Kapitel 10

Ydmyg tillid til Gud

Virkelig styrke udspringer af ydmyg tillid til Gud.

Fra Wilford Woodruffs liv

»Det eneste, jeg har undret mig over hele mit liv,« har præsident Wilford Woodruff sagt, »er, at Herren overhovedet har udvalgt mig til noget, ikke mindst til apostel og præsident. Men det er hans egen sag. Det vedkommer ikke mig.«¹

Skønt præsident Woodruff var overrasket over sine kald i Kirken, vidste han, hvorfor Herren havde kaldet ham. Han bemærkede: »Hvorfor har Herren valgt et så svagt menneske som Wilford Woodruff til at præsidere over sin kirke? Hvorfor valgte han Joseph Smith – en uvidende dreng, som han blev kaldt? Hvorfor har han valgt den type mennesker? For at han kunne arbejde med dem. Han har udvalgt mænd, som anerkender Guds hånd.«²

Præsident Woodruff anerkendte altid Guds hånd, både i sin personlige medgang og i Kirkens fremgang. I en tale, som han holdt i Tabernaklet i Salt Lake City, sagde han: »Jeg takker Herren for mit liv. Jeg takker ham for hans velsignelser og barmhjertighed mod mig. Jeg har grund til at glæde mig over dette, og jeg er forpligtet til at give Gud æren for alt, hvad jeg nogen sinde har fået. Hvis jeg nogen sinde har gjort noget godt, hvis jeg har kunnet forkynde evangeliet og handle således, at jeg har opbygget mine medmennesker, hjemme eller udenlands, er det lykkedes ved Guds kraft … Vi har haft denne kraft. Det er derfor, vi er her i dag. Det er derfor dette tabernakel står her i dag som opfyldelse af de forudsigelser, som Guds profeter udtalte i fordums tid. Det er derfor, at Guds Zion er grundfæstet her i disse bjergdale. Det skyldes alt sammen Guds kraft, ikke nogen menneskers.«³

Wilford Woodruffs lærdomme

Alle vore åndelige og timelige velsignelser afhænger af Gud.

Jeg er fuldstændig afhængig af Herren. Det har jeg altid været i mit privatliv og på mine rejser og pilgrimsrejser, hvor jeg har forkyndt Kristi evangelium for mine medmennesker.⁴

Vi må begynde at forstå, at Guds veje er uendeligt meget mere ophøjede end vore veje, og at hans råd, om end de måtte kræve ofre af os, altid er de bedste og sikreste for os at give agt på og efterleve. Der er tusinder blandt os, som af personlig erfaring kan vidne om, dette er sandt … Vi bør også lære denne vigtige sandhed, at Gud må have al herlighed og ære for at have oprettet sin kirke og sit rige på jorden. Intet menneske kan kræve den i denne eller nogen anden æra. Intet andet end Guds kraft kunne have frembragt evangeliet i sin fylde, organiseret Kirken, indsamlet sit folk til Zion som opfyldelse af åbenbaring samt udført det værk, som er blevet udført.⁵

Vi vil gerne erindre om, at vores styrke, håb og kraft ligger i Guds hænder og ikke i menneskers. Herren selv har udrakt sin hånd for at oprette denne kirke, sit rige, sit værk … Selv har vi ingen magt. Det har vi aldrig haft med hensyn til at lede dette rige, kun ved den almægtige Guds indgriben.⁶

Netop det, at vi har et folk, at vi har et Zion, at vi har et rige, at vi har en kirke og et præstedømme, som er forbundet med himlen, og som har magt til at bevæge himlene, og at vi ved, at himlene kommunikerer med os og leder dette storslåede sidstedages- værk, som de sidste dages hellige er engageret i, netop det burde gøre os ydmyge af hjertet for Herren vor Gud, og det burde bestandig i vores eftertanke og følelser minde os om det ansvar, som påhviler os, både over for ham og over for hinanden, og ligeledes om, at vi er afhængige af, at han skænker os alle velsignelser – af åndelig såvel som af timelig art – som vi nyder.⁷

Det er min opfattelse, at Herren aldrig fra fader Adams tid til i dag har haft et folk, som har fået befaling om at opbygge hans rige og grundfæste hans Zion i verden eller at forkynde omvendelsens evangelium for menneskenes børn, uden at de var fuldstændig afhængige af, at himlens Gud hjalp dem.⁸

Vi ved og forstår udmærket, at vores skæbne, vores stilling og vore velsignelser alle ligger i hans hænder.⁹

Jeg siger til alle mennesker – jøde som ikke-jøde, stor som lille, rig som fattig – at Herren den Almægtige virker ved egen kraft og ikke er afhængig af, at noget menneske udfører hans værk. Men når han kalder menneskene til at udføre sit værk, må de sætte deres lid til ham.¹⁰

Gud udvælger de ydmyge til at udføre sit værk.

