Efterlevelse af standarderne
Becky Craven
Andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab
»Stå som Guds vidner til alle tider« (Mosi 18:9).
Min far var i hæren, så vi flyttede meget, da jeg var ung. En af de sværeste ting ved at flytte var at forlade mine venner. Jeg havde svært ved at få nye venner, for jeg var genert. Heldigvis var folk i skolen og i Primary altid venlige. I kirken betød det ikke noget, hvis vi var anderledes. Vi var alle bare venner.
En måde jeg overvandt min generthed på var ved at hjælpe i kirken. Det begyndte i Primary. Jeg læste et skriftsted under fællestiden. Jeg læste højt i klassen. Lidt efter lidt fik jeg mere selvtillid. Det hjalp mig til at stå for det, jeg troede på.
Da jeg gik i fjerde eller femte klasse, boede vi i Maryland i USA. Der var ikke mange andre medlemmer af Kirken på min skole. Jeg havde venner, der var medlemmer af Kirken, og nogle der ikke var.
Da jeg var teenager, gjorde nogle af mine venner ting, der var imod mine standarder. Men de prøvede ikke på at få mig til at gøre det. Jeg er taknemmelig for, at mine venner respekterede min tro. Sommetider følte jeg mig udenfor, fordi jeg ikke kunne gøre det, mine venner i skolen gjorde. Men jeg havde det altid godt med at følge mine standarder. Jeg besluttede, at jeg ville efterleve evangeliet uanset hvad. Mit vidnesbyrd havde vokset sig stærkere i Primary og til familieaften. Jeg vidste, at jeg er et barn af Gud.
Flere år senere opdagede jeg, at to af mine venner fra skolen var blevet medlemmer af Kirken. Jeg blev så glad! De fortalte mig, at det havde hjulpet dem til at beslutte sig for at lytte til missionærerne, at de havde set mig efterleve evangeliet, da vi var unge.
Mine kære unge venner, I er børn af vor himmelske Fader. Når I husker denne vigtige sandhed hver dag, bliver efterlevelse af evangeliet let.