Kapitel 24

Forberedelse til Jesu Kristi andet komme

Vi må personligt, som familie og som et folk forberede os i forventning om, at Frelseren vender tilbage for at regere på jorden.

Fra Wilford Woodruffs liv

Ien generalkonferencetale fra april 1950 sagde ældste Richard L. Evans fra De Tolvs Kvorum: »Jeg mindes en udtalelse, der, så vidt jeg husker, blev tilskrevet præsident Wilford Woodruff. Det siges, at nogle af brødrene på hans tid henvendte sig til ham … og spurgte ham om, hvornår han mente, at enden kom – hvornår Mesteren kom? Dette er ikke ordret, hvad han sagde, men det rummer meningen: ›Jeg lever, som om det sker i morgen, men jeg planter stadig kirsebærtræer!‹«¹

Selv om dette måske ikke er præsident Woodruffs egne ord, så afspejler de hans opfattelse af Jesu Kristi genkomst. Han sagde: »Jeg tror ikke, at nogen kan sige, hvornår Menneskesønnen kommer … Vi må vente på, at det tidspunkt bliver kundgjort.«² Han så dog frem til, at Frelseren skulle komme tilbage for at regere på jorden. Med et vidnesbyrd om, at Kirken var blevet grundfæstet i de sidste dage, underviste han de hellige med stor eftertrykkelighed og formanede dem til at forberede sig til Frelserens andet komme. »Alle tegn i både himlen og på jorden viser, at Herren Jesus Kristus kommer,« sagde han. »Når mit sind under påvirkning af Guds ånd er åbent og jeg fatter disse ting, forundres jeg ofte over, at ikke alene verden, men også at vi selv ikke er mere ivrige og flittige til at forberede os selv og vores familie til de begivenheder, som står for døren, for skønt himlene og jorden skal forgå, skal hverken det mindste bogstav eller en eneste tøddel af Herrens lov forgå.«³

Wilford Woodruffs lærdomme

Vi lever i de sidste dage, og vi bør lægge mærke til tegnene på Frelserens andet komme.

Jeg vil som ældste i Israel og som en af Herren Jesu Kristi apostle sige til de sidste dages hellige, at vi nærmer os den tid, hvor Gud vil udøse nogle af sine største straffedomme over jorden. Læg mærke til tidernes tegn, tegnet på Menneskesønnens komme. De begynder at vise sig både i himlen og på jorden … Tiden nærmer sig. Alt, hvad de sidste dages hellige behøver at gøre, at er være rolige, omhyggelige og forstandige for Herren, lægge mærke til tidernes tegn og være trofaste, og når tiden kommer, skal I forstå mange ting, som I ikke forstår i dag … Vi lever i den sidste uddeling og i tidens fylde. Det er en storslået dag, himlene holder øje med os, og selv Gud og alle patriarkerne og profeterne holder øje med os. De våger over jer med dyb interesse for jeres velfærd, og vore profeter, som blev slået ihjel, og som beseglede deres vidnesbyrd med deres blod, går nu rundt blandt guderne og taler deres brødres sag. Lad os derfor være trofaste og overlade begivenhederne i Guds hænder, så passer han på os, hvis vi gør vores pligt.⁴

Herren Jesus Kristus kommer for at regere på jorden. Menneskene siger nok, at han venter med at komme til jordens ende. Men de kender hverken Herrens tanker eller veje. Herren venter ikke med at komme trods deres vantro, og tegnene, både i himlen og på jorden, viser, at hans komme er nær. Figentræet er ved at løves for øjnene af alle jordens nationer (se Joseph Smith – Matthæus 1:38–40), og hvis de havde Guds Ånd, kunne de se og forstå dem.⁵

Vi kan lære om tegnene på det andet komme ved at studere skrifterne.

