Kapitel 19

Følg den levende profet

Ved at adlyde Herrens ord, sådan som det åbenbares for den levende profet, finder vi tryghed og glæde i denne verden og ophøjelse i den tilkommende.

Fra Wilford Woodruffs liv

En eftermiddag, hvor ældste Wilford Woodruff var hjemme, fik han bud om, at præsident Brigham Young gerne ville mødes med ham på kirkehistorikerens kontor. Da ældste Woodruff, som på daværende tidspunkt var assisterende kirkehistoriker, havde modtaget denne anmodning fra Kirkens præsident, »tog han straks hen på kontoret«¹. Han skrev senere i sin dagbog:

»Da jeg trådte indenfor, spurgte præsident Young mig: ›Har du et [heste]forspand?‹ Jeg fortalte ham, at jeg havde et par små ponyer. Han spurgte, om jeg kunne undvære dem. Jeg tøvede et øjeblik og sagde: ›Ja, sir, jeg kan gøre alt, hvad der kræves af mig.‹ Han sagde så: ›Jeg har et par gode heste, som du kan få, nu du arbejder her.‹ Jeg blev ret overrasket. Det kom meget uventet. Jeg tog imod hestene og var taknemlig, selvom jeg vist ikke fik sagt det.«²

Da ældste Woodruff gav afkald på sine ponyer, valgte han ganske enkelt at imødekomme præsident Youngs anmodning. Han forventede ikke nogen belønning for sin handling. Men han vidste, at han ville blive velsignet ved at følge den levende profet. Nogle få måneder tidligere havde han sagt: »Herren vil oplyse bror Brighams sind og åbenbare ham mange principper, som vedrører dette folks frelse, og vi kan ikke lukke af og sige, at vi kun vil gå så og så langt og ikke længere uden at bringe vores anseelse hos Gud i fare.«³

Denne udtalelse stemte overens med hans urokkelige loyalitet, han viste over for Kirkens præsidenter, da han virkede som medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Da han blev Kirkens præsident, vidnede han om sit guddommelige kald og forsikrede de hellige om, at de altid ville blive ledt af en levende profet. Han sagde:

»Da Herren gav nøglerne til Guds rige, nøglerne til Det Melkisedekske Præstedømme, apostelembedet, og overdrog Joseph Smith dem, overdrog han dem i den hensigt, at de skulle blive på jorden, indtil Menneskesønnens komme. Brigham Young kunne med rette sige: ›Nøglerne til Guds rige er her.‹ Han havde dem, indtil sin dødsdag. Derefter blev de overdraget til en anden – præsident John Taylor. Han havde disse nøgler, indtil han døde. Derefter tilfaldt de efter tur eller efter Guds forsyn Wilford Woodruff.

Jeg siger til de sidste dages hellige, at nøglerne til Guds rige er her, og her bliver de også, indtil Menneskesønnen kommer. Det skal hele Israel vide. Jeg indehaver dem måske kun en kort periode, men derpå overdrages de til en anden apostel og til en anden efter ham og så fremdeles, indtil Herren Jesus Kristus kommer i himlens skyer.«⁴

Wilford Woodruffs lærdomme

Siden Adams tid har Herren ladet profeter fremstå, som skulle lede hans kirke og advare jordens befolkning.

Gud har fra begyndelsen ledt denne kirke ved profeter og inspirerede mænd. Han vil lede denne kirke, indtil dens tid er forbi.⁵

Gud har aldrig i nogen tidsalder haft en kirke eller et folk, som ikke blev ledt eller styret ved åbenbaring. Guds levende orakler var blandt dem. De havde rigets nøgler, og de måtte få åbenbaring for at kunne udføre deres al deres gerning.⁶

Herren har aldrig ladet nogen generation, som vi har kendskab til, ramme af straffedomme, uden at han har ladet profetere og inspirerede mænd fremstå, som kunne advare jordens indbyggere. Sådan har Herren handlet med alle mennesker fra fader Adams tid til vor tid.⁷

Ved levende profeter åbenbarer Herren sin vilje for Kirken og leder os ad vejen til evigt liv.

