Jesus underviste i vigtigheden af at gøre godt mod andre, også på sabbatten. Efter en nat i bøn kaldte han de tolv apostle og underviste dem og en folkemængde. Han helbredte en officers tjener og oprejste en enkes søn fra de døde.
Bed eleverne forestille sig, at de under deres kirkemøde om søndagen hørte en bekendtgørelse om et tjenesteprojekt for en familie, der bor i nærheden. Efter bekendtgørelsen overhører de fire forskellige reaktioner. Bed fire elever om at læse følgende hypotetiske reaktioner højt:
»Den familie har været igennem så meget det sidste stykke tid. Jeg vil med glæde hjælpe med alt, hvad jeg kan.«
»Jeg håber der er forfriskninger bagefter, ellers tager jeg ikke med.«
»Jeg gider ikke rigtigt, men i næste uge har jeg brug for noget hjælp med et projekt, som jeg organiserer, så jeg må hellere hjælpe til nu.«
»Hvis min ven tager med, så gør jeg også.«
Hvad siger disse eksempler om årsagen til, at folk nogle gange hjælper?
Bed eleverne om at grunde over de muligheder, de har haft for at gøre en tjeneste og deres følelser omkring det. Bed dem om at se efter principper, mens de læser Lukas 6-7, som kan hjælpe os med at yde tjeneste på meningsfulde måder.
Sammenfat Lukas 6 ved at forklare, at Jesus helbredte en mand med en vissen hånd, han bad hele natten og han kaldte de tolv apostle, mens han var i Galilæa i begyndelsen af sin tjenestegerning. Jesus begyndte derefter at undervise dem og »en stor mængde« (vers 17) i, hvordan de kunne modtage himmelske gaver.
Bed eleverne om at læse Lukas 6:19 for sig selv og se, hvad Jesus gjorde for folket, inden han begyndte at undervise dem. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Bed flere elever om at skiftes til at læse højt fra Lukas 6:31-35. Bed resten af klassen følge med og se efter det råd, som Jesus gav disciplene.
Hvilket råd gav Jesus disciplene?
Hvad kan vi ifølge vers 35 forvente til gengæld, hvis vi gør godt mod andre? (Du kan bede eleverne om at markere vendingen »uden at håbe«).
Hvilke timelige belønninger kan folk håbe på, når de hjælper andre?
Hvad har Herren lovet, der vil ske, hvis vi gør godt mod andre uden at forvente noget til gengæld? (Eleverne bør finde frem til et princip som det følgende: Hvis vi gør godt mod andre uden at forvente noget til gengæld, vil vores belønning blive større, og vi vil blive den Højestes børn).
Forklar, at selvom vi alle er Guds børn, opfylder de, som gør godt mod andre deres guddommelige potentiale ved at blive som vor himmelske Fader.
Hvorfor er dette løfte den bedste belønning for at elske og gøre godt mod andre?
Bed en elev om at læse Lukas 6:36-38 højt. Bed klassen om at følge med og se efter eksempler, som Jesus gav på måder, hvorpå vi kan gøre godt mod andre.
Hvilke eksempler gav Jesus ifølge vers 36-37 på, hvordan vi kan gøre godt for andre? (Du kan forklare, at de, som gør godt på disse måder vil modtage Guds nåde og tilgivelse).
Som hjælp til elevernes forståelse af vers 38 kan du medbringe en kurv eller kasse og flere andre ting som tøj, mad og vandflasker til klassen. Sørg for, at du medbringer mere, end hvad der kan være i kurven. Bed en elev om at komme op foran i klassen og bed vedkommende om forsøge at fylde kurven med så mange ting som muligt. Når eleven er færdig, spørger du:
Hvordan beskriver ordene »et godt, presset, rystet, topfyldt« (vers 38) dit forsøg på at fylde denne kurv? (Tak eleven og bed vedkommende om at sætte sig).
Hvordan beskriver disse ord den måde, hvorpå vor himmelske Fader belønner os, når vi giver til andre? (Eleverne bruger måske andre ord, men de bør komme frem til følgende sandhed: Vor himmelske Fader velsigner os meget, når vi giver meget til andre).
Hvordan kan vi give meget til andre?
