Maria fra Betania, Martas og Lazarus’ søster, salvede Jesu fødder som et symbol på hans forestående begravelse. Den næste dag foretog Jesus sit indtog i Jerusalem og forudsagde sin død. På trods af Jesu mirakler var der nogle mennesker, der ikke troede på ham. Han underviste om konsekvenserne ved at tro og ikke tro på ham.
Maria salver Jesu fødder, og Jesus foretager sit indtog i Jerusalem
Bed flere elever om at tegne et af Frelserens mirakler fra Det Nye Testamente på tavlen. Når hver elev er færdig med at tegne, beder du klassen om at gætte, hvilket mirakel der er blevet tegnet. Lad den elev, der tegnede det, forklare, hvorfor han eller hun valgte at tegne dette mirakel.
Bed dem om at tænke over, hvordan overværelse af et af disse mirakler kunne påvirke deres tro på Frelseren. Lad dem se efter forskellige måder, hvorpå mennesker kan have reageret på Frelserens mirakler, samt sandheder, som kan hjælpe os til at forstå disse reaktioner, når de studerer Johannes 12.
Sammenfat Johannes 12:1-9 ved at forklare, at Jesus seks dage før påske spiste aftensmad med nogle venner i Betania. Maria, Martas og Lazarus’ søster, salvede Jesu fødder med en dyr salve. Mange hørte, at Jesus var i Betania og kom for at se ham og Lazarus, som han tidligere havde oprejst fra de døde.
Bed en om at læse Johannes 12:10-11 højt. Lad klassen følge med og se, hvad ypperstepræsterne ønskede at gøre mod Lazarus. Du er måske nødt til at påpege, at da Jesus oprejste Lazarus, var det et ubestrideligt bevis på, at Jesus Kristus havde magt over døden.
Hvad ønskede ypperstepræsterne at gøre mod Lazarus? Hvorfor?
Hvordan kan disse vers hjælpe os til at forstå ypperstepræsternes og farisæernes ugudelighed? (Du kan eventuelt minde dem om, at disse jødiske ledere også ønskede at dræbe Frelseren (se Joh 11:47-48, 53)).
Sammenfat Johannes 12:12-16 ved at forklare, at Jesus dagen efter, at Maria salvede hans fødder foretog sit indtog i Jerusalem. (De første detaljer om indtoget i Jerusalem står i Matthæus 21:1-11).
Bed en om at læse Johannes 12:17-19 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad de, der havde hørt om Jesus, som oprejste Lazarus fra døden, gjorde under Frelserens indtog i Jerusalem.
Hvad gjorde disse mennesker under Frelserens indtog i Jerusalem?
Hvordan reagerede farisæerne ifølge vers 19 på det, der fandt sted?
Sammenfat Johannes 12:20-22 ved at forklare, at »nogle grækere« (vers 20), som muligvis var omvendt til jødedommen, var kommet til Jerusalem til påske og anmodede om at se Jesus. Da Jesus hørte det, fortalte han om sin forestående lidelse, død og opstandelse. Bed eleverne om at læse Johannes 12:27-33 for sig selv og se efter, hvad Jesus sagde om sin forsoning. Du kan eventuelt bede dem om markere det, de finder.
Hvad var Jesus ifølge vers 27 villig til at gøre, selvom hans »sjæl [var] i oprør«? (Selvom Jesus fornemmede vægten af sin forestående lidelse, var han besluttet på at fortsætte for at opfylde sit formål).
Hvad bad Jesus ifølge vers 28 om? Hvordan reagerede vor himmelske Fader? (Forklar, at »jeg vil atter helliggøre det« afspejler vor himmelske Faders fulde tillid til sin Søn til at fuldføre forsoningen).
Hvordan relaterer Jesu ord i vers 32 til forsoningen?
Forklar, at da folk havde hørt Jesu lærdomme, sagde de, at de havde lært af skrifterne, at Messias aldrig ville dø, og de spurgte, hvem »Menneskesøn[nen]« var, som ville blive »ophøje[t]« (Joh 12:34).
Bed en om at læse Johannes 12:35-36 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan Jesus besvarede deres spørgsmål.
