Abrahams Bog 1
    Footnotes
    Theme

    Abrahams Bog

    Oversat Fra Papyrus, Af Joseph Smith

    En oversættelse af nogle ældgamle optegnelser, som fra Egyptens katakomber er faldet i vore hænder. Abrahams skrifter, kaldet Abrahams Bog, skrevet ved hans egen hånd på papyrus, mens han var i Egypten.

    Kapitel 1

    Abraham stræber efter den patriarkalske ordens velsignelser – Han bliver forfulgt af falske præster i Kaldæa – Jahve redder ham – Egyptens oprindelse og styreform bliver forklaret.

    1 I aKaldæernes land, der hvor mine fædre boede, indså jeg, bAbraham, at det var nødvendigt for mig at finde et candet sted at bo;

    2 og da jeg forstod, at der var større alykke og fred og bhvile for mig, stræbte jeg efter at få fædrenes velsignelser og den ret, hvortil jeg skulle ordineres for at kunne forvalte disse, idet jeg selv stræbte efter at leve cretfærdigt og også ønskede at blive en, der besad stor dkundskab, og at blive en, der mere ihærdigt stræbte efter at leve retfærdigt og at besidde en større kundskab og at blive fader til mange folkeslag, en fredsfyrste, og ønskede at modtage vejledning og at holde Guds befalinger, blev jeg retmæssig arving, en ehøjpræst, der besad den fret, som tilhørte fædrene.

    3 Den blev aoverdraget mig fra fædrene; den kom fra fædrene fra tidernes begyndelse, ja, helt fra begyndelsen, eller fra før jordens grundlæggelse op til nærværende tid, nemlig den ret, som tilhører den bførstefødte, eller det første menneske, som er cAdam, eller den første fader, gennem fædrene til mig.

    4 Jeg stræbte efter at få præstedømmet aoverdraget i overensstemmelse med Guds bestemmelse til fædrene med hensyn til efterkommerne.

    5 Mine afædre, som havde vendt sig fra deres retfærdige levevis og fra de hellige befalinger, som Herren deres Gud havde givet dem, til btilbedelse af hedningernes guder, afslog fuldstændigt at lytte til min røst;

    6 for deres hjerte var optaget af at gøre ondt og var fuldstændig vendt til aElkenas gud og Libnas gud og Mahmakras gud og Korashs gud og Faraos, Egyptens konges, gud;

    7 derfor vendte de deres hjerte til hedningernes ofringer ved at ofre deres børn til disse stumme afguder og lyttede ikke til min røst, men forsøgte at berøve mig livet ved Elkenas præsts hånd. Elkenas præst var også Faraos præst.

    8 Se, på den tid var det skik for Faraos, Egyptens konges, præst, at ofre mænd, kvinder og børn som et offer til disse fremmede guder på det alter, der var blevet bygget i Kaldæas land.

    9 Og det skete, at præsten bragte et offer til Faraos gud og også til Shagrils gud, helt efter egypternes skik. Se, Shagrils gud var solen.

    10 Endog et barn ofrede Faraos præst som takoffer på alteret, som stod ved den høj, der hed Potifars Høj, hvor Olishems slette begynder.

    11 Se, på dette alter havde denne præst på én gang ofret tre jomfruer, som var døtre af Onita, der var af kongelig afstamning direkte fra aKams lænder. Disse jomfruer blev ofret på grund af deres dyd; de ville ikke bbøje sig for at tilbede guder af træ eller sten; derfor blev de dræbt på dette alter, og det blev gjort efter egypternes skik.

    12 Og det skete, at præsterne øvede vold mod mig for også at slå mig ihjel, ligesom de havde gjort med disse jomfruer på dette alter; og for at I kan få en viden om dette alter, henviser jeg til afbildningen i begyndelsen af denne optegnelse.

    13 Det var udformet som en seng, sådan som man har dem blandt kaldæerne, og det stod foran Elkenas, Libnas, Mahmakras og Korashs guder og også en gud, som lignede Faraos, Egyptens konges, gud.

    14 For at I kan få en forståelse af disse guder, har jeg givet jer et billede af dem i de figurer, der er i begyndelsen, hvilken slags figurer kaldæerne kalder rahlinos, der betyder hieroglyffer.

