Under sin bjergprædiken gav Jesus os det udfordrende bud at være fuldkomne (se Matt 5:48). Men eftersom ingen af os kan undgå at begå fejl, hvordan forventer Gud så, at vi holder det bud? Ved at få en korrekt forståelse af Guds forventninger til os, kan vi komme til at vide, hvad profeten Moroni mente, da han sagde, at vi »kan blive fuldkomne i Kristus« (se Moro 10:32-33).
Hvad vil det sige at være fuldkommen?
»Det græske ord for fuldkommen kan oversættes som ›fuldendt, fuldstændig og fuldt udviklet‹ (se Guide til skrifterne, ›fuldkommen‹). Vor Frelser beder os om at blive fuldendte, fuldstændige, fuldt udviklede – at blive fuldkomne i de dyder og egenskaber, som han og vor Fader i himlen er eksempler på.«1
»Den fuldkommenhed, som Frelseren tiltænker os, er langt mere end en fejlfri opførsel. Det er den evige forventning, som Herren udtrykte det i sin store forbøn til sin Fader – at vi må blive fuldkomne og i stand til at bo med dem i evighederne forude.«2
»Jeg [tror] ikke, at Jesus havde til hensigt, at hans forkyndelse om dette emne skulle være en verbal hammer til at slå os med på grund af vores mangler. Nej, jeg tror, at hans hensigt var, at det skulle være en hyldest til, hvem og hvad Gud, den evige Fader, er, og hvad vi kan opnå med ham i evigheden.«3
Billede
Ældste Gerrit W. Gong
»At forstå Frelserens forsonende kærlighed, som bliver givet os kvit og frit, kan befri os fra selvskabte, ukorrekte og urealistiske forventninger om, hvad fuldkommenhed er.«
Ældste Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum, »Bliv fuldkommengjort i Kristus,« Liahona, juli 2014, s. 42.