2019
Hvad bør jeg sige, når mine venner stiller spørgsmål ved vores tro omkring ægteskab og familie?
Juni 2019


Lige til sagen

Hvad bør jeg sige, når mine venner stiller spørgsmål ved vores tro omkring ægteskab og familie?

Billede
family walking

I »Familien: En proklamation til verden« erklærer Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd, »at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne« (familyproclamation.lds.org).

Denne proklamation »er en erklæring om evig sandhed«, som er frembragt gennem en »åbenbaringsproces«, og den er ikke bare »en udtalelse om retningslinjer« (Dallin H. Oaks, »Planen og proklamationen,« Liahona, nov. 2017, s. 30, 29). I kan dele jeres personlige overbevisning om, at det forholder sig sådan, og I kan fortælle om de velsignelser, disse sandheder giver jer.

Når det handler om at svare andre, må vi undgå at være selvretfærdige eller stridbare. Vi bør stræbe efter at elske dem. De, der er åbne og oprigtige, fortjener et oprigtigt svar. Men hvis det er indlysende, at de ikke er oprigtige og bare ønsker at håne eller fornedre jeres synspunkter, eller de bare ønsker at skændes, så er det bedst at undgå diskussionen (se Matt 7:6).