    15 Og da de rakte hænderne ud efter mig, for at de kunne ofre mig og berøve mig livet, se, da opløftede jeg min røst til Herren min Gud, og Herren alyttede og hørte, og han fyldte mig med et syn fra den Almægtige, og englen fra hans nærhed stod hos mig og bløste straks mine bånd;

    16 og hans røst lød til mig: Abraham, Abraham, se, mit navn er aJahve, og jeg har hørt dig og er kommet ned for at udfri dig og for at føre dig bort fra din fars hus og fra alle dine slægtninge til et bfremmed land, som du ikke kender til;

    17 og dette fordi de har vendt hjertet bort fra mig for at dyrke Elkenas gud og Libnas gud og Mahmakras gud og Korashs gud og Faraos, Egyptens konges, gud; derfor er jeg kommet ned for at hjemsøge dem og for at udrydde ham, der har løftet sin hånd mod dig, Abraham, min søn, for at berøve dig livet.

    18 Se, jeg vil lede dig ved hånden, og jeg vil tage dig til mig og sætte mit navn på dig, nemlig din fars apræstedømme, og min kraft skal være over dig.

    19 Ligesom det gik med Noa, således skal det gå med dig; men ved din tjenestegerning skal mit anavn blive kendt på jorden for evigt, for jeg er din Gud.

    20 Se, Potifars Høj lå i aUrs land i Kaldæa. Og Herren nedrev Elkenas alter og landets guders alter og ødelagde dem fuldstændigt og slog præsten, så han døde; og der blev stor sorg i Kaldæa og også ved Faraos hof, hvilket farao betyder konge af kongeligt blod.

    21 Se, denne konge af Egypten nedstammede fra aKams lænder og havde ved afstamning del i bkana’anitternes blod.

    22 Fra denne slægt nedstammede alle egypterne, og således blev kana’anitternes blod bevaret i landet.

    23 aEgyptens land blev først opdaget af en kvinde, der var datter af Kam og datter af Egyptus, hvilket på kaldæisk betyder Egypten, hvilket betyder det, der er forbudt;

    24 da denne kvinde opdagede landet, stod det under vand, og hun lod siden hen sine sønner bosætte sig i det; og på denne måde nedstammede fra Kam den race, som videreførte forbandelsen i landet.

    25 Se, den første styreform i Egypten blev grundlagt af Farao, den ældste søn af Egyptus, Kams datter, og den var efter Kams styreform, som var patriarkalsk.

    26 Farao, som var en retfærdig mand, grundlagde sit rige og dømte sit folk med visdom og retfærdighed alle sine dage, idet han ihærdigt forsøgte at efterligne den orden, som var blevet grundlagt af fædrene i de første slægtled i den første patriarkalske regeringstids dage, nemlig i Adams regeringstid og også i Noas, hans fader, som velsignede ham med jordens avelsignelser og med visdommens velsignelser, men forbandede ham hvad angår præstedømmet.

    27 Se, eftersom Farao var af den slægtslinje, igennem hvilken han ikke kunne få retten til apræstedømmet, på trods af at faraoerne ivrigt gjorde krav på at have den fra Noa gennem Kam, blev min far derfor vildledt af deres afgudsdyrkelse;

    28 men jeg vil siden hen forsøge at fremstille det historiske forløb fra mig selv tilbage til begyndelsen af skabelsen, for aoptegnelserne er faldet mig i hænde, og jeg har dem stadig i min besiddelse på dette tidspunkt.

    29 Se, efter at Elkenas præst var blevet slået, så han døde, blev dét opfyldt, som var blevet sagt til mig angående Kaldæas land, at der skulle blive hungersnød i landet.

    30 I overensstemmelse hermed herskede der hungersnød i hele Kaldæas land, og min far led store kvaler på grund af hungersnøden, og han omvendte sig fra det onde, som han havde besluttet at gøre imod mig, at berøve mig alivet.

    31 Men fædrenes, nemlig patriarkernes, optegnelser angående retten til præstedømmet har Herren min Gud bevaret i mine hænder; jeg har derfor bevaret en kundskab om skabelsens begyndelse og også om aplaneterne og om stjernerne, sådan som den blev kundgjort for fædrene, helt indtil denne dag, og jeg vil forsøge at skrive noget af dette i denne optegnelse til gavn for min efterslægt, som kommer efter mig.