»Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale: De dødes forløsning«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte
Lektion 19, Klassens forberedelsesmateriale
De dødes forløsning
Tænk på et tidspunkt, hvor nogen gjorde noget for jer, I ikke kan gøre alene. Hvad følte I for den person? Overvej, mens I studerer, hvordan jeres afdøde familiemedlemmer kan have det med jer, når I gør det for dem, de ikke selv kan gøre – udføre afgørende ordinancer for deres frelse.
Afsnit 1
Hvad sker der med dem, der dør uden kundskab om evangeliet?
Bemærk: I stedet for at læse dette første afsnit af lektionen kan I vælge at se denne video og derpå overveje spørgsmålene sidst i afsnittet.
Da Joseph Smith var 17 år, var han knust over sin ældre bror Alvins pludselige død, som han elskede højt og beundrede meget. Familien Smith bad »en presbyteriansk præst i Palmyra i New York om at forrette begravelsen. Da Alvin ikke havde været medlem af præstens menighed, erklærede præsten i sin prædiken, at Alvin ikke kunne blive frelst. William Smith, Josephs lillebror, husker: ›Præsten … antydede meget kraftigt, at Alvin var gået til helvede‹«, fordi Alvin ikke var blevet døbt (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 397-399).
Præstens reaktion på Alvins død kan have lydt barsk. Men hans lærdom var baseret på den sandhed, at alle må tage imod Kristus og blive døbt for at blive frelst (se Joh 3:5).
I januar 1836, mere end 12 år efter Alvins død, samledes profeten Joseph Smith med sin far og andre kirkeledere i det øverste værelse i det næsten færdigbyggede tempel i Kirtland. Under det møde fik profeten et syn om fremtiden, som nu er nedskrevet i Lære og Pagter 137.
Forbered jer til klassen
Joseph »undrede« sig over at se sin bror Alvin i det celestiale rige, da Alvin ikke var blevet døbt. Fire år senere i august 1840 begyndte profeten at lære de hellige om dåb for de døde. Apostlen Paulus havde undervist om denne lære i Det Nye Testamente, inden Herren gengav det i vore dage (se 1 Kor 15:29).
Vilate Kimball skrev i et brev til sin mand om de helliges begejstring over denne nyligt gengivne lære.
Præsident Smith har åbnet op for et nyt og herligt emne … Han siger, det er denne kirkes privilegium, at man kan blive døbt for alle i sin slægt, som er døde, før dette evangelium kom frem … Ved at gøre det handler vi på vegne af dem og giver dem det privilegium at komme frem i den første opstandelse. Han siger, at de får evangeliet forkyndt for dem i fængslet … Siden denne orden er blevet forkyndt her, har vandene konstant været i oprør. Under konferencen var der til tider mellem otte og ti ældster i floden på en gang for at døbe … Er det ikke en storslået lære? (Vilate Kimball, i Janiece Johnson og Jennifer Reeder, The Witness of Women: Firsthand Experiences and Testimonies from the Restoration, 2016, s. 181)
Familien Smith følte uden tvivl stor glæde, da Hyrum blev døbt for sin bror Alvin.
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvad tror I, der gør forløsningen af de døde til sådan en »storslået lære«? Hvad lærer denne lære jer om vor himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi, karakter og ønsker?
Det følgende år i 1841 erklærede Herren, at »denne ordinance hører til mit hus«, og da templets dåbsbassin var færdigt, skulle de hellige stoppe med at udføre dåb for de døde i floden (se L&P 124:29-34). Joseph Smith gav flere instruktioner vedrørende de dødes forløsning i to breve, som han skrev til de hellige, mens han skjulte sig på grund af falske anklager. Indholdet af disse breve findes nu i Lære og Pagter 127 og 128. Profeten underviste om, at kun når en evangelisk ordinance, som for eksempel dåb for de døde, er udført med præstedømmets myndighed og en korrekt optegnelse er ført, vil ordinancen være bindende på jorden og i himlen (se L&P 127:5-7; 128:1-9).
Afsnit 2
Hvad åbenbarede Herren yderligere om de dødes forløsning i synet, som han gav præsident Joseph F. Smith?
