Lad dyd pryde dine tanker
Vi må stå fast og være fast besluttede på at følge kristuslignende dyder.
Tak ældste Pace for den smukke indledningsbøn, især for lytterne og talerne.
»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed« (L&P 121:45).
Da jeg nærmede mig min 12 års fødselsdag, var der adskillige krav, som skulle gøres færdige, før jeg kunne rykke op fra Primary. Et af dem var at citere de 13 trosartikler i den rigtige rækkefølge. De første tolv trosartikler var forholdsvis lette, men den 13. var meget sværere. Det var at huske rækkefølgen af dyderne, der var udfordringen. Takket være en primarylærer, der var tålmodig og vedholdende, lærte jeg dem endelig udenad.
Mange år senere flyttede min hustru og børn og jeg ind i vores første hjem. Vi blev overrasket over at finde ud af, at min tidligere primarylærer ville blive vores nabo. I de mere end 40 år, hvor vi har boet i det samme nabolag, har hun holdt på vores lille hemmelighed om min manglende indlæringsevne.
»Vi tror, at vi skal være ærlige, pålidelige, kyske, velgørende, dydige, og at vi skal gøre godt mod alle mennesker; faktisk kan vi sige, at vi følger Paulus’ formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt. Så tragter vi efter det« (TA 1:13).
I dag ønsker jeg at tale om de personlige træk, som vi kalder dyder. Dyder udgør grundlaget for en kristen livsførelse og er den ydre manifestation af det indre menneske. Mange af de individuelle dyder slutter på bogstaverne hed: Retskaffenhed, ydmyghed, næstekærlighed, åndelighed, ansvarlighed, høflighed, trofasthed osv. Derfor henviser jeg med lidt litterær frihed til de dyder, der ender på hed, som »hed«-dyderne. »Hed« er en endelse, der kan betegne egenskaber.
Vi behøver blot at se os omkring for at iagttage det, der sker i vores lokalsamfund for at indse, at de personlige karaktertræk, vi kalder dyder, aftager voldsomt. Tænk på den adfærd, som vi alt for ofte ser hos bilister på travle motorveje. Vrede i trafikken forekommer alt for ofte. Høflighed er næsten fuldstændig fraværende i vores politiske debat. Nu, hvor lande verden over møder finansielle og økonomiske udfordringer, synes trofasthed og ærlighed at være blevet erstattet af grådighed og svindel. Et besøg på et gymnasium vil ofte udsætte jer for et groft sprog og usømmelig påklædning. Nogle sportsudøvere udviser ringe sportsånd og udviser sjældent ydmyghed, medmindre de offentligt bliver afsløret i juridiske eller moralske overtrædelser. En stor del af vores befolkning føler et meget begrænset ansvar for deres egen timelige velfærd. Personer i økonomiske problemer placerer skylden hos bankfolk og andre udlånere for at låne dem penge til at tilfredsstille umættelige ønsker snarere end overkommelige behov. Og det sker, at vores gavmildhed over for en god sag blegner, når vores appetit på at anskaffe mere, end vi behøver, får overmagt.
Brødre og søstre, vi behøver ikke at være en del af den hensygnen af dyder, der gennemtrænger og inficerer samfundet. Hvis vi følger verden i at droppe de kristne dyder, kan konsekvenserne blive forfærdelige. Personlig tro og trofasthed, som har evige konsekvenser, vil visne bort. Solidaritet og åndelighed i familien bliver påvirket negativt. Den religiøse påvirkning i samfundet bliver svækket, og lovens magt bliver udfordret og måske endda ignoreret. Kilden til alt, som plager det naturlige menneske, vil være blevet plantet, hvilket fryder Satan.
Vi må stå fast og være fast besluttede på at følge kristuslignende dyder, ja, »hed«-dyderne i vores hverdag. Undervisning i gode karaktertræk begynder i hjemmet hos forældre, der viser interesse og er et godt eksempel. Et godt eksempel hos forældre opfordrer til efterfølgelse, et dårligt eksempel giver frit spil til tilsidesættelse og tilmed eskalering. Et hyklerisk eksempel ødelægger troværdigheden.
