Efter Jesus hørte om Johannes Døbers død, søgte han at være alene, men blev fulgt at en stor skare. Han ynkedes over dem, helbredte deres syge og bespiste mirakuløst flere end fem tusind af dem. Den aften gik Jesus ud på søen til sine disciple, der kæmpede på Galilæasøen mod en kraftig storm.
Jesus søger at være alene og bespiser derefter flere end 5000 mennesker
Lad eleverne tænke på et tidspunkt, hvor de var meget kede af det. Bed dem om at tænke over, hvad de gjorde for at komme over deres bedrøvelse.
Hvordan kan folk prøve at udholde og overkomme bedrøvelse?
Bed eleverne om, når de studerer Matthæus 14, at se efter, hvordan de kan udholde og overkomme sorg, prøvelser og tvivl.
Sammenfat Matthæus 14:1-11 ved at forklare, at kong Herodes’ nye hustru (Herodias) havde ansporet ham til på uretfærdig vis at fængsle Johannes Døber. Efter Herodes’ hustrus datter (Salome) dansede for ham, lovede han offentligt, at hun kunne få »lige meget hvad hun bad ham om« (Matt 14:7). Datteren rådførte sig med sin mor og bad om Johannes Døbers hoved, og på grund af det fik Herodes Johannes halshugget.
Mind eleverne om, at Johannes Døber var en af Jesu Kristi venner og slægtninge og var udvalgt af Gud til at være den profet, der skulle forberede vejen for Messias.
Forestil jer, at I var en af Johannes Døbers nære venner. Hvordan ville I have reageret, efter I havde hørt om hans uretfærdige død?
Bed en elev om at læse Matthæus 14:12-13 højt og lad klassen se efter, hvad Jesus gjorde, da han hørte om Johannes’ død.
Hvad gjorde Jesus, da han hørte om Johannes’ død?
Hvad skete der, da Jesus prøvede at være alene?
Hvordan ville I have det, hvis I var kede af det og ønskede at være alene, mens andre gerne ville have jeres opmærksomhed?
Bed en elev om at læse Matthæus 14:14 højt. Bed resten af klassen om at følge med og se efter, hvordan Jesus reagerede, da han så skaren, der fulgte ham.
Hvilket eksempel viste Frelseren, at vi skal følge, når vi er kede af det? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at de finder frem til følgende sandhed: Ved at vise medfølelse for andre, selv når vi er kede af det, følger vi Jesu Kristi eksempel).
Hvorfor kan det være svært at vise medfølelse for andre, når vi lider?
Hvordan kan det hjælpe os at vise medfølelse for andre, når vi lider?
Hvornår har I eller nogen, I kender, været meget kede af det og stadig udvist medfølelse for andre? Hvordan hjalp det at tjene en anden?
Bed nogle af eleverne om at skiftes til at læse højt fra Matthæus 14:15-21. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Jesu fortsat viste medfølelse for skaren. (Bemærk: Der vil blive undervist mere i miraklet, der er nedskrevet i Matthæus 14:15-21, når I kommer til lektionen, der omhandler Markus 6:35-44).
Hvordan fortsatte Jesus med at vise medfølelse for de folk, der havde fulgt ham?
Hjælp eleverne til at tænke over nogle omstændigheder, hvor de kan opleve tvivl og frygt, når de følger Jesus Kristus, ved at bede to elever om at læse følgende scenarier højt:
En ung pige føler sig hjælpeløs, mens hun ser sin mor kæmpe mod en dødelig sygdom. Hun begynder at tvivle på, at vor himmelske Fader er klar over hendes families smerte. Hun ønsker desperat at tro på Gud, men hendes tvivl er begyndt at overvælde hende.
En ung mand har for nylig tilsluttet sig Kirken. Mange af hans gamle venner har åbent kritiseret hans beslutning om at blive medlem af Kirken. Han er begyndt at tænke på, om han burde fortsætte med at være et aktivt og trofast medlem af Kirken.
Hvordan kan folk ellers opleve tvivl eller frygt, når de søger at følge Jesus Kristus?
Lad eleverne se efter sandheder, mens de studerer resten af Matthæus 14, som kan hjælpe dem til at overvinde frygt, tvivl og modløshed.
Sammenfat Matthæus 14:22 ved at forklare, at Frelseren gav sine disciple besked på, at de skulle rejse med båd over til den anden side af Galilæasøen, mens han sendte skarerne væk. Bed en elev om at læse Matthæus 14:23 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvor Jesus tog hen, da han havde sendt skarerne væk. Lad dem fortælle, hvad de har fundet frem til.
