Kapitel 5

Helligånden og personlig åbenbaring

Alt efter vores trofasthed, kan Helligånden oplyse os, vejlede os og lede os til evigt liv.

Fra Wilford Woodruffs liv

Ioktober 1880 fortalte præsident Wilford Woodruff de hellige, at han for nylig var blevet besøgt af præsident Brigham Young, som døde i 1877, og af præsident Heber C. Kimball, som døde i 1868. »Da vi kom til vores bestemmelsessted,« fortalte præsident Woodruff, »bad jeg præsident Young om at undervise os. ›Nej,‹ sagde han, ›jeg har aflagt mit sidste vidnesbyrd i kødet. Jeg skal ikke mere tale til dette folk. Men jeg er kommet for at tale med dig,‹ sagde han. ›Jeg er kommet for at våge over dig og for at se, hvad medlemmerne foretager sig.‹ Derpå sagde han: ›Jeg ønsker, at du skal forklare medlemmerne – og du bør også selv følge dette råd – at de må arbejde og leve på en sådan måde, at de kan få Helligånden, for uden den kan I ikke opbygge riget. Uden Guds Ånd er I i fare for at vandre i mørket og i fare for ikke at kunne leve op til jeres kald som apostle og ældster i kirken og Guds rige.‹«¹

Dette råd var ikke nyt for præsident Woodruff. Blandt sine brødre var han kendt som »en mand, der var modtagelig for Herrens Ånd, en mand, der blev ledet af inspiration i udførelsen af sine pligter i langt højere grad end nogen visdom eller dømmekraft, som han selv besad.«² Han fortalte ofte om en åndelig oplevelse, som han havde haft, mens han og hans familie var på vej til det østlige USA, hvor han var blevet kaldet til at udføre en mission. Han sagde:

»En aften kørte jeg min hestevogn ind på gårdspladsen hos bror Williams [et lokalt medlem af Kirken]. Bror Orson Hyde [fra De Tolvs Kvorum] kørte i en vogn ved siden af mig. I min vogn sad min hustru og mine børn. Da jeg havde sat hestene på græs og havde spist til aften, lagde jeg mig til at sove i vognen. Jeg havde kun ligget der et øjeblik, da Ånden sagde: ›Stå op og flyt vognen.‹ Jeg fortalte min hustru, at jeg måtte stå op og flytte vognen. ›Hvorfor?‹ spurgte hun. ›Det ved jeg ikke,‹ sagde jeg. Det var alt, hun spurgte mig om i sådanne tilfælde. Når jeg fortalte hende, at jeg ikke vidste hvorfor, var det nok for hende. Jeg stod op og flyttede vognen … Jeg så mig omkring og gik i seng. Ånden lød igen: Gå hen og flyt hestene væk fra egetræet. … Jeg gik hen og flyttede hestene over i en lille nøddelund. Så gik jeg igen i seng.

En halv time senere kom der en hvirvelvind, som knækkede egetræet en halv meter over jorden. Det blæste hen over tre eller fire hegn og landede på gårdspladsen i nærheden af bror Orson Hydes vogn og lige der, hvor min havde stået. Hvad ville der ikke have været sket, hvis jeg ikke havde lyttet til Ånden? Min hustru, mine børn og jeg selv ville uden tvivl være blevet slået ihjel. Det var den stille, sagte røst, jeg hørte – ikke noget jordskælv, ingen torden, ingen lynild, men Guds Ånds stille, sagte røst. Den reddede mit liv. Det var åbenbaringens ånd.«³

Præsident Woodruff lagde vægt på, at alle Kirkens medlemmer lod sig vejlede af Helligånden – at de søgte personlig åbenbaring. Han sagde: »Guds kirke kunne ikke overleve en dag uden åbenbaring. «⁴

Wilford Woodruffs lærdomme

Helligånden er en ånd, som vidner om Gud Faderen, om Jesus Kristus og om evangeliets sandhed.

Helligånden er en af personerne i Guddommen. Gud Faderen og Gud Sønnen har hver især et tabernakel [et legeme af kød og knogler], og Gud selv har skabt mennesket i sit eget billede. Men Helligånden er en ånd, som vidner for menneskenes børn om Faderen og Sønnen (se L&P 130:22).⁵

Hvad er det største vidnesbyrd nogen mand eller kvinde kan have om, at dette er Guds værk? Jeg vil fortælle jer, hvad det største vidnesbyrd er, som jeg har haft. Det sikreste vidnesbyrd er Helligåndens vidnesbyrd, et vidnesbyrd om Faderen og Sønnen.⁶

Mennesker kan med deres lumskhed og rænker bedrage vore øjne og vore ører, men Helligånden fører aldrig nogen bag lyset.⁷

I Skriften står der, at der er en ånd i mennesket, den Almægtiges ånd, som giver ham indsigt (se Job 32:8). Det er efter dette princip, at vi bliver fortrolige med sandheden og evangeliets kraft, som vi har modtaget. Det evige livs principper tilkendegives for os ved Helligåndens inspiration, for denne Ånd hviler på os, den taler til vore tanker, og hvis vi giver agt på det, den lærer os, og har de rette følelser, forstår vi tydeligt tingene, som de er.⁸

Enhver trofast sidste dages hellig kan modtage Helligåndsgaven, som er den største gave nogen kan få i dette liv.

