Kapitel 2

Joseph Smith: Profet, seer og åbenbarer

Joseph Smith, denne uddelings profet, var altid tro mod de åbenbaringer, han modtog fra det høje, levede op til sit forudbestemte kald og beseglede sit vidnesbyrd med sit blod.

Fra Wilford Woodruffs liv

Helt fra sin første tid som nyt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige havde Wilford Woodruff et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith. Han har sagt: »Jeg var fuldstændig overbevist om, at Joseph var profet, før jeg mødte ham. Jeg var på ingen måde forudindtaget imod ham.«¹ I april 1834, omkring fire måneder efter at bror Woodruff var blevet døbt, rejste han til Kirtland i Ohio, hvor han mødte profeten Joseph for første gang. Han har senere fortalt:

»Mit første møde med ham var ret usædvanligt. Jeg fik øje på ham ude på marken sammen med hans bror Hyrum. Han havde en meget gammel hat på og var i færd med at skyde til måls. Jeg blev præsenteret for ham, og han inviterede mig med hjem.

Jeg tog imod invitationen og iagttog ham nøje for at lære ham nærmere at kende. På vej hen til huset fortalte han, at dette var første gang i lang tid, han havde slappet lidt af.

Kort efter at vi var kommet hjem til ham, gik han ind i et tilstødende værelse, hentede et ulveskind og sagde: ›Bror Woodruff, kunne du ikke hjælpe mig med at garve det?‹ Jeg tog frakken af, gik i gang og følte, at det var en ære at hjælpe ham … Ulveskindet skulle ligge på sædet i hans vogn …

Det var mit første møde med profeten Joseph Smith, den store seer i denne sidste uddeling.«²

Da præsident Woodruff fortalte om denne hændelse, sagde han, at nogle mennesker ville være blevet forarget over at se en kirkeleder foretage sig noget sådant. Men hans egne iagttagelser af Joseph Smith, både offentligt og privat, styrkede blot hans vidnesbyrd om profetens mission. Lige fra den første tid i Kirtland og indtil profetens martyrium ti år senere virkede Wilford Woodruff trofast sammen med Joseph Smith, selv da nogle af hans venner og medarbejdere i Kirken faldt fra. Han sagde: »Med al det frafald, vi har været vidne til, og med alle de vanskeligheder og trængsler, vi har lidt … var det ingen fristelse for mig at betvivle dette værk eller at tvivle på, at Joseph Smith var Guds profet.«³

Den 19. marts 1897 foretog den 90-årige præsident Woodruff en lydoptagelse af sit vidnesbyrd. Han var den første kirkepræsident, som gjorde det. I sit korte budskab brugte han meget af tiden på at vidne om profeten Josephs mission, hvilket afspejlede en livslang hengivenhed for sin ven og leder:

»Jeg bærer vidnesbyrd om, at Joseph Smith var Guds sande profet, at han var ordineret af Gud til at lægge grundvolden til hans kirke og rige i tidernes fyldes sidste uddeling … Profeten Joseph satte livet til for Guds ord og for sit vidnesbyrd om Jesus Kristus, og han skal krones som martyr i overværelse af Gud og Lammet. I alle profeten Josephs vidnesbyrd til os kom Guds kraft med tydelighed til kende i ham.«⁴

Wilford Woodruffs lærdomme

Både offentligt og privat var profeten Joseph Smith kærlig, barmhjertig og trofast.

Jeg har rejst tusindvis af kilometer med Joseph Smith. Jeg kendte hans væsen.⁵

Jeg har jublet over det, jeg kendte til bror Joseph, for i både sit offentlige og private liv havde han den Almægtiges Ånd, og han besad en storsindethed, som jeg ikke siden er stødt på hos noget menneske.⁶

I sin sjæl var han dybt optaget af menneskeslægtens velfærd.⁷

Bror Joseph ville have omsluttet hele menneskeslægten i frelsens principper, hvis han havde magtet det.⁸

Den uddeling, som han blev kaldet til at indlede, er den mest betydningsfulde, som nogen sinde er givet menneskene, og det måtte være netop en sådan mand, som stod i spidsen for den – en mand, som var tro mod Gud og mod sine brødre, som var seer og åbenbarer, og hvis tro på Gud var en sådan, at han aldrig vaklede eller tvivlede, men holdt ud og opmuntrede andre til at fremme det store værk, som lå foran dem.⁹

Joseph Smith blev forudordineret til at oprette Guds værk i de sidste dage.