Bed en elev om at læse Matthæus 14:24-25 højt og lad klassen se efter, hvad der skete, da disciplene krydsede Galilæasøen.
Hvad skete der med disciplene, da de krydsede Galilæasøen?
Hvad betyder det, at »vinden var imod«? (v. 24). (De havde modvind).
Ifølge vers 23 var det aften, da Jesus var alene på bjerget, og disciplene krydsede Galilæasøen. Den afstand, de skulle krydse på søen, var omkring otte kilometer, og de burde kunne krydse den på to til tre timer i godt vejr.
Hvornår kom Frelseren ifølge vers 25 ud til disciplene på vandet? (Ved den fjerde nattevagt, der var fra klokken 3 til klokken 6).
I omkring hvor lang tid havde disciplene kæmpet mod vinden for at krydse søen? (i omkring 9 til 12 timer).
Bed eleverne om at læse Markus 6:47-48 for sig selv og se efter flere detaljer, som Markus kommer med angående denne begivenhed. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Kunne Jesus have hjulpet disciplene i deres bestræbelser noget før? Hvad kunne være formålet med at lade disciplene kæmpe i noget tid, før de fik hjælp?
Hvilken sandhed kan vi lære om vore egne kampe af disse beretninger om disciplene, der prøver at krydse søen? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende sandhed: Selvom Gud ikke altid skåner os fra prøvelser, så ved han, hvad vi oplever og vil, i sin egen tid, komme os til hjælp).
Hvad godt kan komme af, at vi kæmper i et stykke tid, i stedet for at Herren med det samme udfrier os af vore prøvelser?
Hvordan kan det styrke vores tro på Herren at vide, at han er klar over vore prøvelser, selv når han ikke udfrier os fra dem med det samme?
Bed eleverne om at visualisere, at de er ombord på en fiskerbåd midt om natten, hvor de kæmper med voldsom blæst og bølger i mange timer, hvorefter de ser nogen, der går på vandet.
Hvad ville I måske tænke eller føle, hvis I var i den situation?
Bed en elev om at læse Matthæus 14:26-27 højt og lad klassen se efter, hvordan disciplene reagerede, da de så Jesus.
Hvordan reagerede disciplene, da de så Jesus?
Hvordan reagerede Jesus på deres frygt?
Bed en elev om at læse Matthæus 14:28 højt og lad klassen se efter, hvad Peter ønskede at gøre, da han hørte Herrens røst.
Hvad ønskede Peter at gøre, da han hørte Herrens røst?
Vis klassen et billede at Jesus og bed klassen om at forestille sig, at de er Peter i båden. Bed to elever om at skiftes til at læse højt fra Matthæus 14:29-30. Spørg eleverne, efter hvert vers er læst, om, hvad de ville føle eller tænke, hvis de var Peter.
Hvorfor begyndte Peter at synke?
Hvad kan vinden og bølgerne i denne beretning repræsentere i vores liv, som kan føre til, at vi oplever frygt eller tvivl?
Hvad kan vi lære af Peters oplevelse om, hvordan vi skal undgå at blive overvældet af vores frygt og tvivl? (Eleverne kan bruge andre ord, men sørg for, at det er tydeligt, at hvis vi holder vore øjne fæstnet på Jesus Kristus og fastholder vores tro på ham, vil vores frygt og tvivl ikke vinde over os).
Bed eleverne om at læse følgende udtalelse af præsident Howard W. Hunter højt, og lad klassen lytte efter farerne ved at undlade at fastholde vores tro på Herren:
Billede
Præsident Howard W. Hunter
»Det er min faste overbevisning, at hvis vi som Peter enkeltvis, som familier, lokalsamfund og nationer ville fæstne vore øjne på Jesus, kunne vi også i triumf vandre på ›vantroens dønninger‹ og forblive ›uforfærdet midt i tvivlens kraftige vindstød‹. Men hvis vi fjerner vore øjne fra ham, vi skal tro på, som det er så let at gøre, og som verden er så fristet til at gøre, hvis vi ser på de forfærdelige og ødelæggende elementers kraft og vildskab omkring os i stedet for på ham, som kan hjælpe og redde os, så vil vi uundgåeligt synke ned i søen af konflikter, sorg og desperation« (»Fyrtårnet i fredens havn«, Stjernen, jan. 1993, s. 18).
