Stol urokkeligt på Gud
Hvis vi er standhaftige og urokkelige i vores tro, vil Herren øge vores evne til at hæve os over livets udfordringer.
Kære brødre og søstre. Jeg ønsker at indlede mit budskab med at vidne om, at jeg ved, at præsident Thomas S. Monson er Guds profet i vor tid. Hans rådgivere i Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostle er faktisk også profeter, seere og åbenbarere. De repræsenterer Herren Jesus Kristus og har ret til at erklære hans sind og vilje, som det bliver åbenbaret for dem. Jeg vidner om, at der er tryghed i at følge deres råd. Herren inspirerer dem til at understrege, at vi styrker vores tro på vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og hans forsoning, så vi ikke vakler, når vi møder vor tids udfordringer.
I Mormons Bog læser vi om en mand, der hedder Ammon, som blev sendt fra Zarahemlas land til Lehi-Nefis land for at forhøre sig om sine brødre. Der fandt han kong Limhi og hans folk, der var i trældom hos lamanitterne. Kong Limhi blev opmuntret af det, Ammon fortalte ham om sit folk i Zarahemla. Hans hjerte blev fyldt af så stort et håb og glæde, at han samlede sit folk i templet og sagde:
»Løft derfor hovedet, og fryd jer, og sæt jeres lid til Gud …
Hvis I vil vende jer til Herren med hjertets faste forsæt og … og tjene ham med al sindets flid … vil han efter sin vilje og sit behag udfri jer af trældom.«1
Kong Limhis folks tro blev så dybt påvirket af Ammons ord, at de indgik pagt med Gud om at tjene ham og holde hans befalinger uanset deres svære omstændigheder. På grund af deres tro var de i stand til at udtænke en plan for at slippe ud af lamanitternes hænder.2
Brødre og søstre, overvej vigtigheden af den invitation, som kong Limhi gav sit folk og dens relevans for os. Han sagde: »Løft … hovedet, og fryd jer, og sæt jeres lid til Gud.« Med disse ord inviterede kong Limhi sit folk til at se fremtiden gennem troens øjne og erstatte deres frygt med håbets optimisme, der stammer fra tro og ikke tøve med at sætte deres lid til Gud uanset omstændighederne.
Livet på jorden er en prøvestand, hvor vi bliver prøvet for at se, om vi vil gøre alt det, som Herren vor Gud befaler os.3 Det vil kræve urokkelig tro på Kristus selv på vanskelige tidspunkter. Det vil kræve, at vi trænger os frem med standhaftig tro på Kristus, bliver ledt af Ånden og stoler på, at Gud vil sørge for vores behov.4
Ved slutningen af Frelserens tjenestegerning, lige inden han blev taget til fange, sagde han til sine disciple: »I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«5
Tænk lige et øjeblik sammen med mig over dette – Jesus Kristus, Faderens Enbårne, levede et syndfrit liv og overvandt alle fristelser, smerter, udfordringer og verdens trængsler. Han udgød bloddråber i Getsemane og led så forfærdeligt, at det overgår enhver beskrivelse. Han påtog sig vores smerter og sygdomme. Han står klar til at hjælpe – hjælpe os hver især – med enhver byrde. Gennem sit liv, lidelse, død og opstandelse fjernede han enhver hindring for, at vi finder glæde og fred på denne jord. Fordelene ved hans sonoffer gives til alle, som accepterer ham og fornægter sig selv, og til dem, der tager hans kors op og følger ham som hans sande disciple.6 Når vi udøver tro på Jesus Kristus og hans forsoning, vil vi derfor blive styrket, vores byrder vil blive lettere, og gennem ham vil vi overvinde verden.
Brødre og søstre, når vi betragter den styrke og håb, som vi kan få fra Frelseren, har vi virkelig grund til at løfte vores hoved og fryde os, sætte vores lid til Gud og trænge os frem uden at tøve, »for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden … tvesindet som det er og ustadigt i al sin færd.«7
På samme vis opfordrede Kong Limhi: »Vend[] jer til Herren med hjertets faste forsæt … og tjen[] ham med al sindets flid, hvis I vil gøre det, vil han efter sin vilje og sit behag udfri jer af trældom.«8
Lyt til Frelserens egne ord, når han bønfalder os:
»Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! …
Elsker I mig, så hold mine bud …
Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«9
Gud velsigner os i forhold til vores tro.10 Tro er kilden til at leve med et guddommeligt formål og et evigt perspektiv. Tro er et praktisk princip, der inspirerer til flid. Den er en afgørende, levende kraft, der ses i vores positive indstilling og ønske om villigt at gøre alt det, som Gud og Jesus Kristus beder os om. Den bringer os på knæ for at bønfalde Herren om vejledning og rejse os og handle med tillid for at opnå de ting, der er i overensstemmelse med hans vilje.
