At overvinde verden
At overvinde verden sker ikke i et afgørende øjeblik i livet, men gennem et helt livs øjeblikke, der afgør en evighed.
For mange år siden fortalte præsident David O. McKay om en smuk oplevelse, han havde, da han sejlede i båd til Samoa. Da han var faldet i søvn, så han »i et syn noget uendeligt ophøjet. I horisonten«, sagde han, »så jeg en smuk, hvid by … træer med overdådig frugt … og blomster i fuldt flor overalt … En stor skare af folk … nærmede sig byen. De var hver især iført en hvid, flagrende kappe … Straks syntes min opmærksomhed at fokusere på deres leder, og selv om jeg kun kunne se hans profil … genkendte jeg ham straks som min Frelser! Hans åsyns… udstråling var herlig … Fred[en] omkring ham … var guddommelig!«
Præsident McKay fortsætter: »Denne by … var hans … den evige by; og de mennesker, som fulgte ham, skulle bo der i fred og evig lykke.«
Præsident McKay undrede sig: »Hvem [er] de? [Hvem er disse mennesker?]«
Han forklarer, hvad der dernæst skete:
»Som om Frelseren læste mine tanker, svarede han mig ved at pege på [nogle ord i] en halvcirkel, som viste sig over [folket] … der stod skrevet med guld …
›Det er dem, som har overvundet verden –
Som i sandhed er blevet født igen.‹«1
I årtier har jeg husket ordene: »Det er dem, som har overvundet verden.«
De velsignelser, som Herren har lovet dem, der overvinder verden, tager vejret fra en. De vil være »klæd[t] i hvide klæder … [og stå i] livets bog«. Herren vil »vedkende [sig dem] over for fader[en] og hans engle.«2 Hver vil få »del i den første opstandelse«,3 modtage evigt liv4 og skal »aldrig mere fjernes«5 fra Guds nærhed.
Er det muligt at overvinde verden og modtage disse velsignelser? Ja, det er det.
Kærlighed til Frelseren
De, der overvinder verden, udvikler en altomfattende kærlighed til vor Herre og Frelser, Jesus Kristus.
Hans guddommelige fødsel, hans fuldkomne liv og hans uendelige forsoning i Getsemane og på Golgata sikrede opstandelse for hver af os. Og gennem vores oprigtige omvendelse er han alene i stand til at rense os fra vores synder, så vi derved kan vende tilbage til Guds nærhed. »Vi elsker, fordi han elskede os først.«6
Jesus sagde: »Vær frimodige, jeg har overvundet verden.«7
Senere tilføjede han: »Jeg vil, at I skal overvinde verden.«8
At overvinde verden sker ikke i et afgørende øjeblik i livet, men gennem et helt livs øjeblikke, der afgør en evighed.
Det kan begynde, når et barn lærer at bede og ærbødigt synge: »Jeg prøver at bli’ som Jesus.«9 Det fortsætter, når en person studerer Frelserens liv i Det Nye Testamente og tænker over kraften i Frelserens forsoning i Mormons Bog.
Bøn, omvendelse og at følge Frelseren og modtage hans nåde giver os en bedre forståelse af, hvorfor vi er her, og hvem vi skal blive.
Alma beskrev det på denne måde: »Der ske[r] … en mægtig forandring i deres hjerte; og de ydmyge[r] sig og [sætter] deres lid til den sande og levende Gud … [og forbliver] trofaste indtil enden.«10
De, der overvinder verden, ved, at de skal stå til regnskab for deres himmelske Fader. Oprigtig forandring og omvendelse fra synder er ikke længere begrænsende, men frigørende, når »synder som skarlagen … blive[r] hvide som sne«.11
Ansvar over for Gud
De, der er af verden, har svært ved at stå til ansvar over for Gud – ligesom et barn, der holder fest derhjemme, mens forældrene er udenbys, og som nyder ståhejet og nægter at tænke på konsekvenserne, når forældrene vender tilbage 24 timer senere.
Verden er mere interesseret i at hengive sig til det naturlige menneske end i at undertrykke det.
At overvinde verden er ikke en global invasion, men en privat, personlig kamp, der kræver nærkamp med vores egne indre fjender.