Enhver person, som har omvendt sig fra sine synder og er blevet døbt til syndernes forladelse efter Guds orden og i lighed med Jesus Kristus, som blev begravet i vandet i lighed sin død og steg op i lighed med sin opstandelse, har ret til Helligånden. Den er blevet ham lovet, og den tilhører ham. Det er alle menneskers ret at have den, og hvis de modtager Helligånden og [hans] gaver, modtager de inspiration, lys og sandhed. De får øjne at se med, ører at høre med og hjerte at forstå med.⁹

Hvis I har Helligånden hos jer – og det bør I have – kan jeg sige jer, at der ikke findes nogen større gave, ej heller nogen større velsignelse, ja, der gives ikke noget større vidnesbyrd til nogen på jorden. Man kan blive betjent af engle, man kan opleve mange mirakler, man kan opleve mange undere på jorden, men jeg vil hævde, at Helligåndsgaven er den største gave, som kan skænkes noget menneske. Det er ved denne kraft, at vi har udrettet, hvad vi har. Det er den, som bærer os oppe gennem alle forfølgelser, prøvelser og trængsler, som vi udsættes for.¹⁰

Enhver mand eller kvinde, som har sluttet sig til Guds kirke og er blevet døbt til syndernes forladelse, har ret til åbenbaring, har ret til, at Guds Ånd bistår dem i deres arbejde, i deres betjening af deres børn samt i deres rådgivning af deres børn og af dem, som de er kaldet til at præsidere over. Helligånden er ikke forbeholdt mænd, ej heller apostle eller profeter. Den tilhører enhver trofast mand og kvinde og ethvert barn, som er gammelt nok til at tage imod Kristi evangelium.¹¹

Vi må blive fortrolige med Helligåndens stille, sagte røst – åbenbaringens røst.

Der er en fastlagt måde … hvorpå åbenbaring fra Herren modtages til at lede hans kirke. Men der er kun ét menneske på jorden ad gangen, som besidder denne magt. Men hvert enkelt medlem har ret til at få åbenbaring fra Herren til vejledning for sit eget liv og til at vidne for ham om sandheden af Kirkens officielle lærdomme og beslutninger.¹²

Hvad er åbenbaring? Det er Helligånden, som inspirerer et menneske. Joseph Smith sagde på sin tid til bror John Taylor: »Bror Taylor, giv agt på Guds Ånds hvisken, giv agt på Åndens tilskyndelser til dig, og før dem ud i livet, så bliver [dette] et åbenbaringsprincip for dig, og du kommer til at kende og forstå denne Ånd og kraft.« Det er nøglen, grundlaget for al åbenbaring … Jeg har selv stræbt efter at blive fortrolig med denne Ånd og med at lære, hvordan den virker.¹³

Hvor mange af jer har fået åbenbaring? Hvor mange af jer har hørt Guds Ånd – den stille, sagte røst – hviske til jer? … Jeg har fået mange vidnesbyrd, siden jeg tilsluttede mig denne kirke og dette rige. Jeg er fra tid til anden blevet velsignet med visse nådegaver, visse åbenbaringer og betjeninger, men hos dem har jeg aldrig fundet noget, jeg kunne sætte større lid til end til Helligåndens stille, sagte røst.¹⁴

Menneskene er tilbøjelige til at skue for højt eller forvente noget opsigtsvækkende, at de ofte går glip af Guds Ånd og den Almægtiges inspiration. Det er ikke i stormen eller jordskælvet, at vi skal søge Guds Ånd, men i den stille, sagte røst (se 1 Kong 19:11–12).¹⁵

Takket være Helligåndsgaven modtager vi velsignelser, som vejleder os nu og bereder os til evigt liv.