Bed eleverne om at overveje et tidspunkt, hvor de eller en, de kender, gav meget til andre. Vis følgende spørgsmål (eller giv eleverne en kopi af dem), og bed eleverne om at besvare dem i deres skriftstudiebog (eller på det uddelingsark, som du gav dem):
Hvornår er I eller en, I kender, blevet velsignet af Herren for at give meget?
Hvad vil I gøre for at give mere til andre?
Du kan efter en passende tid bede enhver elev, som ønsker det, om at fortælle om det, de har skrevet. Giv eleverne en opfordring til at bede om Herrens hjælp, mens de bestræber sig på at være mere generøse over for andre.
Forklar, at Jesus kom til byen Kapernaum, efter han havde undervist en folkemængde.
Bed flere elever om skiftevis at læse højt fra Lukas 7:2-5. Bed klassen følge med og se, hvem der ønskede Jesu hjælp, efter de at have hørt, at han var kommet til byen.
Hvem ønskede Jesu hjælp?
Forklar, at officeren var en romersk hærofficer med 50 eller 100 mænd under sig.
Hvad bekymrede officeren?
Påpeg, at jøderne sædvanligvis ikke brød sig om de romerske officerer, fordi de repræsenterede den romerske politiske og militære overmagt over jøderne og deres land (se New Testament Student Manuel, CES-hæfte, 2014, s. 153).
Hvilken slags mand var denne officer?
Bed en elev om at læse Lukas 7:6-8 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan denne officer udviste stor tro på Jesus Kristus.
Hvordan kom officerens store tro på Jesus Kristus til udtryk?
Bed en elev om at læse Lukas 7:9-10 højt. Bed klassen om at følge med og se, hvordan officerens tro blev belønnet. Lad eleverne fortælle, hvad de har fundet frem til.
Hvilke principper kan vi lære af denne beretning? (Eleverne kan finde flere principper som følgende: Når vi udviser tro på Jesus Kristus, kan vi hjælpe andre til at få velsignelser ind i deres liv).
Forklar, at Frelseren udførte endnu et mirakel dagen efter, at han havde helbredt officerens tjener.
Bed en elev om at læse Lukas 7:11-12 højt. Bed klassen følge med og se, hvad Jesus og hans disciple oplevede, da de nærmede sig byen Nain.
I stedet for at bede en elev om at læse Lukas 7:11-12 højt kan du vise en del af videoen »The Widow of Nain« (0:00-0:45) fra The Life of Jesus Christ Bible Videos, som findes på LDS.org.
Hvad så Jesus og hans disciple, da de nærmede sig byporten?
Hvorfor var denne unge mands død ifølge vers 12 specielt tragisk for denne kvinde?
Påpeg, at kvinden ikke alene havde mistet sin eneste søn, men at hun også tidligere havde mistet sin mand. Ud over den sorg, hun må have følt, havde hun sikkert ikke nogen til at støtte sig økonomisk.
Bed en elev om at læse Lukas 7:13-15 højt eller vis klassen resten af videoen (0:45-2:23). Bed klassen om at lægge mærke til, hvad Frelseren gjorde, da han så denne kvinde sørge.
Hvad gjorde Frelseren for denne kvinde?
Hvorfor helbredte Jesus denne kvindes søn ifølge vers 13? (Du kan påpege, at enken ikke bad ham om at helbrede hendes søn, men at han så hendes behov og hjalp hende).
Hvordan ville I have det, hvis I havde stået i denne kvindes situation og havde set Frelseren oprejse jeres søn fra de døde?
Hvilken sandhed kan vi lære fra denne beretning om at følge Jesu Kristi eksempel? (Eleverne bruger måske andre ord, men sørg for, at de kommer frem til følgende sandhed: Vi kan følge Jesu Kristi eksempel ved at vise omsorg for andre og sørge for deres uudtalte behov).
Hvordan kan vi se, hvad andre har af behov, når de ikke har fortalt os om dem?
Forklar, at når eleverne stræber efter at have Helligånden som ledsager, kan de modtage tilskyndelser om, hvordan de kan reagere på andres skjulte behov. Eleverne kan også grunde over det råd, som præsident Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum engang fik: »Når du møder nogen, så behandl dem, som om de var i store problemer … og du vil få ret mere end halvdelen af gangene« (»I Herrens styrke«, Liahona, maj 2004, s. 16).