Den otteårige Megan holder af at spille klaver. For nylig tilbød hendes lærer hende en donut som præmie, hvis hun trofast øvede hver eneste dag. Læreren sagde, at hun ville »ringe efter donut« og ville ringe til Megan i løbet af ugen. Hvis hun havde øvet den dag, ville hun få belønningen. Da Megan blev ringet op, var hun ikke hjemme til at give sin besked. Til Megans ugentlige time spurgte læreren hende, om hun havde øvet, hvortil Megan svarede, at det mente hun, at hun havde og tog imod belønningen. Da Megans mor så belønningen, udspurgte hun Megan og hjalp hende til at forstå, at hun var nødt til at være ærlig. Tilskyndet af sin mor ringede hun til sin lærer og undskyldte. Da lærer og elev talte sammen, kom det frem, at Megan virkelig havde lavet sin opgave i musikteori, og at hun derfor kvalificerede sig til belønningen. Takket være kloge og interesserede forældre vil værdifulde lektier blive husket meget længe.
Vores 15-årige barnebarn Ben er en megastor skientusiast, der har deltaget i flere konkurrencer og har klaret sig ret godt. Før en sådan konkurrence i Idaho mindede hans forældre ham om, at hans karakterer i skolen ville afgøre, om han kunne deltage i konkurrencen eller ej. En hytte i Sun Valley i Idaho blev reserveret, hans bedsteforældre planlagde at komme, og Ben forsøgte ihærdigt at opnå de høje akademiske mål, som både han og hans forældre forventede. Men da dagen kom, nåede han lige præcis ikke sit mål. Ben gik glip af sin skikonkurrence og tabte værdifulde point i kvalifikationen til OL-skikonkurrencen for juniorer, men Ben fik en værdifuld forståelse for ansvar og ansvarlighed. Ved at stå fast lider og pines forældre ofte mere end de børn, som de forsøger at undervise.
Præsident James E. Faust angav, at retskaffenhed er kilden til mange dyder. Han sagde, at retskaffenhed kan defineres som en »streng efterlevelse af et moralkodeks«. Han angav også, at »retskaffenhed er det lys, der skinner fra en disciplineret samvittighed. Den er pligtens styrke inde i os« (»Integrity, the Mother of Many Virtues«, i Speaking Out on Moral Issues, 1998, s. 61, 62). Det er svært for en person at udvise dyder, hvis vedkommende mangler retskaffenhed. Uden retskaffenhed bliver ærlighed ofte glemt. Hvis der ikke er retskaffenhed, er høflighed svækket. Hvis retskaffenhed ikke er vigtigt, er åndelighed svær at bevare. På Det Gamle Testamentes tid gav Moses dette råd til Israels børn: »Når en mand aflægger løfte til Herren eller med ed forpligter sig til afholdenhed, må han ikke bryde sit ord; han skal gøre, ganske som han har lovet« (4 Mos 30:3).
Præsident Thomas S. Monson mindede os for nogle få år siden om, at »… de fleste mennesker begår ikke desperate handlinger, hvis de har lært, at værdighed, ærlighed og retskaffenhed er vigtigere end gengældelse eller raseri; hvis de forstår, at respekt og venlighed i sidste ende giver større chancer for succes« (»Vejen til fred«, Liahona, mar. 2004, s. 4).
I har måske hørt om den tabte bataljon i Første Verdenskrig, Israels ti tabte stammer eller måske »de glemte drenge« i J.M. Barries skuespil Peter Pan. I kender måske også Michael McLeans album »Forgotten Carols«. Dydige karaktertræk, især »hed«-dyderne, må aldrig glemmes eller gemmes væk. Hvis de bliver glemt eller skubbet til side, vil de uundgåeligt blive de »tabte dyder«. Hvis man mister dyderne, bliver familier svækket målbart, den personlige tro på Herren Jesus Kristus bliver nedbrudt, og vigtige, evige forhold kommer måske i fare.
En bred anvendelse af gode karaktertræk kan løsne Satans faste greb om samfundet og afspore hans lumske plan om at fange jordiske menneskers hjerte, sind og ånd.
Det er nu tid til, at vi slutter op om at redde og bevare det, der er »dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt«. Når vi uophørligt lader dyd pryde vore tanker og fremelsker dydige karaktertræk i vores liv, vil vore lokalsamfund og institutioner blive bedre, vore børn og familier bliver styrket, og tro og retskaffenhed vil velsigne den enkelte.
Jeg vidner om og erklærer, at vor himmelske Fader forventer, at hans børn udviser retskaffenhed, høflighed, trofasthed, næstekærlighed, gavmildhed og alle andre »hed«-dyder. Må vi have ydmyghed til at gribe muligheden for at handle i henhold til vores ansvar for at demonstrere vores evne til at gøre dette. Det beder jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.