Man kan skænke enhver mand eller kvinde al den rigdom og herlighed, som hjertet kan begære, og er de tilfredse? Nej. De føler stadig en smertende tomhed. Vis mig derimod en betler på gaden, som har Helligånden hos sig, og hvis sjæl er fyldt af denne Ånd og kraft, så skal jeg vise jer et menneske, som har fred i sindet, og som virkelig er rig, og som ejer en glæde, som ingen kan opnå på nogen anden måde.¹⁶

Når vi nyder Helligånden, og når vi bestræber os på at efterleve vores religion her på jorden, er vi de lykkeligste mennesker på Guds fodskammel, uanset hvilken situation vi befinder os i. For mig betyder det ikke noget, om vi er rige eller fattige, om vi er lykkelige eller trængte, for hvis et menneske efterlever sin religion og nyder Guds yndest og Ånd, gør det for ham ingen forskel, hvad der sker på jorden. Der kan være jordskælv, krig, brand eller sværd i landet, men han føler sig tryg. Det er sådan, jeg føler.¹⁷

Enhver, som tager imod denne Ånd, har en indre talsmand – en leder, som styrer og vejleder ham. Denne Ånd åbenbarer, dag for dag, for enhver, som nærer tro, de ting, som er til hans gavn … Det er denne inspiration fra Gud til sine børn i enhver æra, som er en af de gaver, der er nødvendige for at bære mennesket oppe og sætte det i stand til at vandre ved tro og til at gå fremad og adlyde alle de bud og befalinger og åbenbaringer, som Gud har givet sine børn for at vejlede dem i livet.¹⁸

Enhver bør stræbe efter at få Guds Ånd og derpå følge dens tilskyndelser. Dette er åbenbaring. Det betyder ikke noget, hvad Ånden byder jer, for den byder jer aldrig gøre noget, som er forkert.¹⁹

Vi er omgivet af … onde ånder, som strider mod Gud og mod alt, som søger at opbygge Guds rige, og vi har brug for, at Helligånden sætter os i stand til at overvinde disse kræfter …

… Det er den Ånd, vi må have for at kunne bringe Guds hensigter til udførelse på jorden. Vi har mere brug for den end for nogen anden gave … Vi er omringet af fjender, omsluttet af mørke og fristelser, og vi har brug for at være vejledt af Guds Ånd. Vi må bede til Herren, indtil vi får Talsmanden. Den bliver os lovet, når vi bliver døbt. Den er lysets, sandhedens og åbenbaringens ånd og kan være hos os alle samtidig.²⁰

I vil opdage, at hvis vi nogen sinde forsøger at gøre andet end det, som Helligånden tilskynder os til, forvilder vi os ind i tågen og ind i mørke og trængsel og kommer bort fra den vej, som vi følger. Hver dag, vi lever, har vi brug for, at Herrens kraft – kraften fra hans Hellige Ånd og styrken fra præstedømmet – er med os, så vi kan vide, hvad vi skal gøre. Og hvis vi vil leve på denne måde for Herrens åsyn, åbenbarer Ånden fra dag til dag for os, hvad vore pligter er. Det betyder ikke noget, hvad vi er i færd med. Vi bør først finde ud af, hvad Herrens vilje er, og derpå gøre den. Da bliver vores arbejde veludført og antageligt for Herren.²¹

Gennem hele mit liv og mit arbejde har jeg hver gang, når Herrens Ånd har budt mig gøre et eller andet, altid erfaret, at det var rigtigt at gøre det. Ved den kraft er jeg blevet bevaret … I må have åbenbaringens ånd hos jer. Og når I får den, kan I være trygge, og I vil gøre nøjagtig det, som Herren ønsker af jer.²²

Tanken om, at vi kan adlyde evangeliet samt blive helliggjort og beredt derved til at arve evigt liv, er et af de herligste principper, som nogen sinde er blevet åbenbaret for menneskene … Vi har da et håb, som verden ikke kender til, og som de ikke kan fatte. Medmindre de fødes af Guds Ånd, kan de end ikke se Guds rige, og de kan ikke komme ind i det, medmindre de fødes af vand og af Ånd (se Joh 3:5), og derfor kan de ikke opleve de glædelige forventninger og det håb, som vi nærer. De åbner ikke deres øjne, ører og hjerte, så de kan se, høre og føle kraften i Kristi evangelium.²³

Det er vores privilegium at følge tilskyndelserne fra Herrens Ånd og at lade den være vores vejleder og følgesvend, og ved at gøre det skal himlens velsignelser skænkes os lige så hurtigt, som vi er parate til at tage imod dem.²⁴

Åndens stadige ledsagelse kræver vores stadige indsats og trofasthed.

Jeg er meget opsat på … at vi som et folk udfører vores pligt, efterlever vores religion, bevarer troen og vandrer for Herren på en sådan måde, at Helligånden kan være vores stadig ledsager og lede os i fremtiden. Det er min bøn og mit ønske.²⁵

Jeg ved, at det kræver, at vi til stadighed strider, arbejder og er trofaste for Herren, for at vi kan bevare Helligåndens følgeskab, og at vi lever sådan, at vi kan opnå disse velsignelser.²⁶

Der er intet, som vi bør anstrenge os mere for at opnå, mens vi lever i kødet, end Guds Ånd, Helligånden, Talsmanden, som vi har ret til at modtage, når vi adlyder evangeliets vilkår.²⁷

Det store løfte, som er knyttet til forkyndelsen af evangeliet, som det er blevet åbenbaret fra himlen i vor tid, er, at Helligånden skal blive overdraget den oprigtigt angrende, som adlyder dens hellige ordinancer. Gennem Helligånden formidles kundskab om det forgangne, det nuværende og det tilkommende, og Faderens tanker og vilje kundgøres. På denne måde åbenbarer den Almægtige sine hensigter for dem, som adlyder hans bud, og hvis levned er rent og antageligt for ham, så de kan blive beredt til alle begivenheder og prøvelser, som måtte komme på deres vej.

