Kapitel 21

Hold trofast ud under prøvelser og modgang

Hvis vi er trofaste og lydige under prøvelser, styrker Herren os og forbereder os ved hjælp af modgang til en celestial herlighed.

Fra Wilford Woodruffs liv

»Vi er i sikkerhed, så længe vi gør vores pligt,« sagde præsident Wilford Woodruff. »Uanset hvilke prøvelser og trængsler, vi måtte blive udsat for, er Gud med os og bærer os oppe.«¹ Præsident Woodruff talte af egen erfaring, når han underviste i dette princip. Han måtte udholde religiøs og politisk forfølgelse, voldshandlinger fra pøbelen, modstand mod missioneringen, sygdom, dødsfald blandt familie og venner samt livets daglige genvordigheder. Hans reaktion på denne modgang var tro snarere end fortvivlelse. Han stolede på Herrens løfter og fandt styrke i sit eget vidnesbyrd om evangeliet.

I november 1835, da Wilford Woodruff var på mission i det sydlige USA, blev han og hans kammerater vejledt af Herren i prøvelsens stund. Han skrev: »Vi var undervejs en aften … da vi blev overrasket af et voldsomt uvejr. Vi kom til en bæk, der som følge af regnen var steget så meget, at vi kun kunne krydse den ved at lade vore heste svømme over … Vi forsøgte at krydse vandløbet, at vade over det, men i mørket og uvejret fór vi vild i den tætte skov midt i regnen, vinden og vandløbene og de nedfaldne træer. Vi havde krydset vandløb næsten tyve gange … Men Herren forbarmede sig over os midt i vore trængsler, for mens vi famlede os frem i mørket og satte både vores eget og [vore] dyrs liv på spil ved at ride ned ad stejle skrænter, skinnede et klart lys pludselig omkring os og viste os, hvilken fare vi befandt os i. Vi befandt os på kanten af en dyb kløft. Lyset fulgte os, indtil vi fandt et hus og den rette vej.«²

Om denne oplevelse sagde præsident Woodruff: »Vi drog med glæde videre, skønt mørket vendte tilbage og det fortsatte med at regne.«³ Denne beretning illustrerer hans syn på livets vanskeligheder. Han drog altid videre, idet han glædede sig over Herrens velsignelser, selv om nogle prøvelser varede ved.

Wilford Woodruffs lærdomme

Prøvelser og modgang giver os erfaring og er med til at forberede os til celestial herlighed.

Mange mænd og kvinder har uden tvivl ofte undret sig over, hvorfor Gud overhovedet har sat mennesker i en verden som denne, og hvorfor han lader sine børn lide sorg og trængsel her i legemet. Herren har åbenbaret noget vedrørende dette, og vi har lært tilstrækkelig om det til at vide, at det er nødvendigt.⁴

Det virker indlysende, at det er Guds hensigt at lade sine hellige blive grundigt prøvet, så de kan vise, at de er retskafne, og kender den grundvold, som de bygger på.⁵

Skønt vi til tider føler og i forgangne tider har følt trang til at beklage os, fordi vi udsættes for undertrykkelse, forfølgelse og trængsel, ønsker jeg at sige til mine brødre og søstre, at dette er Guds helliges lod … Jeg har aldrig læst om, at Guds folk i nogen uddeling har levet et liv, som var en »dans på roser«, som den sekteriske verden ville sige, uden nogen modgang … Det har været vores lod at gennemleve prøvelser mange gange, og jeg synes ikke, at vi skal beklage os, for hvis vi ikke blev udsat for prøvelser, ville vi næppe føle os hjemme i den anden verden i selskab med profeterne og apostlene, som blev savet i stykker, korsfæstet osv., for Guds ords og Jesu Kristi vidnesbyrds skyld.⁶

Det er umuligt … for Guds hellige at arve et celestialt rige uden at bevise, om de vil overholde Herrens pagter eller ej.⁷

Jesus … steg ned under alt, for at han kunne hæve sig over alt og fatte alt. Ingen er steget længere ned end verdens frelser. Han blev født i en stald, lagt i en krybbe og gik derfra til korset gennem lidelse og blod til en nådetrone, og i hele hans liv var der intet jordisk, som tilsyneladende var værd at eje. Han levede hele sit liv i armod, lidelse, smerte, trængsel, slid, bøn og sorg, indtil han opgav ånden på korset. Ikke desto mindre var hans Guds førstefødte og verdens forløser. Man kan spørge, hvorfor Herren lod sin Søn komme her og leve og dø, som han gjorde. Når vi kommer i åndeverdenen, og sløret trækkes fra, forstår vi måske årsagen og hensigten med alt dette.