Joseph Smith blev holdt tilbage i åndeverdenen i tusindvis af år for at kunne blive født i kødet på det rette tidspunkt og blive inspireret af Gud, blive besøgt af ham og blive gjort skikket og rede til den mission, han blev betroet.¹⁰

Joseph Smith blev i lige så høj grad som Jeremias udpeget af Herren, før han blev født. Herren sagde til Jeremias: »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene« (Jer 1:5). Han fik befaling om at foreholde Jerusalems indbyggere deres ugudelighed. Han følte, at det var en svær opgave, men i sidste ende gjorde han, hvad han havde fået befaling om. Så hvad angår Joseph Smith, siger jeg, at han fik dette hverv før verden blev skabt, og han kom frem, da Herren anså tiden for at være inde, til at oprette dette værk på jorden.¹¹

Profeten Joseph Smith blev undervist af Gud Faderen, af Jesus Kristus, af Helligånden og af engle fra himlen.

Joseph Smith er ofte blevet betegnet som en ulærd mand uden boglig uddannelse. Han var husmandssøn og havde ikke mange muligheder for at få en uddannelse. Hvilke forudsætninger havde han for at åbenbare evangeliet i dets fylde for verden? Overhovedet ingen, ud over at han blev undervist af engle fra himlen ved Guds røst og ved Helligåndens inspiration og kraft. De principper, som er blevet åbenbaret for verden ved ham er lige så sande som Guds trone. De har allerede påvirket verden og vil fortsætte dermed, indtil Menneskesønnen kommer.¹²

Joseph Smith blev drevet af Helligånden, og Faderen og Sønnen viste sig for ham som svar på hans bønner, og Faderen sagde til ham: »Denne er min elskede Søn. Hør ham!« (Se JS–H 1:17). Han lyttede opmærksomt til Jesu Kristi ord og blev ved med det, indtil han ligesom Frelseren blev slået ihjel.¹³

Jeg har aldrig, så vidt jeg ved, noget sted læst om den samme kraft, som i nogen uddeling er blevet tilkendegivet for menneskenes børn, som blev tilkendegivet for Guds profet ved organiseringen af denne kirke, da Faderen og Sønnen begge viste sig for profeten Joseph som svar på hans bøn … Det er en vigtig åbenbaring, som aldrig er blevet givet på samme måde i nogen uddeling, som Gud har givet vedrørende sit værk. Guds profet blev betjent af engle fra himlen, da han organiserede Kirken. De var hans lærere, og alt, hvad han foretog sig, og alt, hvad han gjorde fra begyndelsen og frem til hans martyrium, blev åbenbaret af Jesus Kristus.¹⁴

Jeg vil sige, at jeg tror ikke, at der nogen sinde har levet et menneske … som var tættere knyttet til Gud Faderen og Gud Sønnen og Gud Helligånden, end profeten Joseph Smith var. Han besad åbenbaringens kraft fra den dag, han blev kaldet til at modtage præstedømmet, til han døde som martyr. Han nød åbenbaringens kraft dag efter dag. Det kommer tydeligt til udtryk i åbenbaringerne i Lære og Pagter. Når som helst Herren følte, at han måtte irettesætte ham, måtte Joseph Smith med sin egen mund irettesætte sig selv, og han holdt sig ikke tilbage for at meddele Herrens ord, også selv om det var imod ham selv. Han var ét med Herren, han var ét med Helligånden, og han var ét med englene i himlen.¹⁵

Denne mand var så at sige omgivet af den Almægtiges profetier, åbenbaringer og forordninger, og han måtte oplæres, ikke af noget menneske, men Guds engle måtte komme ned og undervise ham; han måtte oplæres ved Guds åbenbaringer, og han blev i årevis undervist ved syner og åbenbaringer og ved hellige engle, udsendt af Gud fra himlen til at undervise ham og berede ham til at lægge grundvolden til denne kirke.

… Selv Joseph kunne ikke, medmindre han var henrykket i evighedens syner, fatte vigtigheden af grundvolden til det værk, han havde lagt. Når han åbnede sin forstand, kunne han i mange henseender forstå Guds hensigter, og disse åbenbaringer modtog han, og de vejledte ham.¹⁶

Trods prøvelser og forfølgelse var profeten Joseph Smith tro mod sit vidnesbyrd.