Hvis der er medlemmer af Kirken, som ikke af egen erfaring ved, at dette er sandt, kan de være sikre på, at de ikke lever op til deres privilegier. Alle hellige bør være i tæt kontakt med Helligånden og gennem den med Faderen, ellers er der fare for, at det onde får magt over dem, og at de falder fra undervejs.

Derfor siger vi til de sidste dages hellige: Helligånden dvæler ikke i et uhelligt tabernakel. Hvis I vil nyde den fulde styrke af jeres religion og dens gaver, må I være rene. Hvis I har svagheder eller har begået tåbeligheder og synder, må I omvende jer fra dem, I må oprigtigt aflægge dem. Vi kan ikke behage Gud på nogen anden måde. Hans navn er »Hellighedens Mand« (se Moses 6:57), og han glæder sig, når hans børn bestræber sig på at være rene.²⁸

Hvis vi ikke modtager åbenbaring, er det fordi, vi ikke lever, som vi burde leve, og fordi vi ikke højner vore [kald i] præstedømmet, som vi burde. Hvis vi gjorde det, gik vi ikke glip af nogen åbenbaring, og ingen ville være gold eller ufrugtbar.²⁹

Lad os aflægge alle misgerninger og alle vaner, som hindrer os i at føle fællesskab med Gud … Hvis disse småting har en tendens til at hindre vore glæder og forringe os i Herrens øjne, bør vi lægge dem fra os og vise, at vi er fast besluttet på at gøre vor himmelske Faders vilje og at udføre det arbejde, som det påhviler os at udføre … Når jeg gør noget, som hindrer mig i at nyde Herrens Ånd, kaster jeg det af mig, så snart jeg lægger mærke til det.³⁰

Vi stræber efter at adlyde Guds celestiale lov. Vi forkynder Jesu Kristi evangelium og anstrenger os for at efterleve dets principper. Spørgsmålet er så, om det kan betale sig for os at gøre det? Kan de betale sig at være trofast? Kan det betale sig at underkaste sig alle prøvelser og trængsler og forfølgelse og selv døden for Guds riges skyld, for frelse og evigt liv, den største af alle gaver, som Gud kan skænke menneskenes børn? Ja, det kan det, og jeg håber, at de sidste dages hellige, at alle øvrighedspersoner, ja, at vi alle vil være trofaste for Herren, at vi vil huske vore bønner, anstrenge os for Helligånden, anstrenge os for at komme til at kende Guds tanker og vilje, så vi kan kende den rette sti at vandre ad, så vi kan opnå Herrens Ånd og Helligånden, og så vi kan overvinde verden og højne vores kald, indtil vi når gennem denne prøvetid.³¹

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvad lærer du af beretningerne på side 45-46?
Hvad har du lært om Helligånden og hans roller, mens du har studeret dette kapitel?
Gennemgå det andet hele afsnit på side 48. Hvorfor kan vi betragte Helligåndsgaven som »den største gave«, vi kan modtage i dette liv? Gennemgå det sidste afsnit i kapitlet ovenfor. Hvordan bereder Helligånden os til evigt liv, »den største af alle gaver«?
Hvordan kan præsidentWoodruffs lærdomme gøre os bedre til at genkende Helligåndens tilskyndelser? (Se side 46-47, 48-50; se også L&P 6:15, 22–23; 11:12-14). Hvorfor er det vigtigt at huske på, at Helligånden som regel taler med en »stille, sagte røst«?
Læs afsnittet, som begynder nederst på side 49. Hvilke »sande skatte« kan vi få, når vi har Helligånden hos os? (Se side 49-51).
Tænk på en oplevelse, hvor du blev vejledt af Helligånden. På hvilke måder har Helligåndens ledsagelse været en velsignelse for dig?
Gennemgå sidste afsnit i kapitlet (side 51-53). Hvorfor må vi anstrenge os konstant for til stadighed at være vejledt af Helligånden? Hvad kan hindre os i at føle Helligåndens tilskyndelser? Hvad kan få os til at føle Helligånden?

Relevante skriftsteder: Joh 14:26; 15:26; 16:13; 1 Kor 2:9–14; 1 Nephi 10:17–19; 2 Nephi 32:1–5; Moroni 10:5; L&P 8:2–3; 14:7