Hold fast
Vor himmelske Fader har ikke ladt os alene under vores jordiske prøvestand. Han har allerede givet os det »sikkerhedsudstyr«, som vi behøver for at vende tilbage til ham.
For mange år siden fangede en kort artikel i lokalavisen min opmærksomhed, og jeg har aldrig siden glemt den. »Fire mennesker blev dræbt og syv andre blev reddet efter, at de havde holdt fast i undersiden af en 38 m høj bro i over en time i St. Catharines i Ontario i Canada, da stilladset, som de stod på, kollapsede« (»News Capsules«, Deseret News, 9. juni 1993, s. A2).
Jeg var, og er stadigvæk, fascineret af denne korte artikel. Kort tid efter jeg havde læst denne artikel, ringede jeg til en ven af familien, der bor i St. Catharines. Hun forklarede, at malerne havde været i gang med at male Garden City Skyway Bridge i ca. et år og manglede blot to ugers arbejde for at være færdige, da ulykken skete. Efter ulykken blev lokale embedsmænd spurgt, hvorfor disse mænd ikke havde noget sikkerhedsudstyr. Svaret var enkelt: De havde udstyret. De havde bare valgt ikke at tage det på. De overlevende holdt fast i en 2,5 cm tyk ståldrager og stod på en 20 cm bred stålkant i over en time, efter stilladset var kollapset, før redningsholdene kunne nå op til dem. En af de overlevende fortalte, at da han klamrede sig til broen, tænkte han rigtig meget på sin familie. Han sagde: »Jeg takker blot Herren for at være her hos mig i dag … Det var ret skræmmende, kan jeg godt fortælle jer« (i Rick Bogacz, »Skyway Horror«, Standard, 9. juni 1993).
Vi kan lære mange lektier og drage mange sammenligninger ud fra denne episode. Selvom de fleste af os aldrig kommer til at stå i en sådan dramatisk og livstruende situation, føler mange af os, at vi gennemgår en skræmmende tid i vores personlige tilværelse.
Vi kan føle det, som om vi holder fast i noget, der minder om en 2,5 cm tyk ståldrager. Vores jordiske prøvestand er ikke nem, og den er ikke kort. Vi er blevet velsignet med at komme ned til denne jord og få et dødeligt legeme. Dette liv er vores mulighed for at påvise vores værd og udøve vores handlefrihed (se Abr 3:25). Vi kan vælge at følge vor himmelske Faders evige frelsesplan (se Jar 1:2; Alma 42:5; Moses 6:62) og forløsningsplan (se Jakob 6:8; Alma 12:25; Alma 42:11), eller vi kan forsøge at finde vores egen vej. Vi kan være lydige og holde hans befalinger, eller vi kan forkaste dem og møde de konsekvenser, som helt sikkert kommer.
Vi står derfor også over for en risikabel jobbeskrivelse og opgave. Vi skal forholde os til udfordringer. Vi oplever måske ensomhed, anspændte forhold, tillidsbrud, fristelser, afhængighed, vores fysiske legemes begrænsninger eller mister en meget nødvendig beskæftigelse. Vi bliver måske udfordret med skuffelse, fordi vores retfærdige håb og drømme ikke imødekommes inden for den tidsramme, som vi har afsat. Vi stiller måske spørgsmålstegn ved vore egne evner og frygter muligheden for fiasko, selv i vore kirkekaldelser og i familien. De udfordringer og farer, som vi lever med i dag, deriblandt samfundets tolerance over for synd, har fordums og levende profeter profeteret om. De er lige så faretruende og virkelige som truslen om at falde 38 m ned til den visse død fra en høj bro.
Mit liv er ikke fuldkomment. Jeg møder mange af de samme udfordringer. Det gør vi alle. Jeg ved, at modstanderens fristelser og jordelivets prøvelser altid er til stede og omgiver os alle. Jeg er enig med den maler, som blev reddet, og som efter hans farlige oplevelse med at holde fast i stålkanten sagde: »Det er ret skræmmende, kan jeg godt fortælle jer.«
Det er dog vigtigt at bemærke, at der i skrifterne findes meget få historier om personer, som lever i lyksalighed, og som ikke oplever modgang. Vi lærer og udvikler os ved at overvinde udfordringer ved tro, udholdenhed og personlig retskaffenhed. Jeg er blevet styrket af præsident Thomas S. Monsons uendelige tillid til vor himmelske Fader og til os. Han har sagt: »Husk på, at I har ret til jeres himmelske Faders velsignelser i denne indsats. Han har ikke kaldet jer til jeres privilegerede stilling, bare for at I skulle vandre alene uden vejledning og forlade jer på heldet. Tværtimod. Han kender jeres evner. Han erkender jeres hengivenhed, og han vil forvandle jeres formodede utilstrækkeligheder til anerkendte styrker. Han har lovet: ›Jeg vil gå foran jer. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer‹« (»Sukkerroer og sjæles værdi«, Liahona, juli 2009, s. 3-4).
