Bibliotek
Lektion 8: Matthæus 4


Lektion 8

Matthæus 4

Indledning

Jesus tilbragte efter sin dåb 40 dage i ørkenen med at faste og tale med vor himmelske Fader. Efter den oplevelse fristede djævelen Jesus. Ved at bruge skrifterne modstod Jesus hver fristelse. Frelseren tog til Galilæa, hvor han kaldte Peter og andre til at følge sig og gik omkring og underviste, forkyndte og helbredte.

Forslag til undervisningen

Matthæus 4:1-11

Jesus modstår djævelens fristelser.

Bed en frivillig om at komme op foran i klassen. Få eleven til fokusere på en ting i lokalet i 30 sekunder uden at se væk. Når eleven er begyndt, så prøv at distrahere ham eller hende fra at se på tingen. Du kan for eksempel vise ting i klare farver, lave høje lyde eller tilbyde eleven noget mad. Stil efter 30 sekunder disse spørgsmål:

  • Hvordan gik det? Hvordan var du i stand til at bevare, eller ikke bevare, dit fokus?

  • Hvad tænkte du på i løbet af de 30 sekunder?

Spørg klassen:

  • Hvordan svarer den oplevelse til vore bestræbelser på at forblive fokuseret på at adlyde vor himmelske Faders bud? Hvad kunne forsøgene på at distrahere eleven repræsentere? (Forsøg på at friste os til at synde).

  • Hvorfor frister Satan os til at synde? (Se 2 Ne 2:17-18, 27).

Få eleverne til at tænke over, hvordan Satan frister dem til at synde. Bed dem om at se efter et princip, de kan anvende for at hjælpe dem til at modstå fristelse, når de studerer Matthæus 4.

Forklar, at Frelseren efter sin dåb havde en oplevelse, der forberedte ham på sin tjenestegerning på jorden. Bed en elev om at læse Matthæus 4:1-2 og lægge mærke til forskellen i Joseph Smiths oversættelse: »Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at være sammen med Gud. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter og havde samtalet med Gud, led han til sidst sult, og blev efterladt for at fristes af djævelen.« Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus oplevede i ørkenen. (Du kan eventuelt forklare, at i denne kontekst, betyder ordet samtalet at være sammen med eller have en personlig, åndelig samtale).

  • Hvordan har faste og det at samtale med vor himmelske Fader hjulpet Jesus til at forberede sig til sin tjenestegerning på jorden?

  • Efter Jesus havde brugt denne tid på at faste og samtale med sin Fader, hvad prøvede Satan så at gøre?

Del eleverne op i par. Giv hvert par en kopi af følgende skema eller bed dem om at skrive det i deres skriftstudiebog:

Billede
handout, temptations of Christ

Matthæus 4:1-11

Det Nye Testamente – Seminar – Lærerens hæfte – Lektion 8

Hvad Satan fristede Jesus til at gøre

Hvordan Jesus reagerede på fristelsen

Matthæus 4:3-4

Matthæus 4:5-7

Matthæus 4:8-11

Få eleverne til at læse de angivne vers i deres par og udfylde skemaet. Før de begynder denne aktivitet, så forklar, at Joseph Smiths Oversættelse retter udtalelserne i Matthæus 4:5, 8 og viser, at det var Ånden, ikke djævelen, der tog Frelseren til de forskellige steder, som er beskrevet i disse vers.

Når eleverne har udfyldt skemaet, så bed dem om at fortælle, hvad de har skrevet i hver boks. Du kan eventuelt stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke ønsker forsøgte Satan at appellere til, da han fristede Jesus, der havde fastet, til at forvandle stenene til brød? (Han prøvede at appellere til hans ønske om at tilfredsstille sin fysiske appetit).

  • Hvad var der forkert ved Satans tilbud om at give Jesus alle verdens riger? (Satan lovede belønninger, som han ikke havde ret til at give, og som han ikke kunne skaffe).