Herren har fortalt os … at det ikke betyder noget, om han taler fra himlen med sin egen røst eller ved englebetjening eller ved sine tjeneres mund, når Helligånden tilskynder dem. Det er stadig Guds hensigt og vilje (se L&P 1:38).⁸

Guds lov udtales af dem, som er sat til at lede os.⁹

Hvis vi havde adgang til alle åbenbaringer, som Gud har givet, hvis vi havde Enoks Bog, hvis vi havde de forseglede plader, oversat til engelsk, hvis vi havde Johannes Åbenbarers optegnelse, som blev forseglet, samt alle andre åbenbaringer, og de blev stablet oven på hinanden i 30 meters højde, kunne Guds kirke og rige ikke vokse, hverken i denne eller i nogen anden tidsalder uden Guds levende orakler.¹⁰

Vi får åbenbaringer. Ganske vist har denne kirkes ledere siden profeten Joseph Smiths død ikke [udgivet] mange åbenbaringer. Joseph Smith frembragte Lære og Pagter, og det er et storslået værk – en af de mest storslåede optegnelser, som Gud nogen sinde har givet menneskene på jorden. Men jeg vil gerne sige, at bror Brigham Young levede ikke uden at modtage åbenbaringer. Han fik altid åbenbaringer. Han kunne ikke arbejde uden dem. Han kunne ikke forkynde eller gøre Guds vilje uden dem. Det kan ingen, som beklæder den stilling. Herren ville ikke tillade nogen at være overhoved for denne kirke, medmindre han blev ledet og styret ved åbenbaring. Vi er skrøbelige redskaber – støvets svage kryb, men Gud har udvalgt jordens svage til at beskæmme de vise og opbygge sit Zion, og han giver os åbenbaring og kundgør os sine hensigter og sin vilje.¹¹

Det forholder sig anderledes med os end med verden. Vi har en kanal, hvorigennem vi kan modtage lys, kundskab og velsignelser … Man kan tage de kvikkeste mennesker, som er produkt af talent og lærdom, og sætte dem i Guds kirke, uden at de nogen sinde kan overgå deres leder. Deres visdom ville blive vendt til dårskab. Hvorfor? Fordi de ikke er kaldet til at lede. Selv om en mand måske aldrig har læst et bogstav i en bog, kan Herren sætte ham i stand til at lede Guds kirke og rige, hvis han kalder ham til det. Vi har fået dette forklaret for os dag efter dag og er blevet opfordret til at være forenede og lade vore hjerter blive ét, så vore bønner og gerninger må være målrettet mod at udføre vores overhoveds råd.

Herren leder [Kirkens præsident] hen, hvor han ønsker ham. Vi ved, at Gud er med ham, og at han har ledt ham hele tiden … Det er [profetens] opgave at fortælle os, hvad der i mange tilfælde er ret og forkert, for det er hans kald … Der findes en fuldkommen kanal mellem Herren og ham, hvorigennem han modtager visdom, som videreformidles ad andre kanaler til medlemmerne. Det ved vi. Vi må lære at føre denne kundskab ud i livet.¹²

Herren vil aldrig tillade mig eller nogen anden, som står som præsident for denne kirke, at lede jer på afveje. Det ligger ikke i programmet. Det er ikke, hvad Gud har i tankerne. Hvis jeg forsøgte på det, ville Herren fjerne mig fra min plads.¹³

Jeg håber, at vi alle vil følge den kurs, som Herrens profeter har udstukket for os, for hvis vi gør det, ved jeg, at vi er i sikkerhed i denne verden og sikrer os lykke og ophøjelse i den tilkommende verden … Hvis vi er trofaste, leder de os ad livets vej, og dersom vi har tillid til deres befalinger, til hvad Helligånden lærer os gennem dem, er vi altid på sikker vej og skal ingenlunde miste vores belønning.¹⁴

Vi opretholder den levende profet og andre kirkeledere ved at bede for dem og følge deres råd.