Herren har udvalgt de svage i verden til at udføre sit værk. Men han er i stand til at undervise mig og mine brødre, ligesom han var været i enhver anden uddeling. Han har altid udvalgt de svage. Tag for eksempel Moses, som gik i spidsen for Israels børn. Moses sagde, at han havde svært ved at udtrykke sig i ord, og at han ikke kunne udrette noget. Men Herren sagde, at han ville lade en talsmand fremstå for ham. Da Herren ville have en konge over Israel, valgte han David, Isajs søn, som vogtede får. Alle Isajs sønner blev med undtagelse af David ført frem for profeten, men Samuel ville ikke salve [nogen] af dem. Han spurgte Isaj, om han havde flere sønner. Isaj sagde: Ja, jeg har en dreng, som går og røgter får. Profeten ville gerne tale med ham. Da han kom, salvede Samuel ham til konge over Israel. Sådan var det også på apostlenes tid. Hvem var de? [Ulærde] fiskere. Sådan er det også i dag. Begynd med Joseph Smith og se på alle os andre. Hvem er vi? Vi er arme, svage orme fra støvet. Men Herren har udvalgt os, fordi han mente, at han kunne bruge os til noget. Det håber jeg, at han kan.

Jeg tror, at jeg har været apostel længere end nogen anden, som har levet på jorden i disse sidste dage. Skulle jeg prale over det eller være stolt og hoven, fordi jeg har haft præstedømmet så længe? Hvis jeg gjorde det, ville jeg være meget tåbelig. Vi er nødt til at ære Gud. Vi er nødt til at anerkende Guds hånd. Djævelen har stræbt mig efter livet, fra jeg blev født til i dag. Men Herren har altid været på min højre side og reddet mig. Der har været to kræfter på spil – den ene har forsøgt at ombringe mig, og den anden har forsøgt at redde mig. Og dog står jeg her i dag som et svagt redskab i Guds hænder, og så sandt, som Gud lever, agter jeg at gøre min pligt, hvis han viser mig, hvad den er!

… Jeg beder Gud om at skænke os visdom og om at hjælpe os til at være ydmyge, trofaste og sagtmodige af hjertet.¹¹

Hvor ofte har jeg ikke på mine rejser hørt mennesker sige: Hvorfor valgte Gud Joseph Smith? Hvorfor valgte han en dreng til at indlede denne uddeling og lægge grundvolden til denne kirke? Hvorfor valgte han ikke en eller anden betydningsfuld person … ? Jeg har altid kun haft ét svar på et sådant spørgsmål, nemlig at Herren den Almægtige ikke kunne have udrettet noget med dem – han kunne ikke have gjort dem ydmyge. De var ikke den slags mennesker, som nogen sinde er blevet udvalgt til et værk af denne art i verden. Herren den Almægtig vælger de svage i denne verden. Dem kunne han arbejde med. Han valgte Joseph Smith, fordi han var svag, og fordi han havde forstand nok til at indse det.¹²

Når et menneske bliver stolt, falder det.

I har aldrig oplevet en dag, og I kommer aldrig til det, hverken i tid eller i evighed, hvor I ikke længere behøver Guds beskyttelse og omsorg. Den har I brug for gennem hele livet. Når vore unge mænd eller vore gamle mænd eller vore unge piger føler, at de er nået til et punkt, hvor de ikke længere er afhængige af Herren, opdager de, at de har taget gruelig fejl.¹³

Hvis Kirkens præsident eller nogen af hans rådgivere eller apostlene eller nogen anden i sit hjerte føler, at Gud ikke kan undvære ham, og at han er særlig afgørende for, at Herrens værk kan udføres, befinder han sig på gyngende grund. Jeg har hørt Joseph Smith fortælle, at Oliver Cowdery, som var denne kirkes anden apostel, engang sagde til ham: »Hvis jeg forlader denne kirke, falder den.«

Joseph sagde, »Oliver, prøv du bare.« Oliver prøvede det. Han faldt, men det gjorde Guds rige ikke. Jeg har kendt andre apostle på min tid, som har følt, at Herren ikke kunne undvære dem, men Herren fik sit værk til at gå frem uden dem.¹⁴

Jeg har engang set Oliver Cowdery, hvor det syntes som om, at jorden skælvede under hans fødder. Jeg har aldrig hørt et menneske bære et stærkere vidnesbyrd, end han gjorde, når han var under Åndens indflydelse. Men i samme øjeblik han forlod Guds rige, forsvandt hans kraft… Hans styrke blev taget fra ham, ligesom Samsons i Delilas favn. Han mistede den kraft og det vidnesbyrd, som han havde haft, og han genvandt det aldrig helt i kødet, skønt han døde [som medlem af] Kirken.¹⁵