  • Hvad viser denne beretning ellers om djævelens strategier for at friste os til at synde? (Satan går efter vore svageste og mest sårbare områder og frister os gentagne gange).

Påpeg, at Jesus i sidste ende fik stillet sin sult og endda forvandlede vand til vin (se Joh 2:1-11). Han modtog også guddommelig bekræftelse af og hjælp til sin tjenestegerning (se Matt 17:1-5; Luk 22:41-44), og at han en dag ville regere på jorden (Zak 14:9; Åb 11:15). Men havde Jesus opnået de ønskede mål på de måder, som Satan fristede ham til – i stedet for at vente til den rette tid og den rette måde – ville det have været et selvisk misbrug af Frelserens magt. Jesus ville grundlægge sin guddommelige identitet som Guds Søn på den måde, der var i overensstemmelse med vor himmelske Faders vilje, ikke Satans anmodninger (se Jeffrey R. Holland, »Den ubekvemme Messias«, Stjernen, mar. 1989, s. 19-24).

  • Hvad gik igen i Frelserens svar på hver fristelse? (Jesus besvarede hver af Satans fristelser ved at citere fra skriften).

Bed eleverne om at arbejde parvis på at skrive et princip, vi kan lære fra Frelserens eksempel på at modstå djævelens fristelser). Bed nogle af eleverne om at skrive det princip, de finder frem til, på tavlen. Når eleverne deler de principper, de har fundet frem til, så læg vægt på følgende princip: Når vi husker på og anvender sandheder, vi har lært i skriften, kan vi modstå djævelens fristelser. Hvis denne sandhed ikke tydeligt fremgår af elevernes principper, så skriv den på tavlen sammen med de andre udtalelser.

Påpeg, at Frelseren ikke blot huskede på skriftsteder, der tydeliggjorde den rette kurs mod hver fristelse, men han anvendte også de sandheder, der undervises om i disse skriftsteder.

  • Hvis vi tænker over de principper, som vi har fundet frem til angående kraften til at huske på og anvende de sandheder, vi lærer i skriften, hvorfor er det så vigtigt, at vi regelmæssigt studerer skriften?

Giv hvert af parrene et stykke papir og bed dem om at lave tre kolonner på det. Få dem til i den første kolonne at skrive tre synder, som unge i deres alder kan blive fristet til at begå. Lad dem i den anden kolonne beskrive en måde, hvorpå Satan forsøger at friste nogen til at begå hver af de synder, de nævnte i den første kolonne. Giv eleverne besked på at bytte papir med et andet par. Få dem derefter til at finde en skriftstedshenvisning, der underviser i sandheder, som nogen vil kunne huske på og anvende, når de blev fristet til at begå de synder, der står på det papir, de har fået. (Du kan opfordre eleverne til at henvise til mesterskriftsteder såsom 1 Mosebog 39:9, Johannes 14:15 eller Lære og Pagter 10:5). Lad eleverne skrive skriftstedshenvisningerne i den tredje kolonne.

Bed efter nogle minutter en elev fra hvert par om at fortælle om de skriftstedhenvisninger, de har fundet til for hver af fristelserne på papiret. Få dem til at forklare, hvordan det skriftsted kan hjælpe os, når vi bliver fristet.

  • Hvornår er I blevet styrket og har været i stand til at modstå fristelser, fordi I huskede på og anvendte sandheder, I havde lært i skriften? (Mind eleverne om, at de ikke bør fortælle oplevelser, der er for personlige eller private).

Bed eleverne om at skrive en skriftstedshenvisning i deres skriftstudiebog, som de vil huske på og anvende næste gang, de fristes til at synde. Tilskynd dem til at lære skriftstedet, de har valgt, udenad.