Da Joseph fortalte den kristne verden om de principper, som Gud havde tilkendegivet for ham, vakte han straks deres antipati. Han måtte kæmpe mod overleveringer, som de havde nedarvet fra deres forfædre, som ikke kendte Gud eller hans handlemåder – overleveringer som var gået i arv til dem gennem tiderne, og som stred mod himlens frelsende sandheder.¹⁷

Hele verden satte sig op imod ham – præst såvel som bonde. Hvad var der galt? Ikke andet end at Joseph Smith var ligesom andre profeter og apostle. Han frembragte en uddeling af Jesu Kristi evangelium, som kom i kontakt med folkets overleveringer – overleveringer, som er gået i arv fra generation til generation.¹⁸

Hans liv var én vedvarende kamp, hvor han mødte modstand fra alle kanter, især fra tidens præster, men han levede med det og glædede sig overordentlig over sit arbejde, indtil han afsluttede sit vidnesbyrd i kødet – efter at have arbejdet omtrent fjorten år med dette formål. Han måtte vade gennem dybt vand, men han mistede aldrig modet, til trods for at han måtte strides med fjender indefra og fjender udefra. Han tabte aldrig storheden af sit kald eller guddommeligheden af dette værk af sigte, men talte og handlede i alle forhold blandt folk som den, han var – Guds profet, den sidste uddelings seer og åbenbarer.¹⁹

Enhver følelse i hans sjæl, enhver stemning i hans sind og enhver handling i hans liv beviste, at han var fast besluttet på at forsvare sandhedens princip, om han så skulle ofre livet.²⁰

Herren fortalte Joseph, at han ville sætte ham på prøve for se, om han ville holde hans pagt eller ej, om han så skulle dø. Og han viste sit værd, og skønt han måtte strides med hele verden og måtte modstå sine falske venners forræderi, og skønt hele hans liv var præget af modgang og ængstelser og bekymringer, så var han under alle sine trængsler, sine fængselsophold, pøbelens angreb og mishandling altid tro mod Gud og tro mod sine venner.²¹

Med en vision om Kirkens skæbne forberedte profeten Joseph Smith de tolv apostle og gav dem magt til at fortsætte Herrens værk.

Kirken blev organiseret den 6. april 1830 med seks medlemmer, men Joseph nærede tro på, at det rige, som netop var blevet oprettet, som et sennepsfrø ville blive en stor kirke og et stort rige på jorden.²²

Joseph Smith var den, han hævdede at være: Guds profet, seer og åbenbarer. Han lagde grundvolden til denne kirke og dette rige og oplevede at overdrage nøglerne til riget til Israels ældster – til de tolv apostle. Han tilbragte den sidste vinter, han levede – tre til fire måneder – sammen med De Tolvs Kvorum, hvor han underviste dem. Det var ikke blot et par timer, hvor han forrettede evangeliets ordinancer for dem, men han tilbragte dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned med at forklare dem og nogle få andre om Guds rige.²³

Nogen tid før sin død blev profeten Joseph af Herren inspireret til at forudse sin egen bortgang fra jorden. Dette kom til udtryk på forskellige måder, men især ved hans store iver efter at overdrage de tolv apostle alle det hellige præstedømmes nøgler og al myndighed, som han havde modtaget. Han kundgjorde både privat og offentligt, at de var udrustet og fuldt ud skikket, og at han havde lagt Guds rige på skuldrene af de tolv apostle.

Jeg, Wilford Woodruff, som er det sidste menneske i kødet, som var til stede ved den lejlighed, føler, at jeg skylder Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Israels Hus og hele verden at bære mit sidste vidnesbyrd for alle folkeslag om, at Joseph Smith, Guds profet, i vinteren 1843-1844 kaldte de tolv apostle sammen i Nauvoo og tilbragte mange dage sammen med os, hvor han gav os vore tempelbegavelser og forklarede os de herlige principper, som Gud havde åbenbaret for ham. Og ved den lejlighed stod han blandt os i næsten tre timer og forklarede os om den storslåede og sidste uddeling, som Gud havde sat sig for at oprette på jorden i disse sidste dage. Værelset var som fyldt af en fortærende ild. Profeten var iført Guds kraft, og hans ansigt strålede og var klart, og han afsluttede sin tale, som jeg aldrig i tid eller evighed skal glemme, med følgende ord:

»Brødre, mit hjerte har været tynget af frygt for, at jeg måske skulle blive taget fra bort jorden med Guds riges nøgler på mig uden at have overdraget dem til andre. Gud har overdraget mig alle Guds riges nøgler, som er nødvendige for at kunne organisere og opbygge Kirken, Zion og Guds rige på jorden samt berede de hellige til Menneskesønnens komme. Jeg takker Gud, brødre, fordi jeg har levet længe nok til at opleve den dag, hvor jeg er i stand til at give jer jeres begavelser, og jeg har nu overdraget jer alle Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømmes og apostelembedets beføjelser med alle de tilhørende nøgler og beføjelser, som Gud har overdraget mig. Og jeg lægger nu al arbejdet, byrden og ansvaret for denne kirke og Guds rige på jeres skuldre, og jeg befaler jer nu i Herren Jesu Kristi navn at ranke ryggen og for himlen og jorden og for Gud, engle og mennesker tage denne kirke og Guds rige på jer. Hvis I ikke gør det, bliver I fordømt.«

Og den samme Ånd, som fyldte værelset dengang, brænder i mit bryst, mens jeg nedfælder dette vidnesbyrd.²⁴

Profeten Joseph Smith beseglede sit vidnesbyrd med sit blod.

Joseph Smith levede, indtil han havde givet verden sit vidnesbyrd, og da han havde overdraget Brigham Young og sine brødre alle disse nøgler, beføjelser og velsignelser, og da han havde ladet disse nøgler blive på jorden i den hensigt, at de aldrig mere skulle tages herfra, og da han havde gjort dette og frembragt optegnelsen, den åbenbarede bog, som rummer hele denne generations skæbne – jøde, ikke-jøde, Zions og Babylons, alle jordens folkeslag – beseglede han dette vidnesbyrd med sit blod i fængslet i Carthage, hvor onde og ugudelige mænd berøvede ham og hans bror Hyrum livet.²⁵

Jeg må sige, at jeg dengang fandt det besynderligt, at profeten og hans bror Hyrum fik lov til at blive taget fra os. Men Joseph Smith var ordineret og lagde på Guds befaling og ved himlens magt og åbenbaringer grunden til denne storslåede uddeling og tidernes fylde. Han kom til verden og blev ordineret til at organisere denne kirke, Kristi kirke, for sidste gang på jorden som forberedelse til Menneskesønnens komme. Efter hans død blev jeg ved eftertanke overbevist om, at han var blevet ordineret til at dø – til at udgyde sit blod som et vidnesbyrd for denne uddeling.²⁶

Joseph … var til sin dødsdag trofast og tapper i sit vidnesbyrd om Jesus.²⁷

Han bar sit vidnesbyrd, lod det nedskrive, beseglede det med sit blod og satte livet til, og dette vidnesbyrd står stadig ved magt for hele verden, og skal vedblive dermed til verdens ende.²⁸

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvad usædvanligt var der ved Wilford Woodruffs første møde med Joseph Smith? (Se side 13-14). Hvad lærer denne beretning os om profeten Joseph Smith?
Slå op på side 14-15, og gennemgå afsnittet om Joseph Smiths personlighed. Hvorfor er det nyttigt at kende til Joseph Smiths personlighed privat såvel som offentligt? Hvordan påvirker vores adfærd inden for hjemmets fire vægge vores evne til at undervise og lede?
Hvilke forhold ved Joseph Smiths måde at opnå kundskab om evangeliets fylde på, gør indtryk på dig? (Se side 15-17).
Hvordan reagerede profeten Joseph Smith på modgang? (Se side 18). Hvad kan vi lære af hans eksempel?
Hvorfor overdrog profeten Joseph Smith rigets nøgler til de tolv apostle? (Se side 18-20). Hvorfor er det vigtigt for os at vide, at dette skete?
Gennemgå præsident Woodruffs beretning om Joseph Smiths død (side 20-21). Hvilke tanker gør du dig om det offer, som Joseph og Hyrum Smith bragte?
Hvad gjorde indtryk på dig, da du læste præsident Woodruffs beretning om profeten Joseph Smith?
Hvorfor er det vigtigt at få et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith? Hvad kan vi gøre for at styrke vores vidnesbyrd om profeten?

Relevante skriftsteder: 2 Nephi 3:6–15; L&P 5:10; 135; JS–H