Folk i Galilæa
Da Frelseren var på jorden, underviste og drog han omsorg for mange. Her er nogle af de mennesker, som Jesus Kristus drog omsorg for i Galilæa. Hvad ville disse mennesker have sagt, hvis de selv kunne fortælle deres historie, som vi finder den i skrifterne. Her er nogle forslag.
Barn: Jeg stod tæt på Jesus Kristus og hans apostle. Apostlene drøftede noget, og Jesus Kristus spurgte dem om, hvad det var. Apostlene blev helt stille, og ingen af dem sagde noget, fordi de diskuterede, hvem af dem, der ville være den største i himmeriget. Så gav Frelseren tegn til mig. Jeg stod midt imellem dem, og han tog mig i sine arme. Han fortalte dem, at den, der er ydmyg som et lille barn, er den største i himmeriget. (Se Mark 9:33-37; Matt 18:1-5).
En lille dreng: Jeg havde hørt om Jesus Kristus og de mirakler, han udførte for de syge. Så da han kom til Tiberias, gik jeg med i skaren, der fulgte ham. Der var rigtig mange mennesker, måske 5000. Jeg havde fem bygbrød og to fisk. Jesus Kristus tog dem og velsignede dem. Der skete et mirakel og alle blev mætte af den mad, jeg havde med mig. Men ikke nok med det. Da alle var blevet mætte, samlede disciplene resterne sammen. De fyldte tolv kurve. (Se Joh 6:5-14).
Mand: Jeg var lam og kunne ikke bevæge mig. Dertil led jeg af spasmer. Det var forfærdeligt. Mine venner havde hørt, at Jesus Kristus forkyndte i et hus. De vidste, at han kunne hjælpe mig, så de prøvede at bære mig hen til ham. Huset var stuvende fuldt, så de besluttede at fire mig ned gennem taget. De fjernede taget og sænkede båren ned foran Jesus Kristus. Da han så mig, sagde han, at mine synder var blevet tilgivet. Han sagde, at jeg skulle rejse mig og tage min båre og gå. Det gjorde jeg, og alle blev forbløffet. (Se Mark 2:1-12).
Kongelig embedsmand: Jeg var i Kana på det tidspunkt. Og min søn lå dødeligt syg i Kapernaum. Jeg hørte, at Jesus var i området, så jeg tog hen til ham. Da jeg kom dertil, bad jeg ham om at komme med til Kapernaum for at helbrede min søn. Han sagde, at jeg skulle tage hjem, for min søn var i live. Jeg troede ham. Da jeg kom hjem, kom mine tjenere mig i møde. De fortalte mig, at min søn var i live. Jeg spurgte dem, hvornår han var begyndt at få det bedre. De sagde, at det var sket dagen før i den syvende time. Det var på samme tid, at Kristus sagde, at min søn var i live! (Se Joh 4:46-53).
Maria Magdalene: Jesus Kristus drev syv dæmoner ud af mig. Jeg fulgte ham, da han rejste til mange byer og forkyndte evangeliet. (Se Luk 8:1-3). Da Kristus blev korsfæstet, stod jeg ved korset (se Joh 19:25). Jeg besøgte den grav, hvor hans legeme blev lagt. Jeg var den første person, der så ham, efter han var opstået. Først troede jeg, at det var havemanden, men da han kaldte mig ved navn, vidste jeg, at der var min Frelser. (Se Joh 20:11-16).
Salome: Jeg er Zebedæus’ hustru og mor til Jakob og Johannes, der var to af Jesu Kristi apostle. Jeg fulgte og tjente ham, mens han var i Galilæa. Jeg var på Golgata, da han blev korsfæstet. (Se Mark 15:37-41). Jeg havde vellugtende salver med til hans grav for at salve ham, men da jeg kom derhen, var han der ikke. I stedet for så jeg en mand i hvide klæder. Til at begynde med var jeg bange, men så sagde han, at det skulle jeg ikke være. Han sagde, at Jesus Kristus var opstået, og jeg skulle sige det til apostlene. (Se Mark 16:1-8).
Simon Peters svigermor: Jeg var meget syg med høj feber. Da Jesus Kristus hørte om det, kom han til mig. Han tog min hånd og rejste mig op. Straks forlod feberen mig. Jeg havde det så godt, at jeg endda kunne sørge for de andre. (Se Mark 1:29-31).
Enken i Nain: Min søn var lige død. Jeg havde allerede mistet min mand. Jeg var knust af sorg. Selvom der var mange mennesker omkring mig, kunne jeg ikke holde op med at græde. Da vi bar min søns legeme uden for byporten, kom der en mand hen til mig. Det var Jesus Kristus. Han følte med mig og sagde, at jeg ikke skulle græde. Så gik han hen til min søn. De, der bar ham, stod stille. Jesus Kristus sagde til min søn, at han skulle rejse sig. Og det gjorde han! Han satte sig op og begyndte at tale, og han kom til mig. Han var i live! Vi priste alle Gud og vidste, at der var en stor profet iblandt os. (Se Luk 7:11-17).
Maria: Jeg havde hørt om, at der skulle komme en Messias. Jeg havde dog slet ikke forventet at blive en del af det. Jeg var forlovet med Josef, da en engel besøgte mig og fortalte, at jeg ville blive med barn, der ville være Guds Søn, og jeg skulle kalde ham Jesus. (Se Luk 1:26-38). Og Messias kom. Jeg fødte ham i en stald. Hyrder og vise mænd besøgte ham og havde gaver med. (Se Matt 2:1-12; Luk 2:1-20). Josef og jeg opdrog ham, men han overraskede os altid. En gang forsvandt han i tre dage. Til sidst fandt vi ham i templet. Lærde mænd lyttede til ham og stillede ham spørgsmål. (Se Luk 2:40-52).
Filip: Jeg er en af Kristi disciple. Han sendte os ud for at forkynde hans evangelium. Han sagde, at vi skulle have fokus på Israels fortabte får. Han gav os også myndighed til at helbrede de syge, gøre de spedalske rene, opvække de døde og uddrive dæmoner. Han sagde, at vi hverken skulle medbringe penge eller tøj, og han advarede os mod forfølgelse. Vi stolede på ham, for vi vidste, at hvis vi holdt ud til enden, ville vi blive frelst. (Se Matt 10:1-10, 17-18, 22-23).
Judas Thaddæus: Jeg er en af Kristi apostle. En dag, hvor han underviste os – hvilket han ofte gjorde – fortalte han os, at han ikke ville være på jorden så meget længere. Han fortalte os, at hvis vi holdt hans bud og elskede ham, ville han komme og give sig til kende for os. Han sagde, at han ville sende Helligånden for at hjælpe os med at huske, hvad han havde lært os. (Se Joh 14:19-27).