Matthæus 4:12-17

Jesus opholder sig i Galilæa

Sammenfat Matthæus 4:12-15 ved at forklare, at Frelseren efter sin oplevelse i ørkenen tog til Galilæa og opholdt sig i byen Kapernaum. Matthæus bemærkede, at Frelserens tjenestegerning i Galilæa opfyldte en af Esajas’ profetier (se Es 8:23-9:1). Bed eleverne om at læse Matthæus 4:16 for sig selv. Du kan eventuelt foreslå dem, at de markerer det, som Esajas profeterede ville ske. Påpeg, at af denne profeti lærer vi, at Jesus Kristus bringer lys til dem, der er i mørke. Tilskynd eleverne til at se efter, hvordan Frelseren gjorde netop det igennem hele sin tjenestegerning.

Sammenfat Matthæus 4:17 ved at forklare, at Frelseren begyndte at forkynde omvendelse som forberedelse til, at himmeriget skulle grundlægges blandt folket.

Matthæus 4:18-22

Jesus kalder Peter og andre til at følge sig.

Billede
Fiskerne kaldes

Vis billedet Fiskerne kaldes (Evangelisk kunst, 2009, nr. 37; se også LDS.org). Påpeg, at de to mænd foran båden er Peter og hans bror Andreas.

  • Hvad laver de med nettet?

Forklar, at andre mennesker så Peter og Andreas som almindelige fiskere, men Jesus Kristus så deres store potentiale og vidste, hvad de kunne blive.

  • På hvilke måder er vi ligesom Peter og Andreas?

Når eleverne studerer Matthæus 4, så bed dem om at se efter, hvad vi skal gøre for at blive alt det, som Herren ønsker, at vi skal blive.

Bed nogle af eleverne om at skiftes til at læse højt fra Matthæus 4:18-22. Lad klassen følge med og se efter interaktionen mellem Frelseren og nogle fiskere.

  • Hvad kaldte Frelseren Peter, Andreas og Jakob til at gøre? Hvad er »menneskefiskere« (v. 19)?

  • Hvad ofrede disse mænd for at følge Frelseren og hjælpe ham i hans værk? Hvorfor var det måske svært for dem?

Bed eleverne om at tænke over, hvordan de ville have svaret, hvis de havde været en af disse mænd.

  • Hvad lagde I mærke til ved disse mænds svar? Hvad viser deres umiddelbare reaktion på Frelserens opfordring om deres karakter?

  • Ville disse mænd gøre mere godt med deres liv som fiskere end som »menneskefiskere«? Hvorfor?

  • Som illustreret i denne beretning, hvad kan der så ske, hvis vi omgående reagerer på Frelserens opfordring til at følge ham? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende princip: Hvis vi reagerer umiddelbart på Frelserens opfordring til at følge ham, kan han få mere ud af vores liv, end vi selv kan).

Bed en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Ezra Taft Benson højt. Lad klassen lytte efter, hvordan Herren kan få mere ud af vores liv, hvis vi følger ham.

Billede
Præsident Ezra Taft Benson

»Mænd og kvinder, der vier deres liv til at gøre Guds vilje, vil opdage, at Gud kan få meget mere ud af deres liv, end de selv kan. Han vil gøre deres glæde større, øge deres visioner, gøre deres opfattelsesevne bedre, styrke deres muskler, opløfte deres ånd, øge deres velsignelser, øge deres muligheder, trøste deres sjæl, give dem venner og udøse fred. Den, som mister livet i Guds tjeneste, vil få evigt liv« (se »Jesus Kristus – gaver og forventninger«, Den danske Stjerne, feb. 1977, s. 60).

  • Hvornår har I, eller nogen I kender, fået lignende velsignelser ved at lade verdslige bekymringer bag jer for at følge Frelseren?

  • Når I overvejer de velsignelser, vi modtager, ved at følge Frelseren, hvorfor tror I så, at det vigtigt at reagere umiddelbart på Frelserens opfordring om at følge ham?

Bed eleverne om at skrive deres svar på følgende spørgsmål i deres skriftstudiebog:

  • Hvordan kan I reagere bedre på Frelserens opfordring til at følge ham?