For nogle år siden, da jeg tjente som missionspræsident, fik jeg et telefonopkald fra forældrene til en af vores kære missionærer, og de fortalte mig, at hans søster var død. Jeg husker ømheden i det øjeblik, hvor den missionær og jeg drøftede Guds vidunderlige frelsesplan for hans børn, og hvordan den kundskab ville trøste ham.
Selvom han blev overrasket og trist over den modgang, frydede denne missionær – gennem sine tårer og med tro på Gud – over sin søsters liv. Han gav udtryk for en urokkelig tillid til Herrens milde barmhjertighed. Han fortalte mig resolut, at han ville tjene som missionær med al tro og flid for at være værdig til de løfter, Gud har til ham og hans familie. I nødens stund vendte denne trofaste missionær sit hjerte mod Gud, satte al sin lid til ham og fornyede sin forpligtelse om at tjene Herren i tro og al flid.
Brødre og søstre, hvis vi ikke er rodfæstet i standhaftig tillid til Gud og ønsket om at tjene ham, kan livets smertefulde oplevelser få os til at føle, at vi er bebyrdet med et tungt åg, og vi kan miste motivationen til at efterleve evangeliet fuldt ud. Uden tro vil vi ende med at miste evnen til at værdsætte Guds forehavende med hensyn til det, som skal ske senere i vores liv.11
I disse øjeblikke med prøvelser forsøger modstanderen – der altid er på udkig – at bruge vores logik og fornuft imod os. Han forsøger at overbevise os om, at det er nytteløst at efterleve evangeliets principper. Husk, at det naturlige menneskes logik ikke »tager … imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske«.12 Husk, at Satan »er fjende af Gud og [han] kæmper bestandigt mod ham og opfordrer og tilskynder [os] til synd og til bestandigt at gøre det, som er ondt.«13 Vi må ikke give ham lov til at bedrage os, for når vi gør, vakler vi i vores tro og vi mister kraften til at modtage Guds velsignelser.
Hvis vi er standhaftige og urokkelige i vores tro, vil Herren øge vores evne til at hæve os over livets udfordringer. Vi vil blive i stand til undertrykke negative impulser, og vi vil udvikle evnen til endda at overkomme det, der ligner overvældende forhindringer. Det var det, der gjorde kong Limhis folk i stand til at slippe ud af lamanitternes fangenskab.
Brødre og søstre, jeg opfordrer jer til sætte al jeres lid til Gud og hans profeters lærdomme. Jeg opfordrer jer til at forny jeres pagter med Gud og tjene ham af hele jeres hjerte uanset livets komplekse situationer. Jeg bærer vidnesbyrd om, at ved kraften i jeres urokkelige tro på Kristus vil I blive frie fra syndens, tvivlens, vantroens, ulykkelighedens og lidelsens lænker, og I vil få alle vor elskede himmelske Faders lovede velsignelser.
Jeg vidner om, at Gud er virkelig. Han lever. Han elsker os. Han lytter til vores bønner, når vi er lykkelige, tvivlende, triste og desperate, Jeg vidner om, at Jesus Kristus er verdens Frelser. Han er Forløseren.
Jeg afslutter min tale i dag med teksten fra salmen »Not Now but in the Coming Years«, der findes i den portugisiske salmebog:
Hvis skyer i stedet for sol spreder skygger over vores hjerte,
hvis smerte rammer os, så vær ligeglad, vi vil snart vide, hvem du er.
Jesus leder os med sin hånd, og han vil fortælle os hvorfor;
hvis vi lytter til hans røst, vil han inden længe fortælle os.
Stol urokkeligt på Gud og lad ham sørge for os;
syng uophørligt hans herlighed, for senere vil han forklare.14
Dette siger jeg i Jesu Kristi hellige navn. Amen.