Min musikalske flugtvej
Alixa B., Holland
Illustrationer: Ben Simonsen
Jeg var på udflugt med skolen. I bussen sad jeg foran en pige, der blev ved med at komme med grove bemærkninger og vittigheder, hvilket gjorde mig ubehagelig til mode. Mine lærere og andre elever bad hende om at holde op, men hun blev bare ved. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, så jeg fandt min MP3-afspiller frem og begyndte at lytte til min yndlingsmusik.
Jeg satte den til at blande numrene, og en af de første sange var en fra youth.lds.org/music Jeg skulle lige til at springe den over, men noget sagde mig, at jeg skulle lytte til den. De næste 20 minutter lyttede jeg til inspirerende musik. Teksten var en opmuntring til at holde ud, og den mindede mig om, at jeg er vor himmelske Faders elskede datter.
Senere på ugen var der fest på skolen. Selvom de spillede mere stuerene versioner af populære dansenumre, var der mange fra min klasse, der begyndte at skrige de ellers fjernede ord fra en bestemt sang.
Igen følte jeg mig dårligt tilpas. Lærerne sad tæt på, men det generede ikke dem. Jeg så på mit håndled. Jeg så, hvad der stod på det armbånd, jeg havde fået ved en ungdomskonference: »Stå I derfor på hellige steder og lad jer ikke flytte« (L&P 87:8).
Jeg vidste, at jeg ikke befandt mig på et helligt sted, så jeg gik ud, indtil de spillede en anden sang.
Jeg ved, at musik kan påvirke os meget. Jeg ved, at det havde hjulpet mig at lytte til inspirerende musik på min MP3-afspiller nogle dage inden, og det gav mig mod til at gå væk fra festen. Disse oplevelser hjælper mig til at komme min himmelske Fader nærmere.