Tilskynd eleverne til at anvende det, de har skrevet.

Matthæus 4:23-25

Jesus går omkring i Galilæa og underviser, forkynder og helbreder.

Lad eleverne læse Matthæus 4:23-25 for sig selv og se efter, hvad Frelseren gjorde. Du kan eventuelt foreslå eleverne, at de markerer det, de finder. Forklar, at særlige dele af Frelserens undervisning, forkyndelse og helbredelse vil blive studeret i gennemgangen af evangelierne.

Afslut ved at bære vidnesbyrd om de sandheder, som eleverne har fundet frem til i lektionen.

Kommentar og baggrundsinformation

Matthæus 4:2-10. Djævelens fristelser

Nogle folk formoder, at denne oplevelse i Judæas ørken var den eneste gang, hvor Satan fristede Jesus, og at Frelseren gik sejrrigt derfra. Men i Lukas 4:13 lærer vi, at efter disse fristelser, forlod Satan ham kun »for en tid«. Satan blev ved med at gå imod og friste Frelseren, nogle gange ved at bruge ugudelige mennesker såsom dem, der forfulgte Jesus (se for eksempel Matt 27:41-43).

Præsident David O. McKay sagde, da han talte om de fristelser, som Frelseren mødte i ørkenen:

»Kategoriser dem, og I vil opdage, at næsten enhver fristelse, som gør jer og mig plettede … kommer til os i form af en af disse tre, (1) en fristelse til at opfylde vore fysiske behov, (2) en fristelse til at give efter for det hovmod og den mode og forfængelighed, der tilhører dem, der er fremmedgjorte for det, der hører Gud til eller (3) en fristelse til at få tilfredsstillet ønsket om verdslig rigdom eller menneskelig magt« (i Conference Report, okt. 1911, s. 59).

Matthæus 4:4, 7, 10. Husk på skriftsteder og anvend sandhed, der står deri, når vi bliver fristet

Skriftstudium er essentielt for at blive i stand til at huske på skriftsteder, når vi bliver fristet. Vores studium af skriften kan omfatte at lære vers eller stykker udenad. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles underviste om, hvordan skriftsteder, vi har lært udenad, kan hjælpe os:

»Der kan ligge stor styrke i at lære skriftsteder udenad. At lære et skriftsted udenad er som at danne et nyt venskab. Det er som at finde en ny person, der kan hjælpe, når det kniber, komme med inspiration og trøst samt være en kilde til motivation i forbindelse med nødvendige forandringer« (»Skrifternes styrke«, Liahona, nov. 2011, s. 6).

Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum kom med følgende råd angående at lære skriftsteder udenad:

»Vær vise i, hvordan I griber teknologien an. Understreg vigtige skriftsteder på jeres apparat og vend ofte tilbage til dem. Hvis I unge mennesker ville gennemgå et vers i skriften så ofte som nogle af jer sender en sms’er, så ville I snart kunne flere hundrede skriftsteder udenad. Disse skriftsteder kan vise sig at blive en mægtig kilde til inspiration og vejledning ved Helligånden i svære tider« (se »Et fredfyldt hjem«, Liahona, maj 2013, s. 30).

Matthæus 4:4, 7, 10. Giv ikke efter for fristelser

Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om Frelserens eksempel på at modstå fristelse:

»Ved at gøre som Mesteren, der modstod fristelser, og ikke ›gav … efter for dem‹, kan vi også leve i en verden fyldt med ›fristelser, der … kun [er] menneskelige‹ (1 Kor 10:13). Jesus bemærkede naturligvis de enorme fristelser, han blev udsat for, men han tænkte ikke frem og tilbage over dem. I stedet for afviste han dem omgående. Dersom vi begynder at lege med tanken om fristelser, så begynder de snart at lege med os!« (se »I skal sejre, ›ligesom også jeg har sejret‹«, Stjernen, juli 1987, s. 64).