Hvis menneskene vil vide, hvad der skal ske, må de læse Bibelen, Mormons Bog og Lære og Pagter. De må læse Johannes’ åbenbaringer. Så sandt Gud lever, skal det ske. Det skal alt sammen ske. Og Guds gerninger er ved vise sig på jorden. Straffedomme står for døren, ulykker venter jordens folk, men vi bør være rede til at stå på hellige steder, mens Guds straffedomme viser sig på jorden.⁶

Vi får at vide i det 24. kapitel af Matthæusevangeliet, at Jesus ved en bestemt lejlighed forklarede disciplene meget om sit evangelium, templet, jøderne, sit andet komme og verdens ende, og de spurgte ham: ›Mester, hvad er tegnet på alt dette?‹ Frelseren svarede dem, men kun ganske kortfattet. Idet jeg tænker lidt i de baner, får jeg lyst til at læse nogle af Herrens ord for os, som forklarer denne sag mere udførligt, end Frelseren forklarede det for sine disciple. Den del af Herrens ord, som jeg vil læse, er en åbenbaring, som blev givet til de sidste dages hellige den 7. marts 1831. [Efter denne udtalelse læste ældste Woodruff den åbenbaring, der nu findes som afsnit 45 i Lære og Pagter] …

Vi lever i ellevte time, skønt det er sandt, at der endnu skal finde mange store og vigtige begivenheder sted i denne tid. Men ét er sikkert: Skønt Herren ikke har åbenbaret dagen eller timen, hvor Menneskesønnen skal komme, har han dog udpeget den pågældende generation, og de tegn, der skal tjene som forløbere for denne store begivenhed, der er begyndt at vise sig i himlen og på jorden, og de skal fortsætte, indtil alt er fuldbyrdet. Hvis vi som sidste dages hellige ønsker, at noget skal anspore os, må vi læse i Bibelen, Mormons Bog og Lære og Pagter. De rummer tilstrækkeligt til at opbygge og instruere os om det, der hører Gud til. Læg jer Guds åbenbaringer og Kristi evangelium på sinde.⁷

I kan finde talrige forudsigelser om hans komme, såsom: »Jeg kommer snart,« »Jeg kommer i den time, I ikke venter det,« »Mit komme står lige for døren,« »Jeg kommer som en tyv om natten,« »Jeg kommer i en time, I ikke kender,« og »Salig er den, som ser hen til vor Herre og Frelser Jesu Kristi komme.« Jeg mener, at der i alle skrifterne – Det Gamle og Nye Testamente, Mormons Bog og Lære og Pagter – hyppigt henvises til Herrens andet komme, og har Herren lovet dette uden at ville lade det ske? Nej, det har han ikke. Det skal alt sammen gå i opfyldelse.⁸

Som Herrens pagtfolk har vi ansvar for at bane vejen for hans andet komme.

Jeg vil gerne spørge om, hvem der ser hen til opfyldelsen af disse begivenheder, og hvem på jorden der forbereder sig til opfyldelsen af Herrens ord gennem profeters, patriarkers og apostles mund i de sidste seks tusind år? Ingen andre [end] de sidste dages hellige, så vidt jeg ved, og jeg føler for mit vedkommende, at vi end ikke er halvt så vågne, som vi burde være, og end ikke halvt så velforberedte, som vi burde være, på de storslåede begivenheder, som skal ske på jorden i hurtig rækkefølge i de sidste dage. Hvem andre end de hellige kan Herren forvente forbereder sig til hans andet komme? Ingen.⁹

Herren har store planer, og han er ved at forberede et folk, som skal udføre dem inden hans komme. Spørgsmålet trænger sig på, brødre og søstre, om vi er beredte i hjertet? Fatter vi alt dette? Er vi som et folk bevidste om vores ansvar over for Herren? Herren har grundlagt et rige af præster her i de sidste dage for at oprette sin kirke og sit rige og for at bane vejen for Menneskesønnens andet komme, og himlens Gud har overdraget sine tjenere riges nøgler og har sagt: »Hvad jeg har bestemt for disse mine tjenere, skal gå i opfyldelse, for dem er givet magt til at binde og besegle på jorden og i himlen til den dag, da Guds vrede skal udøses over verden« (se L&P 1:7–9.)

