1 Og sandelig, sandelig siger jeg til jer, at jeg har andre får, som ikke er i dette land, ej heller i Jerusalems land, ej heller i nogen del af det omkringliggende land, hvor jeg har været for at tjene.

2 For dem, som jeg taler om, er dem, som endnu ikke har hørt min røst; ej heller har jeg på noget tidspunkt givet mig til kende for dem.

3 Men jeg har fået den befaling af Faderen, at jeg skal drage hen til dem, og at de skal høre min røst og skal blive regnet blandt mine får, så der kan blive én fold og én hyrde; derfor drager jeg bort for at vise mig for dem.

4 Og jeg befaler jer, at I skal skrive disse ord, efter at jeg er borte, så dersom mit folk ved Jerusalem, de, som har set mig og været sammen med mig i min tjenestegerning, ikke beder Faderen i mit navn om, at de må få kundskab om jer ved Helligånden og også om de andre stammer, som de ikke kender til, at disse ord, som I skal skrive, kan blive bevaret og kan blive tilkendegivet for ikke-jøderne, så resten af deres efterkommere, som på grund af deres vantro skal blive spredt over hele jordens overflade, ved ikke-jødernes fylde kan blive bragt ind eller kan blive bragt til kundskab om mig, deres forløser.

5 Og da vil jeg samle dem ind fra jordens fire hjørner; og da vil jeg opfylde den pagt, som Faderen har sluttet med alle folk af Israels hus.

6 Og velsignede er ikke-jøderne på grund af deres tro på mig i og ved Helligånden, som vidner for dem om mig og om Faderen.

7 Se, på grund af deres tro på mig, siger Faderen, og på grund af jeres vantro, o Israels hus, skal sandheden i de sidste dage komme til ikke-jøderne, så fylden af dette vil blive kundgjort for dem.

8 Men ve de ikke-troende blandt ikke-jøderne, siger Faderen – for til trods for, at de har bredt sig ud over dette lands overflade og har spredt mit folk, som er af Israels hus, og mit folk, som er af Israels hus, er blevet stødt ud fra dem og er blevet trådt under fode af dem,

9 og på grund af Faderens barmhjertighed mod ikke-jøderne og ligeså Faderens straffedomme over mit folk, som er af Israels hus, sandelig, sandelig siger jeg til jer, at efter alt dette, og efter at jeg har ladet mit folk, som er af Israels hus, blive slået og blive plaget og blive slået ihjel og blive stødt ud fra dem og blive hadet af dem og blive til spot og spe blandt dem –

10 og således befaler Faderen, at jeg skal sige til jer: På den dag, da ikke-jøderne synder imod mit evangelium og forkaster mit evangeliums fylde og i hjertets stolthed hæver sig over alle folkeslag og over alle folk på hele jorden og bliver fyldt med al slags løgn og bedrag og fortræd og al slags hykleri og mord og præstelist og utugtigheder og hemmelige vederstyggeligheder; og hvis de gør alt dette og forkaster mit evangeliums fylde, se, siger Faderen, da vil jeg tage mit evangeliums fylde fra dem.

11 Og da vil jeg erindre min pagt, som jeg har sluttet med mit folk, o Israels hus, og jeg vil bringe mit evangelium til dem.

12 Og jeg vil vise for dig, o Israels hus, at ikke-jøderne ikke skal have magt over jer; men jeg vil erindre min pagt med jer, o Israels hus, og I skal komme til kundskab om mit evangeliums fylde.

13 Men hvis ikke-jøderne vil omvende sig og vende sig til mig, siger Faderen, se, da skal de blive regnet blandt mit folk, o Israels hus.

14 Og jeg vil ikke tillade mit folk, som er af Israels hus, at drage igennem dem og træde dem ned, siger Faderen.

15 Men hvis de ikke vil vende sig til mig og lytte til min røst, da vil jeg tillade dem, ja, da vil jeg tillade mit folk, o Israels hus, at de drager igennem dem og træder dem ned, og de skal blive som salt, der har mistet sin kraft, og som derefter ikke duer til andet end at blive kastet bort og til at blive trådt under fode af mit folk, o Israels hus.

16 Sandelig, sandelig siger jeg til jer, således har Faderen befalet mig – at jeg skulle give dette folk dette land som deres arvelod.

17 Og så skal profeten Esajas’ ord opfyldes, som lyder:

18 Dine vægtere skal opløfte røsten, med fælles røst skal de synge, for de skal med egne øjne se, når Herren genrejser Zion.

19 Bryd ud i glæde, syng sammen, I Jerusalems øde steder, for Herren har trøstet sit folk, han har forløst Jerusalem.

20 Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene, og alle jordens ender skal se Guds frelse.