2005
KOMMENTARER
Januar 2005


KOMMENTARER

Hjælp børn med at være lykkelige

Jeg holder meget af at læse Liahona, og især Lille Liahona. Jeg mener, det har nogle gode budskaber og hjælper børn med at være lykkelige.

Sarah Fernandes Araújo de Souza, 10, Tambaú Ward, João Pessoa Brazil Stav

Større tro ved besøgsundervisning

Jeg er taknemlig for en levende profet, som modtager vedvarende åbenbaring fra vor himmelske Fader. Jeg er også taknemlig for Liahona, som bringer os vejledning fra profeten og generalautoriteterne, og som hjælper os med at opnå evangelisk viden.

Jeg er taknemlig for besøgslærerindebudskabet hver måned. Når vi præsenterer budskabet og beder sø-strene dele deres tanker med os, øger deres vidnesbyrd min tro. Disse inspirerede budskaber kan styrke alle sø-stres tro.

Wong Keung Chi Fong, Kwun Tong Ward, Hong Kong Kowloon East Stav

Spejle i vores liv

Jeg er meget taknemlig for budskaberne fra Det Første Præsidentskab, som vi taler om som hjemmelærere. Jeg ved, at hver eneste budskab er inspireret af Gud. Vi kan lære fra dem og holde dem op som et spejl i vores liv. Vi kan se os selv afspejlet i dem og finde positive ting, som vi kan lære og anvende.

Paúl Quezada Rivas, Calicuchima Ward, Guayaquil Ecuador Garcia Moreno Stav

Herrens timing

Planlægning er meget vigtig. Jeg ønsker aldrig at ændre mine planer. Men artiklen »Timing« af ældste Dallin H. Oaks i Liahona , oktober 2003 hjalp mig med at forstå, at der ved siden af min kalender er Herrens kalender, som er mere vigtig end min. Jeg ved, at jeg ved at abonnere på Liahona, har større chancer for at lære om Herrens plan og vilje.

François Ngindu Ngindu, Kananga First Branch, Kinshasa Missionen i Den Demokratiske Republik Congo