Hvad sagde Jesus som svar på folkets spørgsmål? (Frelseren henviste til sig selv som »lyset«).
Jesus underviste om konsekvenserne ved at tro og ikke tro på ham
Henled elevernes opmærksomhed på tegningerne på tavlen af nogle af Jesu mirakler. Bed en læse Johannes 12:11 højt og en anden læse Johannes 12:37 højt. Lad klassen følge med og se efter forskellige måder, hvorpå folk reagerede på de mirakler, som Jesus havde udført.
Hvordan reagerede folket på Jesu mirakler?
Hvilken sandhed lærer vi af disse forskellige reaktioner om forholdet mellem mirakler og tro på Jesus Kristus? (De kan bruge andre ord, men sørg for, at dette fremgår: Mirakler alene får os ikke til at tro på Jesus Kristus).
Selvom mirakler alene ikke får os til at tro på Jesus Kristus, hvordan kan de så påvirke vores tro på ham?
Hvorfor tror I, at nogle tror på Jesus Kristus, når de har set eller hørt om hans mirakler, når andre ikke gør?
Sammenfat Johannes 12:38-41 ved at forklare, at det faktum, at nogle valgte ikke at tro på Jesus, opfyldte profeten Esajas’ profetier (se Es 6:9-10; 53:1-3). På trods af Frelserens mægtige gerninger valgte nogle mennesker at lade sig forblinde og at forhærde deres hjerte mod ham.
Bed en om at læse Johannes 12:42-43 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvorfor nogle af de jødiske ledere, som troede på Jesus, ikke »bekendte det« (v. 42) eller offentligt anerkendte deres tro.
Hvorfor anerkendte nogle af Rådets medlemmer ikke offentligt deres tro på Jesus?
Hvad betyder det at elske »ære fra mennesker frem for ære fra Gud« (v. 43)?
Hvilket princip kan vi lære af disse vers? (Hjælp eleverne til at identificere et princip som det følgende: At bekymre sig mere om at glæde andre end at glæde Gud kan forhindre os i offentligt at anerkende vores tro på Jesus Kristus og hans evangelium).
Hjælp dem til at forstå dette princip ved at spørge:
Hvilke eksempler på dette princip findes i vore dage?
Hvordan kan vi på passende måde vise, at vi tror på Jesus Kristus og hans evangelium?
Hvilke positive konsekvenser kan der komme ved at vise, at vi tror på Jesus Kristus og hans evangelium?
Forbered dem på at identificere et princip i Johannes 12:44-46 ved at bede dem om at tænke på et tidspunkt, hvor de ikke kunne se på grund af fysisk mørke (fx et tidspunkt, hvor de var inde i et mørkt værelse eller udenfor om natten). Bed nogle få om at beskrive deres oplevelser, deriblandt hvad de følte, om de var i fare, og hvordan lys ville have hjulpet dem.
Hvis det er passende, så sluk lyset i værelset, men så der stadig er lidt lys. Påpeg, at fysisk mørke kan hjælpe os til at forstå, hvordan åndeligt mørke kan være.
Hvordan kan det at være i fysisk mørke sammenlignes med at være i åndeligt mørke?
Hvilke farer kan komme af at leve i åndeligt mørke?
Bed en om at læse Johannes 12:44-46 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvordan de, der tror på Jesus Kristus, kan blive velsignet.
Hvordan kan de, der tror på Jesus Kristus, ifølge Johannes 12:46 blive velsignet? (Når de har svaret, skal du tænde lyset i værelset, hvis du tidligere slukkede det. Brug elevernes ord, og skriv følgende princip på tavlen: Hvis vi tror på Jesus Kristus, behøver vi ikke leve i åndeligt mørke).
Hvordan er Jesus Kristus et lys? Hvordan kan tro på ham fjerne åndeligt mørke fra en persons tilværelse? (Se også L&P 50:23-25; 93:36-39).