Hvordan tror I, at vi kan »fæstne vore øjne« på Jesus Kristus, ligesom Peter gjorde til at begynde med?
Hvornår har I set en persons tro på Jesus Kristus gøre ham eller hende i stand til at undgå at blive overvældet af frygt eller tvivl?
Bær vidnesbyrd om, at når vi fæstner vore øjne på Jesus Kristus og fastholder vores tro på ham, vil vi finde håb og mod til at møde vore udfordringer. Bed eleverne om at tænke over forandringer, som de kan foretage i deres liv for bedre at fokusere på og fastholde tro på Jesus Kristus og sætte et mål om at foretage disse ændringer.
Forklar, at vi ligesom Peter nogle gange undlader at fastholde vores tro på Jesus Kristus og kan så bukke under for frygt, tvivl og modløshed.
Billede
Christ walking on water
Vis et billede af Jesus Kristus, der går på vandet (se Evangelisk kunst, 2009, nr. 43; se også LDS.org). Bed en elev om at læse Matthæus 14:30-32 højt.
Hvad gjorde Peter ifølge vers 30, da han indså, han var ved at synke?
Hvad kan vi lære af denne beretning om, hvad Herren vil gøre, hvis vi søger hans hjælp, når vores tro svinder? (Eleverne kan bruge andre ord, men de bør finde frem til følgende princip: Hvis vi søger Guds hjælp, når vores tro svinder, kan han løfte os væk fra vores frygt og tvivl).
Hvordan løfter Gud os væk fra vores frygt og tvivl?
Bed en elev om at læse Matthæus 14:33 højt og lad klassen se efter, hvordan disciplene i båden reagerede, da Peter og Jesus kom op i båden.
Sammenfat Matthæus 14:33-36 ved at forklare, at Jesus og hans disciple efter denne begivenhed fortsatte deres rejse og ankom til søens modsatte kyst. Da folk fandt ud af, at Jesus var kommet, bragte de folk til ham, som led af sygdomme. Mange blev helbredt blot ved at røre kvasten på hans kappe.
Afslut ved at tilskynde eleverne til at anvende det, de har lært i denne lektion, ved at følge enhver tilskyndelse, de har modtaget.
Kommentar og baggrundsinformation
Matthæus 14:25. »I den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen«
Når vi forventer, at Herren giver os hurtige løsninger på vore problemer, ser vi ikke det større perspektiv i udsættelsen af hans hjælp. Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum talte om en personlig prøvelse, han stod over for, hvor der ikke var nogen hurtig løsning fra Herren:
»Selvom jeg led dengang, er jeg, når jeg ser tilbage, taknemlig for, at der ikke var en hurtig løsning på mit problem. Det faktum, at jeg var tvunget til at henvende mig til Gud om hjælp næsten dagligt over en længere periode på nogle år, lærte mig virkelig at bede og få svar på mine bønner og lærte mig på en meget praktisk måde at sætte min lid til Gud. Jeg kom til at kende min Frelser og himmelske Fader på en måde og i en grad, som måske ikke var sket ellers, eller som ville have taget mig meget længere tid at opnå … Jeg lærte at stole på Herren af hele mit hjerte. Jeg lærte at vandre med ham dag for dag« (»Giv os i dag vort daglige brød«, CES-foredrag, 9. jan. 2011, LDS.org).
Ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum sagde følgende om Frelserens opmærksomhed på sine disciples besvær med at krydse Galilæasøen i stormvejr:
»Fra bjergtoppen, hvor han bad … så Jesus sine elskede venners fare og kamp, mens de søgte sikkerheden på Galilæasøens vestlige bred … Hans opmærksomhed på deres vanskelige situation må være kommet ved Helligåndens kraft i stedet for det naturlige øje, for de var mere end 6 – måske otte eller ni – kilometer væk
I omkring otte eller ti timer kom de ikke over 6 kilometer fra kysten.
Faren var stor. Selv stærke mænd kan ikke på ubestemt tid modstå de voldsomme bølger og stormens kraftige brusen ude på søen. Det var nu den fjerde nattevagt, et tidspunkt mellem klokken tre og seks: Jesus havde ladet dem kæmpe og slide i det, indtil deres kræfter var brugt. Nu kom han og reddede dem« (The Mortal Messiah, 4 bind, 1979-1981, 2:358–59).