I Guds uddelinger og forsyn til mennesket lader det til, at vi er født til at lide smerte, trængsler og sorger. Det er, hvad Gud har bestemt, at menneskene skal gennemgå, og hvis vi udnytter denne prøvetid rigtigt, vil den erfaring, vi får, vise sig at være en stor velsignelse for os, og når vi får udødelighed og evigt liv, ophøjelse, riger, troner, herredømmer og magter med alle velsignelserne ved Kristi evangelium i sin fylde, skal vi forstå og fatte, hvorfor vi konstant blev udsat for angreb i de få år, vi tilbragte i kødet.⁸

Hvad er det, som vi kan udrette eller lide i sammenligning med de talløse riger, troner og herredømmer, som Gud har åbenbaret for os?⁹

Herren og hans folk vil sejre i krigen mellem mørke og lys.

Modstand mod Gud og Kristus, modstand mod lys og sandhed, har eksisteret siden tidernes begyndelse og op til i dag. Det er den krig, som begyndte i himlen, og som altid har stået på, og som skal fortsætte, indtil sidste akt, indtil han regerer, hvis ret det er at regere, når han skal komme i herlighedsskyer for at belønne alle efter de gerninger, som er gjort i legemet.¹⁰

Denne krigeriske stemning, som kommer til udtryk i disse dage, har fandtes i alle aldre, når præstedømmet har været på jorden. Der har altid hersket strid mellem lys og mørke, Gud og Djævelen, hellig og synder, korrekte principper og falske lærdomme. Vi kæmper selv med vores personligheds onde tilbøjeligheder.¹¹

Der er to kræfter på jorden og blandt jordens indbyggere: Guds kraft og Djævelens kraft. Vi har i vores historie haft nogle meget ejendommelige oplevelser. Når Gud har haft et folk på jorden – ligegyldig i hvilken tidsalder – har Lucifer, morgenrødens søn og de mange millioner af faldne ånder, som blev nedstyrtet fra himlen, ført krig mod Gud, mod Kristus, mod Guds værk og mod Guds folk. Og de holder sig ikke tilbage for at gøre det i vor tid og generation. Når som helst Herren har sat sig for at udføre noget, har disse kræfter anstrengt sig for at forpurre det.¹²

Vi må ikke alene kæmpe mod mørkets kræfter, de usynlige kræfter, som omgiver os, men vi må også kæmpe med mange ydre forhold og slås med mange vanskeligheder, som vi nødvendigvis må udsættes for, og jo flere af disse, vi stilles overfor, des mere burde vi blive tilskyndet til at handle og til at arbejde af al kraft for Herren for at grundfæste retfærdighed og sandhed og opbygge Guds værk og tilse, at hans navn æres på jorden.¹³

Da englen gav Joseph Smith [Mormons Bog], vidste Djævelen, at det var grundlaget for et system, som ville omstyrte hans rige. De fordrivelser osv., som dette folk er blevet udsat for, skyldes ikke, at de har været lovovertrædere, eller at de har været mere ugudelige end andre, men at de har lagt grundvolden til Guds rige, som skulle vokse og tage til … og bane vejen for Herren Jesu Kristi komme, han som er kongers Konge og herrers Herre, og som skal komme og regere over hele jorden og over alle andre riger og præsidenter og herskere, og deres undersåtter må erkende, at Jesus er Kristus. Det sidstedages-værk, som vi repræsenterer, skal binde Djævelens magt, som har haft frit spil blandt menneskenes børn … Det er derfor ikke så sært, at Djævelen bliver vred og opildner de ugudelige til at bekrige det. Herren vil inspirere sine tjenere og sætte dem i stand til at forsvare hans rige på jorden. Han står ved roret. Jeg ville ikke regne det for noget, hvis han ikke var ophavsmanden. Det kunne ikke bestå uden ham mod den store kraft, som raser mod det.¹⁴

Vi må vågne op til dåd og påkalde Herren i ydmyghed og leve i harmoni med ham. Da skal vore øjne åbnes, sådan som det var tilfældet med den unge mand, den fordums profet Elisas tjener, og vi får at se, at der er flere for os end mod os (se 2 Kong 6:8–17), og at modstanden blot bidrager til at fremskynde opfyldelsen af Guds hensigter. Sæt jeres lid til Gud, og forlad jer på hans løfter. Lev op til det lys og den kundskab, som I besidder, så skal alt gå jer vel, hvad enten I lever eller dør.¹⁵

Herren våger over os, når vi lider trængsler, og styrker os i forhold til vores tro, ydmyghed og lydighed.