En tredjedel af himlens hærskare blev nedstyrket på grund af oprør…De findes i enhver by og landsby, hvor jordens indbyggere bor, og især hvor der er sidste dages hellige…Tror I, at disse djævle befinder sig omkring os uden at forsøge på noget? Sover de? Har de ikke noget at bestille? Jeg siger til mine brøde, som har præstedømmet: Vi har en vældig krig at føre mod disse ånder. Vi kan ikke undslippe den. Hvad kan de ikke finde på at gøre mod jer? De vil forsøge at få os til at gøre hvad som helst og alt, hvad der ikke er ret. Det ville glæde disse djævle overordentlig, hvis de kunne få mig eller mine brødre til at tro, at vi er betydningsfulde mænd, som er klogere end alle andre – hvis de kunne sætte os op imod hinanden og få os til at bekende vore brødres synder i stedet for vore egne. Vi bør derfor vogte os omhyggeligt. Det bør jeg gøre, det bør mine rådgivere og apostlene gøre, og det bør vi alle gøre … Og hvis vore øjne åbnes, så vi kan fatte det, som hører Gud til, kan vi fatte vore ansvar, kan vi fatte det hellige præstedømmes magt og vores forhold til Gud. Vi bør bestemt ydmyge os over for Herren.¹⁶

Vær ydmyge, vær årvågne og vær bønlige. Vogt jer for stolthed, så I ikke falder, ligesom andre har gjort.¹⁷

Når vi ydmygt stoler på Herren, beskytter og styrker han os.

To prægtige dyder … giver et menneske magt fra himlene – retskaffenhed og en ulastelig karakter. Hvis et menneske besidder disse egenskaber, og han er tro og standhaftig, og hvis vi tilføjer ydmyghed, er han [beskyttet] mod en mangfoldighed af svagheder og kan modstå en masse fristelser. Vi har alle vore svagheder. Gud har givet os dem, så vi kan lære at være ydmyge og barmhjertige mod andre.

Ingen af os er fuldkomne, mens vi bor i kødet, men det menneske, som i ydmyg tillid til Gud aldrig vakler i kampen for det rette, og som aldrig vakler i sin loyalitet mod sandheden, og som altid holder sine pagter, ham kan vi alle standse op for at beundre og med himlens hjælp stræbe efter at efterligne.¹⁸

Jeg ønsker at sige til de sidste dages hellige, at alt, hvad vi behøver at gøre, er at være trofaste, at holde hans bud, være ydmyge og søge ham i kraftig bøn, så skal det gå os vel.¹⁹

Gud er med sit folk. Men vi må lytte til hans røst, adlyde hans bud og ydmyge os over for ham … Der hersker en ro blandt mormonerne – som de kaldes – som verden er forundret over og ikke fatter … Årsagen til denne ro er, at Gud er vores ven, lovgiver og udfrier. Hvis Herren ikke kan udføre sit værk, da kan vi slet ikke. Men det kan han. Det har han altid gjort, og det fortsætter han med at gøre indtil enden. Derfor siger jeg til de hellige: Frygt ikke. Stol på Gud. Mist ikke modet. Lad jeres bønner stige op til Herren Sebaot dag og nat. Bed om det, I ønsker. Når I gør det, besvarer Herren jeres bønner, hvis I beder om det, som er ret. Det er dér, vores styrke ligger. Den ligger i Gud.²⁰

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvorfor er det vigtigt, at vi erkender vores afhængighed af Gud? (Se side 98-99). Hvordan påvirker denne erkendelse vores livsførelse?
Hvem omtalte præsident Woodruff som »de svage i verden«? (Se side 97, 99-100; se også 1 Kor 1:25–28). Hvorfor vælger Herren sådanne mennesker til at udføre sit værk? Hvornår har du set Herren gøre brug af »de svage i verden«?
Læs det tredje afsnit på side 100. Tænk over og drøft, hvad dit liv ville være uden Guds beskyttelse og omsorg. Hvad lærer dette dig om stolthed? Hvad er nogle af følgerne af stolthed?
Hvad kan vi lære af beretningen om Oliver Cowdery på side 100-101?
Læs hele afsnit to på side 101. Hvorfor vil Satan og hans hærskarer have os til at »tro, at vi er betydningsfulde [og] klogere end alle andre«? Hvorfor vil de have os til at »bekende vore brødres synder i stedet for vore egne«? Hvordan kan vi modstå disse fristelser?
Gennemgå de sidste fire afsnit af kapitlet og læg mærke til ord og udtryk, som betyder noget for dig (side 101-102). Hvilke velsignelser får vi, når vi stoler på Herren?

Relevante skriftsteder: Ordsp 3:5–7; Luk 18:9–14; Jakob 2:13–21; Alma 36:3; Helaman 3:35; L&P 112:10; 121:34–40