Vor himmelske Fader har ikke ladt os alene under vores jordiske prøvestand. Han har allerede givet os det »sikkerhedsudstyr«, som vi behøver for at vende tilbage til ham. Han har givet os personlig bøn, skrifterne, levende profeter og Helligånden til at vejlede os. Sommetider kan dette udstyr virke besværligt, ubelejligt og frygteligt gammeldags. Den rigtige brug kræver vores flid, lydighed og udholdenhed. Men jeg vælger at gøre brug af det. Vi må alle vælge at gøre brug af det.
I skrifterne lærer vi om en anden vigtig del af sikkerhedsudstyret – en »jernstang«. Vor Frelsers, Jesu Kristi, disciple bliver opfordret til at holde fast ved denne stang for at finde vejen tilbage til evigt liv. Jeg taler om Lehis syn om livets træ, der findes i Mormons Bog.
Gennem guddommelig, personlig åbenbaring fik profeten Lehi fra Mormons Bog og hans søn Nefi et syn om vores jordiske prøvestand og dens medfølgende farer. Lehi siger: »Og det skete, at der opstod en tåge af mørke, ja, endog en overordentlig stor tåge af mørke, således at de, der var begyndt at følge stien, for vild, så de kom bort og forsvandt« (1 Ne 8:23). Men alligevel så han også »andre mængder trænge sig frem, og de kom hen og fik fat i enden af jernstangen, og de trængte sig frem, idet de bestandig holdt fast ved den jernstang, indtil de nåede frem og faldt ned og spiste af træets frugt«, hvilket betyder livets træ (1 Nefi 8:30).
Fra Lehis syn lærer vi, at vi skal holde fast i dette rækværk – denne jernstang, der står langs vores personlige snævre og trange sti – og holde godt fast, indtil vi når vores endelig mål, som er evigt liv sammen med vor himmelske Fader. Nefi lover, at de, der holder fast ved jernstangen, aldrig skulle »fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem, så de blev blinde, og føre dem bort til undergang« (1 Ne 15:24).
Jeg opfordrer jer igen til at læse hele beretningen om dette inspirerede syn. Studér det, overvej det og anvend det i jeres dagligdag. Med et moderne udtryk kan vi sige, at vi bliver opfordret til at »tage os sammen«. Vi skal holde godt fast ved jernstangen og aldrig give slip.
Præsident Harold B. Lee, der var profet, da jeg var teenager, sagde: »Hvis der er en enkelt ting, der er mest nødvendig i denne tid med tumult og skuffelser, hvor mænd og kvinder og unge og gamle desperat søger efter en løsning på de problemer, der plager menneskeheden, så er det en ›jernstang‹ som et sikkert holdepunkt langs den lige sti, der fører til evigt liv, midt blandt de fremmede og vildsomme veje, som til sidst ville føre til ødelæggelse og ruin af alt, hvad der er ›dydigt, elskeligt, værd at tale godt om‹« (»Jernstangen«, Den danske Stjerne, okt. 1971, s. 295).
Dette citat var relevant, da jeg var teenager, og det er måske endnu mere relevant i dag. Profeternes ord advarer, underviser og opfordrer til sandheden, hvad enten de talte i år 600 f.Kr., i 1971 eller i 2009. Jeg opfordrer jer til at lytte til, tro på og handle i overensstemmelse med de inspirerede ord fra dem, som vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere.
Det er ikke altid nemt at holde fast ved jernstangen. Vi giver måske slip på grund af pres fra vore venner eller af stolthed, fordi vi tror, at vi kan finde vores egen vej tilbage – senere. Når vi gør det, har vi efterladt vores sikkerhedsudstyr. Lehi så i sit syn mange, der gav slip på jernstangen. Nefi sagde: »Og mange tabte han af syne, for de vandrede på fremmede veje« (1 Ne 8:32). Når vi oplever svære tider i vores liv, kan vi også opdage, at vi »vandre[r] på fremmede veje«. Lad mig forsikre jer om, at det er muligt for os at finde vores vej tilbage. Gennem omvendelse, der er gjort mulig gennem vor Frelser, Jesu Kristi, sonoffer, kan vi genvinde og igen forpligte os til et stærkt greb i jernstangen og igen føle vor himmelske Faders kærlige vejledning. Frelseren har givet os en åben invitation: Omvend jer, hold fast og giv ikke slip.
Jeg formaner jer ligesom Nefi med hele min sjæls styrke til at »give agt på Guds ord og huske altid at holde hans befalinger i alt« (1 Ne 15:25). Brug det sikkerhedsudstyr, som han har givet jer. Hold fast og tro på, at vor himmelske Fader velsigner jer for jeres flid.
Jeg ved, at det gengivne evangelium er sandt, og jeg ved, at vi bliver ledt af en levende Guds profet, præsident Thomas S. Monson. Det er mit store privilegium og velsignelse at være hans datter. Jeg elsker mine forældre meget.
En aften følte jeg mig lidt modløs og sagde: »Åh far, de velsignelser, som vi oplever som medlemmer af Kirken, og de lovede tempelvelsignelser er så gode, hvis vi blot rækker ud og vælger at acceptere dem.« Han svarede uden tøven: »Ann, de er alt.«
Må vi holde fast i Jesu Kristi evangeliums evige sandheder, fordi de bogstavelig talt er alt, er min oprigtige bøn i Jesu Kristi navn. Amen.