. Se Mark 5:36.

  24. Joh 15:10.