Jeg og andre mænd, apostlene og alle, som er kaldet til at tjene i Herrens navn, har brug for de sidste dages helliges tro og bønner.¹⁵

Jeg ønsker at være trofast mod min God og mod de hellige, mens jeg lever. En af de største velsignelser, Gud har givet mig, har været, at de sidste dages hellige har mig og mine rådgivere i deres tanker, og jeg har følt mig meget ydmyg over for Herren over dette. Vi ved, at I beder for os. Vi ved, at I respekterer os. Og dette princip holder os oppe … »Det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme … det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting« (1 Kor 1:27–28). Vi kender vore svagheder. Jeg ville selv ønske, at jeg var et bedre menneske, end jeg er. Selvfølgelig har jeg bestræbt mig på at gøre det bedste, jeg kunne, på min egen svage måde. Det ønsker jeg stadigvæk. Men ligesom mine brødre er jeg afhængig af Herren og af de helliges bønner.¹⁶

Jeg håber, at mine brødre og søster føler, at de kan opretholde denne kirkes præsidentskab med deres tro, gerninger og bønner og ikke lade dem bære hele byrden, mens vi trækker os i baggrunden. Hvis vi gjorde det, var vi ikke værdige til vores stilling som ældster i Israel og fædre og mødre i Israel. Lad alle bære deres andel, og hvis vi retter vore egne fejl og bringer orden i vores eget hus og gør, hvad er ret, kan vi gøre noget godt og hjælpe til med at løfte den byrde, som hviler på dem, som fører an … Det ærgrer [Kirkens præsident], når han ser medlemmerne hovedløst følge deres egen kurs, som fører til undergang, når de ikke er villige til at tage imod råd og adlyde de lærdomme, som han forkynder. Men når han ser medlemmerne villigt adlyde gode råd og bestræbe sig på at helliggøre sig for Herren, føler han sig styrket og opretholdt.¹⁷

Vi må ikke tage let på de råd, som Kirkens præsident giver.

Når Herren inspirerer mænd og udsender dem til en hvilken som helst generation, holder han denne generation ansvarlig for, hvordan de tager imod hans tjeneres vidnesbyrd.¹⁸

Det er nødvendigt, at alle Kirkens medlemmer bruger fornuft og omtanke og til fulde forstår, hvorfor de følger den kurs, som Gud udstikker. Vor himmelske Fader ønsker, at hans hellige udøver intelligent lydighed. Han har givet os vores frihed til selv at tænke og handle efter egen vilje, til selv at opnå et vidnesbyrd fra ham vedrørende sandheden af de principper, som han forkynder, og derpå fast og urokkeligt at efterleve alt, hvad der er nødvendigt for frelse.¹⁹

Det er vores privilegium at leve sådan, at Guds Ånd kan vidne om sandheden af enhver åbenbaring, der kommer fra Gud gennem hans profet, som leder hans folk, og det har altid været mit princip, at når den ledende profet forelægger en lære eller et princip eller siger, »så siger Herren«, har jeg gjort det til en regel at tage imod det, selv om det griber ind i mine traditioner eller synspunkter, for jeg er fuldt ud overbevist om, at Herren åbenbarer sandheden for sin profet, som han har kaldet til at lede sin kirke, førend for mig. Og Herrens ord gennem profeten er den afgørende lov for mig.²⁰

Jeg vil gerne sige til mine søskende, at [Kirkens præsident] er vores leder. Han er vores lovgiver i Guds kirke og rige. Han er kaldet til dette embede. Det er hans ret at fortælle dette folk, hvordan de skal handle, og det er vores pligt at adlyde de råd, som han i dag har givet søstrene og brødrene. Som medlemmer bør vi ikke tage let på disse råd, for jeg vil gerne sige jer i Herrens navn – og jeg har lagt mærke til det siden dengang, jeg blev medlem af denne kirke – at der er ingen, som har forsøgt at gå imod den retmæssigt bemyndigede leder for dette folk, som nogen sinde har nydt fremgang eller nogen sinde vil nyde fremgang.²¹

Vi har lært, at [hyrden] efter gammel skik altid gik i spidsen og banede vejen, sådan at han ikke skulle blive overrasket af nogen fare, men kunne redde fårene. Hvis [fårene] løber op på siden af hyrden, kan ulvene tage dem og æde dem, og i samme øjeblik nogle i dette rige forsøger at løbe i forvejen eller gå imod deres ledere uanset på hvilken måde, i selv samme øjeblik er de i fare for at blive angrebet af ulvene.