Hjælp dem til at forstå, hvordan Jesus Kristus fordriver åndeligt mørke ved at sørge for lys (eller vejledning og klarhed) i vores liv, ved at dele eleverne op i grupper på to eller tre. Giv hver gruppe en kopi af følgende uddelingsark:
Drøft som klasse et af de emner, der står i uddelingsarket, ved hjælp af de medfølgende spørgsmål. Bed derefter eleverne om at bruge nogle minutter på at drøfte de resterende emner ved hjælp af disse spørgsmål. (Du kan eventuelt erstatte nogle af disse emner med nogle, der er mere relevante for dine elever).
Efter passende tid beder du en fra hver gruppe om at vælge et af emnerne fra uddelingsarket og genfortælle gruppens drøftelse af dette emne. Spørg derpå klassen:
Hvordan kan det princip, vi fandt i vers 46, hjælpe os til at forstå, hvorfor vi kan se visse emner og problemer anderledes end andre?
I hvilke situationer har lyset i Jesus Kristus og hans evangelium hjulpet jer?
Få en til at læse højt fra følgende udtalelse af ældste Gerrit W. Gong fra De Halvfjerds, hvor han vidner om velsignelserne ved at vælge at tro på og følge Jesus Kristus:
Og når vi vælger at tro, forstår og ser vi tingene på en anderledes måde. Når vi ser og lever på den måde, er vi lykkelige og glade på en måde, som kun evangeliet kan give« (»Choose Goodness and Joy«, New Era, aug. 2011, s. 44).
Sammenfat Johannes 12:47-50 ved at forklare, at Jesus sagde, at de, der ikke tror på hans ord og som afviser ham, vil blive dømt ved de ord, som han har talt, som er de ord, vor himmelske Fader gav ham.
Bær dit vidnesbyrd om de velsignelser, du har oplevet ved at vælge at tro på Jesus Kristus og hans evangelium. Bed eleverne om i deres skriftstudiebog at skrive om, hvordan de vil anvende et af de principper, de har lært. Opfordr dem til at vælge at tro på Jesus Kristus.
Præsident Brigham Young fortalte, hvordan mirakler kan påvirke vores tro på Jesus Kristus:
»Mirakler, eller disse usædvanlige tilkendegivelser af Guds magt, er ikke for den ikke-troende; de er til for at trøste de hellige og for at styrke og bekræfte troen hos dem, som elsker, frygter og tjener Gud, og ikke for andre« (Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 254).
Ældste Neal A. Maxwell fra De Tolv Apostles Kvorum har talt om, hvordan Frelserens ord i Johannes 12:27 afspejler hans underdanighed, da han nærmede sig forsoningen:
»Da den ufattelige byrde begyndte at tynge Kristus, blev hans tålmodige og klare forståelse bekræftet, og han vidste, hvad han nu skulle gøre. Da Jesu lidelser begyndte, erklærede han: ›Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time?‹ Og hvad enten det nu var noget, han åndeligt sagde til sig selv, eller det var en underretning til hans ledsagere, så sagde han: ›Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time‹ (Joh 12:27)« (»Villig til at underkaste sig«, Den danske Stjerne, aprilkonferencen 1985, s. 66).
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum har belært om den beskyttelse, som Jesu Kristi lys giver adgang til:
»Vi deltager i en kamp mellem lysets og mørkets kræfter …
Herren er vores lys og bogstavelig talt vores frelse (se Sl 27:1). Som det hellige lys, der omgav børnene i 3 Nefi (se 3 Ne 17:24). Hans lys danner et beskyttende skjold mellem jer og modstanderens mørke, når I lever værdigt i henhold hertil. I har brug for dette lys. Vi har brug for dette lys. Studér skrifterne og Til styrke for de unge grundigt, og lyt til jeres forældres og lederes belæringer. Lær dernæst ved lydighed mod de vise råd at gøre krav på evangeliets beskyttende lys som jeres eget« (»Ud af mørket til sit underfulde lys«, Liahona, juli 2002, s. 78).
Se mere om »Kristi lys« i L&P 88:7-13. I sin tale »Kristi lys« (Liahona, apr. 2005, s. 14) belærte præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum om forskellen mellem Helligånden og »Kristi lys« (L&P 88:7). Kristi lys er endnu en kilde til inspiration, som vi alle besidder. Det bliver somme tider kaldet for et indre lys eller kundskaben om godt og ondt, en moralsk fornemmelse eller samvittigheden.