At overvinde verden betyder at skatte det største bud: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.«12
Den kristne forfatter C.S. Lewis beskrev det på denne måde: »Kristus siger: ›Giv mig alt. Jeg ønsker ikke så meget af jeres tid, så mange af jeres penge eller så meget af jeres arbejde: Jeg ønsker jer.‹«13
At overvinde verden er at holde vores løfter til Gud – vores dåbs- og tempelpagter og vores ed om at være trofast over for vores evige ledsager. At overvinde verden leder os ydmygt til nadverbordet hver uge, hvor vi beder om tilgivelse og højtideligt lover at »erindre ham og holde hans befalinger«, så vi »altid må have hans Ånd hos [os].«14
Vores kærlighed til sabbatsdagen ender ikke, når kirkedørene lukker sig bag os, men åbner i stedet dørene til en smuk dag med hvile fra vores daglige gøremål, med studium, bøn og samvær med vores familie og andre, der har brug for vores opmærksomhed. I stedet for at drage et lettelsens suk, når kirken er forbi, og desperat løbe rundt for at finde et fjernsyn, inden footballkampen begynder, så lad vores fokus forblive på Frelseren og på hans hellige dag.
Verden bliver uophørligt påvirket af en overflod af lokkende og fristende røster.15
At overvinde verden er at stole på den ene røst, der advarer, trøster, oplyser og bringer fred, men »ikke, som verden giver«.16
Uselviskhed
At overvinde verden vil sige at vende os udad og huske på det andet bud17: »Den største blandt jer skal være jeres tjener.«18 Vores ægtefælles lykke er vigtigere end vores egen nydelse. At hjælpe vores børn til at elske Gud og holde hans bud er af største vigtighed. Vi deler villigt af vores materielle velsignelser gennem tiende, fasteoffer og ved at give til dem i nød. Og når vores åndelige antenner er rettet mod himlen, leder Herren os til dem, vi kan hjælpe.
Verden bygger sig op omkring sig selv og erklærer stolt: »Se på mig i forhold til min nabo! Se, hvad jeg har! Se, hvor vigtig jeg er!«
Verden bliver let irriteret, mister interessen og bliver krævende, den elsker bifald, mens det at overvinde verden bringer ydmyghed, empati, tålmodighed og omsorg for dem, der er anderledes end en selv.
Sikkerhed i profeterne
At overvinde verden vil altid betyde, at vi har nogle overbevisninger, der bliver latterliggjort af verden. Frelseren sagde:
»Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer.
Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget.«19
Præsident Russell M. Nelson sagde denne formiddag: »Sande Jesu Kristi disciple er villige til at skille sig ud, sige noget og være anderledes end andre mennesker i verden.«20
En Kristi discipel bliver ikke bekymret, hvis en post om hendes tro ikke får 1.000 synes godt om eller bare nogle få venlige emojis.
At overvinde verden er at være mindre interesseret i vores kontakter på nettet og mere interesseret i vores himmelske forbindelse til Gud.
Herren giver os tryghed, når vi giver agt på vejledning fra hans levende profeter og apostle.
Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Verden kan være … udfordrende … [Når vi tager til templet] … bliver vi bedre i stand til at udholde enhver prøvelse og overvinde enhver fristelse … Vi bliver fornyet og styrket.«21
Med stadig flere fristelser, forstyrrelser og forvrængninger forsøger verden at narre de trofaste til at afvise de store åndelige oplevelser, de tidligere har oplevet, og omdefinere dem til fjollet bedrag.
At overvinde verden er at huske de tidspunkter, hvor vi har følt Frelserens kærlighed og lys, selv når vi bliver modløse. Ældste Neal A. Maxwell forklarede en af disse oplevelser på denne måde: »Jeg var blevet velsignet, og jeg vidste, at Gud vidste, at jeg vidste, jeg var blevet velsignet.«22 Selvom vi måske midlertidigt føler os glemt, så glemmer vi ikke.
At overvinde verden betyder ikke, at vi lever et afsondret liv skærmet mod alle jordelivets uretfærdigheder og vanskeligheder. I stedet åbner det for en større forståelse af tro og drager os mod Frelseren og hans løfter.