Jeg tror, at vi Israels ældster og sidste dages hellige mange gange står tilbage for at erkende vores stilling for Herren. Det værk, som kræves af os, er stort og prægtigt. Det er den almægtige Guds værk. Det er vores ansvar at forkynde Kristi evangelium for alle jordens folk … Vi har ansvaret for alt dette og for at bygge templer til den Allerhøjeste, hvor vi kan komme ind og udføre ordinancer til frelse for vore døde …

… Hvor meget har Herren ikke tryglet jordens nationer om at modtage celestial herlighed, ære, udødelighed og evigt liv? Han har tryglet dem de sidste seks tusind år og har fra tid til anden ladet sine tjenere fremstå og appellere verdens befolkning om at forberede sig til den store dag, hvor han kommer, hvilken er for hånden. Han kalder højlydt på dem i dag, og, som jeg for nylig har sagt til nogle af mine brødre, ønsker Herren at vide, om de sidste dages hellige er villige til at arbejde sammen med ham eller ej. Det er afgørelsens dag.¹⁰

Inden Kristus kommer, må et folk berede sig ved at blive helliggjort for Herren. Der må bygges templer, Zion må opbygges, der må være et tilflugtssted for Guds folk, men hans straffedomme går i svang på jorden, for Guds straffedomme skal ramme jorden, tag ikke fejl af det. Åbenbaringerne er fulde af løfter i den retning, og som Herren har sagt, undlader han ikke at holde sit ord.¹¹

Jeg tror ikke, at vi fatter storheden af dette værk. Det er svært for os at forstå det ansvar, som vi har over for Gud, over for himlene, over for de døde, såvel som over for vore nulevende medmennesker.

Når jeg betragter dette, ser jeg også på det, som ligger foran os. Organisationerne, som har været oprettet i denne kirke fra begyndelsen, tjener til hjælp og ledelse og arbejder sammen om at udføre dette store arbejde. Himlene skuer ned på os. Guds Søn og alle profeter og patriarker, som har levet på jorden, våger over dette store værk – denne store organisation, som forbereder sig til Menneskesønnens komme.¹²

Vi må forberede os personligt til Jesu Kristi andet komme.

Vi lever i en vigtig tid. Profetierne om vor tid strømmer ind over os. Er vi beredte til at imødekomme dem?¹³

Frelseren … sammenlignede Guds rige ved ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at tage imod brudgommen (se matt 25:1). »Fem af dem var vise og fem var tåbelige. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke« (matt 25:2–12). De som har olie i deres lampe, er dem, som efterlever deres religion, betaler deres tiende, betaler deres gæld, holder Guds befalinger, og ikke bespotter hans navn – mænd og kvinder, som vandrer i Herrens lys – mænd og kvinder, som ikke sælger deres førstefødselsret for en portion linser eller for guld eller sølv – det er dem, som er tapre i deres vidnesbyrd om Jesus Kristus.

Sådan føler jeg i dag. Jeg føler, at jeg må formane mine brødre og søstre, de sidste dages hellige, til at efterleve deres religion, gøre deres lamper i stand, for så sandt Herren lever, skal hans ord gå i opfyldelse. Jesu komme står for døren … Den, som er retfærdig, kan ikke frelse den ugudelige. Vi må selv leve retfærdigt, det vil sige holde Guds befalinger.¹⁴

Lignelsen om de ti brudepiger skal symbolisere Menneskesønnens andet komme – brudgommen, som kommer for at tage imod sin brud, Kirken, Lammets hustru, i de sidste dage – og jeg tror, at Frelseren havde ret, da han om Kirkens medlemmer sagde, at fem af dem var kloge, og fem var tåbelige, for når himlens Herre kommer i stor herlighed for at belønne enhver efter de gerninger, som er gjort i legemet, er det – hvis han konstaterer, at halvdelen af dem, som hævder at være medlemmer af denne kirke, er beredte til frelse – så mange, som man kan forvente i betragtning af det levned, som mange lever.¹⁵