Vi har aldrig lidt mere end Frelseren har, ej heller lige så meget. Hele livet forblev han trofast mod sin Fader og sit kald som verdens frelser. Han bad meget, og han sørgede over for Herren over verdens synder. I dag er han i vores midte. Han er vor talsmand hos Faderen (se L&P 29:5). Han våger over os og vil gøre alt, hvad han kan, for vores frelse.¹⁶

Vi er blevet forfulgt, vi er blevet hjemsøgt, og vi har mødt svære trængsler i vor tid, men Herren har båret os gennem alt dette.¹⁷

Der sker stadig flere ulykker på jorden, men der er en mening med det. Husk dette, og tænk over det. Hvis I gør jeres pligt, og jeg gør min pligt, er vi beskyttet og skal overvinde trængslerne i fred og sikkerhed.¹⁸

Det kræver selvstændighed, ærlighed, tro på Gud og karakterfasthed at leve et liv som sidste dages hellig over for en misbilligende verden og udsat for prøvelser, problemer og forfølgelse.¹⁹

Daniel var parat til at lade sig kaste i løvekulen. De tre hebræere [Shadrak, Meshak og Abed-Nego] frygtede ikke den skæbne, som ventede dem. Apostlene forsvarede sandheden og veg ikke tilbage for at dø for den. Hvorfor kunne disse mænd og andre i tilsvarende situationer stå ved deres overbevisning uden at vige tilbage? Fordi de for det første havde sandheden og selv kendte den, og for det andet fordi Helligånden, Talsmanden, bar dem oppe, som den alene kan gøre det i alle de prøvelser, som Guds folk må udsættes for. Og sådan er det også i dag.²⁰

Jeg har ofte tænkt, at jeg aldrig har set dette folk lykkeligere, end når de er fattige, bliver fordrevet og plaget for Guds ord og for Jesu vidnesbyrds skyld. Guds Ånd har været med dem, og i deres ydmyghed og lidelser har Helligånden, Talsmanden, fulgt dem, og de er blevet fyldt med glæde og trøst og har glædet sig for Herren over alt dette. Sådan havde de ikke følt, hvis de ikke havde bestræbt sig på at holde Herrens bud.²¹

Vi må omvende os og ydmyge os over for Herren vor Gud, så vi kan have og nyde et større mål af Helligånden som forberedelse til det, som venter os.²²

Jeg vil gerne bære vidnesbyrd for de sidste dages hellige. Gud er med sit folk. Han udstikker vores kurs og vil fortsætte med det, hvis vi blot vil lytte til hans røst, og han vil fortsætte med at skænke os tilstrækkelig nåde til at kunne stå imod under prøvelse og besvær. Herren har været barmhjertig mod sit folk i enhver tidsalder, men ligesom Kristus led, ligesom apostlene led – nogle af dem led døden – for Jesu vidnesbyrds skyld, således har de sidste dages hellige lidt, og nogle af dem har også beseglet deres vidnesbyrd med deres eget blod. De er blevet udsat for svære trængsler for evangeliets skyld, men der er aldrig blevet forlangt mere af os, end vi har været i stand til at udholde, og det vil der heller aldrig blive, så længe vi følger himlens råd.²³

Gud rækker hånden ud for at frelse dette folk, og uanset hvor mørke skyerne end måtte være, uanset hvor stærk forfølgelsen, undertrykkelsen og modstanden måtte blive for dette værk, har Herren fra dets begyndelse til i dag våget over dets interesser og har opretholdt det og bevaret det, og han vil fortsætte med det, indtil det er fuldbyrdet, indtil Zion rejser sig og tager sine smukke klæder på, og alle de storslåede begivenheder i de sidste dage er fuldbyrdet.²⁴

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Læs historien på side 211-212. Hvad lærer du af denne historie?
Mange mennesker undrer sig over, hvorfor Gud lader sine børn »lide sorg og trængsel« (side 212). Hvordan besvarede præsident Woodruff dette spørgsmål? (Se side 212-213).
Hvorfor var det nødvendigt for Jesus at lide? (Se side 212-213; se også Alma 7:11–12; L&P 88:6). Hvordan reagerede han på modgang? (Se side 215). Hvordan kan vi følge hans eksempel?
Præsident Woodruff forklarede, at krigen mellem lys og mørke »altid har stået på« (side 213). Hvordan ser du denne krig fortsætte i dag? Hvad kan vi gøre for at forsvare os selv og vores familie i denne krig? (Se side 213-214).
På hvilke måder er du blevet »tilskyndet til at handle« (side 214, andet afsnit) som følge af prøvelser?
Læs 2 Kong 6:8–17. Hvilket indtryk gør denne beretning på dig? Hvad sagde præsident Woodruff, da han omtalte denne beretning? (Se side 216).
På hvilke måder hjælper Herren os til at imødegå vore prøvelser? (Se side 216-217; se også Mosiah 24:13–16). Hvad må vi gøre for at få den trøst og styrke, som Herren tilbyder? Hvordan har Herren hjulpet dig til at udholde modgang?

Relevante skriftsteder: 2 Nephi 2:11–24; Alma 36:3; L&P 58:2–5; 101:1–5; 121:7-8, 29; 122:5–9