Selvom fuldkommenhed ikke opnås i dette liv, så holder overvindelse af verden vores håb i live om, at vi en dag »skal stå over for [vor Forløser og] med behag se hans ansigt«,23 og høre hans røst: »Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer.«24
Ældste Bruce D. Porters eksempel
Den 28. december sidste år endte vores kære ven og elskede generalautoritet ældste Bruce D. Porter sin tid på jorden. Han blev 64 år gammel.
Jeg mødte første gang Bruce, da vi var studerende på Brigham Young University. Han var en af de bedste og klogeste. Efter Bruce fik sin doktorgrad fra Harvard University, der omhandlede russiske studier, medførte hans overvejelser og det, han skrev, en berømmelse, der kunne have afsporet ham, men verdens rigdom og ros slørede aldrig hans måde at se ting på.25 Hans loyalitet lå hos Frelseren, Jesus Kristus, hos hans evige ledsager, Susan, og hos hans børn og børnebørn.
Bruce blev født med en nyrefejl. Han blev opereret, men med tiden begyndte hans nyrer at sætte ud.
Kort tid efter Bruces kaldelse som generalautoritet tjente vi sammen med vores respektive familie i Frankfurt i Tyskland, hvor hans arbejde omhandlede Rusland og Østeuropa.
Ældste Porters liv ændrede sig drastisk i 1997, da hans nyrer og helbred blev værre. Familien Porter vendte tilbage til Salt Lake City.
Bruce var i løbet af de 22 år, han tjente i De Halvfjerds, på hospitalet utallige gange, deriblandt for at blive opereret 10 gange. Lægerne sagde ved to lejligheder til Susan, at Bruce ikke ville overleve natten, men det gjorde han.
I mere end 12 år af den tid, hvor Bruce tjente som generalautoritet, gik han i dialyse for at rense sit blod. I meget af den tid var han i dialyse fem aftener om ugen, hvor hver behandling varede fire timer, så han kunne tjene i sin kaldelse i løbet af dagen og tage imod konferenceopgaver i weekenden. Da Bruces helbred ikke fik det bedre efter adskillige præstedømmevelsignelser, var han uforstående, men han vidste, hvem han stolede på.26
I 2010 fik Bruce en nyre fra sin søn David. Denne gang afviste hans krop ikke nyren. Det var et mirakel, der forbedrede hans helbred, og i sidste ende gjorde det muligt for ham og Susan at vende tilbage til deres elskede Rusland, hvor han tjente i områdepræsidentskabet.
Den 26. december sidste år, efter han havde kæmpet mod konstante infektioner på et hospital i Salt Lake City, bad han lægerne om at forlade lokalet. Bruce sagde til Susan, »at han gennem Ånden vidste, at lægerne ikke kunne gøre noget, der kunne redde hans liv. Han vidste … at vor himmelske Fader ville tage ham hjem. Han var fyldt med fred.«27
Den 28. december kom Bruce hjem til familien. Omgivet af sine kære, vendte han fredfyldt tilbage til sit himmelske hjem nogle få timer senere.
For år tilbage skrev Bruce Porter disse ord til sine børn:
»Det vidnesbyrd, jeg har om Jesu Kristi virkelighed og kærlighed, har været mit livs kompas … Det [er] et rent, brændende vidne fra Ånden om, at han lever, at han er min Forløser og min ven, når jeg har brug for hjælp.«28
»Vores udfordring … er at lære [Frelseren] … at kende og gennem tro på ham overvinde verdens prøvelser og fristelser.«29
»Lad os være trofaste og tro og stole på ham.«30
Bruce Douglas Porter overvandt verden.
Må vi hver især bestræbe os lidt mere på at overvinde verden og ikke undskylde alvorlige overtrædelser, men alligevel være tålmodige med små fejl og forseelser og ivrigt sætte fart på og gavmildt hjælpe andre. Når I mere fuldt ud stoler på Frelseren, så lover jeg jer velsignelser med større fred i dette liv og en større forvisning om jeres evige skæbne, i Jesu Kristi navn. Amen.