Herrens ord til mig er, at tiden er inde til at Zion rejser sig og lader sit lys skinne, og Guds Ånds vidnesbyrd til mig er, at hele dette rige, dette rige af præster … som har haft præstedømmet, har omhyggeligt opfyldt en del af lignelsen om de ti brudepiger. Og hvad er det så? Det er, at mens brudgommen har ladet vente på sig, er vi alle blevet døsige og er faldet i søvn. Som kirke og rige har vi sovet, og Herrens ord til mig er, at vi har sovet længe nok, og nu har vi det privilegium at rejse os og gøre vores lampe i stand og hælde olie på vores kande. Det er Herrens ord til mig.¹⁶

Spørgsmålet er nu: Hvordan kan vi have olie på lampen? Ved at holde Guds befalinger, huske at bede vore bønner, gøre, hvad vi bliver bedt om i Jesu Kristi åbenbaringer og på anden måde være med til at opbygge Zion. Når vi arbejder for Guds rige, har vi olie på vores lampe, og så skinner vores lys, og vi føler vidnesbyrdet fra Guds Ånd. Hvis vi på den anden side sætter vores hu til det verdslige og tragter efter anerkendelse fra mennesker, vandrer vi i mørket og ikke i lyset. Hvis vi ikke værdsætter vores præstedømme og det arbejde, som udføres i kraft af dette præstedømme, opbygningen af Guds rige, opførelsen af templer, forløsning af de døde, og udførelsen af det store værk, som vi er blevet ordineret til af Israels Gud – hvis vi ikke føler, at dette er vigtigere for os end det, som hører verden til, har vi ikke noget olie i vores lampe, intet lys, og vi kan ikke møde op til Lammets bryllupsfest.¹⁷

Hvem er de, som skal være forberedt til Messias’ komme? [De], som har Helligånden hos sig og lader sig inspirere af den Almægtige, og som bliver i Jesus Kristus og bærer frugt til Guds ære og herlighed. Intet andet folk.¹⁸

Jeg beder til, at vi må leve på en sådan måde, at vi ikke er blandt de tåbelige brudepiger, men forstår tidernes tegn, gør vores pligt, bevarer vores integritet, overvinder verden og er rede til med glæde og ikke med sorg eller skam at tage imod vor Forløser, når han kommer.¹⁹

Stol på Gud. Gør jeres pligt. Husk at bede. Find tro på Herren, og gå i gang med at opbygge Zion. Alt ordner sig. Herren vil besøge sit folk, og han vil fremskynde sit værk i retfærdighed, ellers blev intet kød frelst (se L&P 84:97; Matt 24:22). Jeg siger jer: Læg mærke til tidernes tegn, og forbered jer til det, som skal ske.²⁰

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Gennemgå det første afsnit på side 243. Hvad lærer du af den udtalelse, som ældste Evans tilskrev præsident Woodruff?
Hvordan kan vi lære tegnene på Frelserens andet komme at kende? (Se side 245-46.)
Hvad er formålene med tegnene på Kristi genkomst? (Se side 244-46; see ogsa L&P 45:34–39.) Hvilket bevis ser du på, at nogle af disse tegn er blevet opfyldt? Hvordan kan vi være »rolige, omhyggelige og forstandige for Herren,« selv når nogle af disse tegn er tragedier?
Gennemgå præsident Woodruffs lærdomme om Kirkens rolle med hensyn til at bane vejen for Kristi genkomst (side 246-47). Hvordan kan vi deltage i dette arbejde?
Hvorfor skal vi hellere tænke på vores egen forberedelse frem for det præcise tidspunkt for det andet komme? På hvilke måder kan vi hjælpe vores familie med at forberede sig? Hvordan kan vi »stå på hellige steder, mens Guds straffedomme viser sig på jorden«? (side 245).
Hvem symboliserer de kloge og de tåbelige brudepiger i lignelsen om de ti brudepiger? Brudgommen? Bruden? Hvad symboliserer bryllupsfesten? Olien i lamperne? Hvad kan vi i vores forberedelse til det andet komme gøre for at »have olie i lampen«? (Se side 248-249, 251; se ogsa L&P 45:56–57).

Relevante skriftsteder: L&P 45:15–75; Joseph Smith – matt 1:21–55