Det er et emne, som jeg har talt en hel del om, og jeg har tilegnet mig lidt nyttig viden ved at iagttage menneskers opførsel, og jeg har aldrig i mit liv set, at det er slået fejl, at når mennesker går imod deres lederes råd … får de altid problemer og lider et tab.

Uanset hvad jeg måtte have tilegnet mig ved at forske og studere menneskers kunst og videnskab, uanset hvilke principper jeg måtte have tilegnet mig i løbet af min videnskabelige forskning, så ville jeg dog, hvis Guds profet fortalte mig, at et bestemt princip eller en bestemt teori, jeg måtte have lært, ikke var sandt – uanset hvilke tanker jeg måtte have haft – betragte det som min pligt, hvis min overordnede bad mig om det, at forsage det princip eller den teori …

Jeg har set mennesker på Josephs tid fremføre visse principper og lære og forkynde og forfægte visse teorier, skønt profeten sagde: »Det er ikke rigtigt at gøre sådan. Det er ikke sandt.« Disse mennesker argumenterede og fastholdt deres synspunkt, og de skrev til forsvar for deres teorier, skønt profeten fordømte dem, og de sagde: »Vi tror ikke på din teori eller på det system, du fremlægger.«

I samme øjeblik et menneske gør det, går han imod Guds tjener, som er sat til at vise vejen til liv og frelse. Det er noget, som ældsterne omhyggeligt må undgå. Vi undervises meget i opbygningen af dette rige, som forekommer os at være besynderligt og i modstrid med vore traditioner, og som er beregnet på at prøve menneskene. Bror Joseph brugte mange metoder til at teste menneskers retskaffenhed, og han forklarede meget, der som følge af traditionerne krævede bøn, tro og et vidnesbyrd fra Herren, førend mange af de hellige kunne tro på det …

Med hensyn til at modsige enhver, som måtte være udpeget til at lede os, vil jeg sige, at det bør vi aldrig gøre, og det er lige meget, hvad vores opfattelse af og syn på emnet måtte være, uanset vore traditioner og uddannelse.

Hvis Gud har noget at åbenbare, åbenbarer han det for den, der står som overhoved … Der er ingen anden plan, intet andet system, hvorved han kan vejlede og styre menneskene i dette rige, kun det, som er blevet givet ved Guds åbenbaringer i hans kirke og riges orden, og det er, at overhovedet skal lede, rådgive og styre i alle uddelinger, hvor Guds vilje åbenbares for menneskene.²²

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvilke principper kan vi lære af beretningen på side 191?
Hvilke ansvar har profeten? (Se side 192-194). Hvordan varetager Kirkens nuværende præsident disse ansvar?
Gennemgå det tredje hele afsnit på side 193. Hvorfor er det vigtigere at blive ledt af en levende profet end at have de fordums profeters optegnelser?
Gennemgå det andet hele afsnit på side 194. Hvad betyder denne forsikring for dig?
Hvad kan vi gøre for at opretholde og støtte Kirkens præsident? (Se side 194-195). Tænk over, hvad du gør personligt for at opretholde den levende profet.
Hvilke råd har vi fået af Kirkens nuværende præsident? Hvad har du gjort for at følge disse råd? Hvilke velsignelser har du fået for din lydighed?
Hvilke advarsler gav præsident Woodruff dem, som forkaster eller tilsidesætter den levende profets ord? (Se side 195-198).
Læs det tredje hele afsnit på side 195 (nederste halvdel). Hvad betyder udtrykket »intelligent lydighed«?
Hvordan kan vi lære børn at opretholde Kirkens præsident?

Relevante skriftsteder: Am 3:7; Matt 10:41; 1 Thess 5:25; Mosiah 2:7–9; L&P 21:4–7; 28:6–7; 43:1–3; 107:22