Hjælp eleverne til at føle sandheden og vigtigheden af det identificerede princip ved at bede en elev om at læse følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson højt:
Billede
Præsident Thomas S. Monson
»Få optegnelser om Frelserens liv har rørt mig mere end hans eksempel på den barmhjertighed, der blev vist enken fra Nain …
Hvilken kraft, hvilken ømhed, hvilken barmhjertighed demonstrerede vor Mester ikke ved den lejlighed! Også vi kan blive velsignede, hvis vi blot vil følge hans ædle eksempel. Der er muligheder overalt. Der er brug for øjne, som ser de trængtes situation, og ører, der hører det sønderknuste hjertes stille bønner. Ja, og en sjæl fyldt med medlidenhed, for at vi ikke blot kan kommunikere øje til øje eller stemme til øre, men på Frelserens majestætiske måde – hjerte til hjerte« (se »At møde livets udfordringer«, Stjernen, jan. 1994, s. 67).
Hvornår har I eller en i jeres familie oplevet omsorg eller tjeneste fra andre, selv uden at bede om det?
Hvordan kan Kristi eksempel hjælpe os til at udvikle evnen til at se andres uudtalte behov?
Hvis du ikke viste videoen, skal du bede en elev om at læse Lukas 7:16-17 højt. Bed klassen følge med og se, hvordan folk reagerede på miraklet med enkens søn.
Hvordan reagerede folk på, at Frelseren vækkede enkens søn fra de døde?
Forklar, at folk kan have sagt: »En stor profet er fremstået iblandt os« (vers 16), på grund af ligheden mellem helbredelsen af enkens søn fra Nain og tilfældet, hvor profeterne Elias og Elisa fra Det Gamle Testamente oprejste nogle sønner fra de døde (se 1 Kong 17:17-24; 2 Kong 4:17-22, 32-37; New Testament Student Manual,s. 154).
Afslut ved at bede eleverne om at se efter muligheder for at opfylde andres uudtalte behov? Giv dem en opfordring til at tjene flittigt og uden at forvente noget til gengæld.
Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum opremsede nogle mulige grunde til, at vi tjener og fandt årsager til, hvorfor vi bør tjene:
»Mennesker tjener hinanden af forskellige årsager, og nogle årsager er bedre end andre. Det er ikke sikkert, at nogen blot tjener af én enkelt årsag. Eftersom vi er ufuldkomne væsener, tjener de fleste af os formodentligt af flere forskellige årsager, og de kan variere fra tid til anden, efterhånden som vi udvikler os åndeligt. Men vi bør alle sammen bestræbe os på at tjene af de ædleste og bedste årsager.
Hvilke grunde kan der være til at tjene? Jeg har seks forslag til motivet for det – fra det mindre gode til det bedste.
Nogle tjener måske i håb om jordisk belønning …
En anden bevæggrund til at yde tjeneste – som formodentligt er mere værdig end den første, men som stadig hører inden for den kategori, hvor der søges jordisk belønning – er motiveret af et personligt ønske til at være i godt selskab …
Nogle tjener måske af frygt for straf …
Andre mennesker tjener måske af pligtfølelse eller loyalitet over for venner, familie eller traditioner …
En bedre grund er håbet om en evig belønning …
Det sidste motiv, jeg vil tale om, er efter min mening den ædleste grund af dem alle. Den er med hensyn til tjenestegerninger, hvad skriften kalder ›en langt bedre vej‹ (1 Kor 12:31).
›Næstekærligheden er Kristi rene kærlighed« (Moro 7:47) …
Dette princip om – at vore tjenestegerninger bør udføres af kærlighed til Gud og vore medmennesker frem for med tanke for en personlig fordel eller andre ringere motiver – er vel en høj standard. Frelseren må have set det på den måde, eftersom han sammenføjede sit bud om uselvisk og fuldstændig kærlighed med idealet om fuldkommenhed« (»Why Do We Serve?«, New Era, mar. 1988, s. 6, 7; se også Dallin H. Oaks, »Why Do We Serve?«, Ensign, nov. 1984, s. 12-15).