Efter profeten Joseph Smiths død fortsatte Herren med at åbenbare sandheder om sin plan om at forløse de døde »linje på linje« (L&P 98:12). Præsident Joseph F. Smith modtog i 1918 et syn, der åbenbarede mere sandhed om de dødes forløsning. Hans syn står i Lære og Pagter 138.
Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan præsident Joseph F. Smith var forberedt på at modtage dette forunderlige syn:
I løbet af sit liv mistede præsident Smith [som 5-årig] sin far, sin mor [da han var 13 år], en bror og to søstre, to hustruer og tretten børn. Han kendte meget til sorg og det at miste en kær …
[Året 1918] var særligt hårdt for ham. Han sørgede over dødstallet i den store verdenskrig, hvor dødstallet sneg sig op over 20 millioner dræbte mennesker. Derudover rasede en influenzaepidemi over hele verden, der dræbte op mod 100 millioner.
I løbet af det år mistede præsident Smith også tre dyrebare familiemedlemmer. Ældste Hyrum Mack Smith fra De Tolv Apostles Kvorum, hans førstefødte søn og min bedstefar, døde af en sprængt blindtarm.
Præsident Smith skrev: »Jeg er målløs – [lammet] af sorg! Mit hjerte er knust og flagrer for livet! Åh! Jeg elskede ham! … Fra min sjæls dyb takker jeg Gud for ham! Men åh! Jeg havde brug for ham! Det havde vi allesammen! Han var meget nyttig i Kirken … Og … hvad skal jeg nu gøre! Åh! Gud hjælpe mig!«
Og så var det den 3. oktober 1918, efter at have oplevet voldsom sorg over de millioner, der var døde i verden på grund af krig og sygdom, såvel som dødsfaldene i præsident Smiths egen familie, at han modtog den himmelske åbenbaring, der er kendt som »synet om forløsningen af de døde«. (M. Russell Ballard, »Synet om de dødes forløsning«, Liahona, nov. 2018, s. 72)
Joseph F. Smith modtog sit guddommelige syn, mens han grundede over Frelserens sonoffer og læste apostlen Peters beskrivelse af Jesu tjenestegerning i åndeverdenen efter sin korsfæstelse (se L&P 138:1-11).
Præsident Joseph F. Smith med sin søn Hyrum og barnebarn Joseph.
Forbered jer til klassen
Læs Lære og Pagter 138:30, 33-34, 57, og overvej at markere det, Herren lærte præsident Smith om, hvordan evangeliet blev forkyndt i åndeverdenen.
I en anden sammenhæng belærte præsident Smith, at trofaste kvinder også bliver kaldt til at forkynde evangeliet i åndeverdenen (se Evangeliske lærdomme, 1980, s. 388).
Afsnit 3
Hvordan kan deltagelse i arbejdet med at forløse de døde hjælpe mig til at komme Frelseren nærmere?
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Præsident Gordon B. Hinckley har udtrykt: »Jeg mener, at det stedfortrædende arbejde for de døde i højere grad minder om selveste Frelserens stedfortrædende offer, end noget andet arbejde, som jeg kan komme i tanker om« (»Den levende profets ord«, Stjernen, aug. 1998, s. 16-17).
Vores iver efter at forløse de døde og den tid og de ressourcer, vi bruger i forbindelse med dette engagement, er frem for alt et udtryk for vores vidnesbyrd om Jesus Kristus. Det udgør så stærkt et udsagn, som vi er i stand til at fremsætte, om hans guddommelige karakteregenskaber og mission …
Når vi finder oplysninger om vore forfædre og for dem udfører de frelsende ordinancer, som de ikke selv kunne udføre, vidner vi om Jesu Kristi forsonings uendelige rækkevidde. (D. Todd Christofferson, »De dødes forløsning og vidnesbyrdet om Jesus«, Liahona, jan. 2001, s. 10, 11)
Eftertanke og drøftelse i forberedelse til klassen
Hvordan er deltagelse i arbejdet med at forløse de døde et udtryk for jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans forsoning?
Hvis I har mulighed for det, kan I bede et familiemedlem eller en ven om at fortælle om sin oplevelse med at lave slægtsforskning. Stil spørgsmål om, hvordan man kommer i gang, eller hvordan man mere effektivt kan lave slægtsforskning. Kom til klassen forberedt på at fortælle, hvad I har lært.