Vi lever i en hektisk verden
Præsident Dieter F. Uchtdorf
Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab
Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen i 2010.
Hvis livet med sin hektiske fart og megen stress har gjort det vanskeligt for jer at juble, så er tiden måske inde til igen at fokusere på det, der betyder mest.
Foto af et fly: © 06 photo/dollar Photo Club; fotoillustration: David Stoker
Har I nogensinde været i et fly og oplevet turbulens? Den mest almindelige årsag til turbulens er en pludselig forandring i luftstrømmen, hvilket får flyet til at vippe, slingre og rulle. Selv om fly er bygget til at modstå langt større turbulens end noget, I nogensinde vil opleve på en almindelig tur, kan det stadig bringe passagerer ud af fatning.
Hvad tror I, piloter gør, når de kommer ud for turbulens? En pilotelev tror måske, at højere fart er en god strategi, fordi det vil få dem hurtigere gennem turbulensen. Men det kan være forkert at gøre. Professionelle piloter ved, at der findes en optimal hastighed til at flyve gennem turbulens, som vil minimere turbulensens negative virkning. Og for det meste vil det sige at nedsætte hastigheden. Det samme princip gælder også for vejbump.
Derfor er det et godt råd at sænke farten lidt, stabilisere retningen og fokusere på det vigtigste, når man støder på ugunstige forhold.
Det moderne liv og dets fart
Et karakteristisk træk ved det moderne liv lader til at være, at vi bevæger os med stadig større fart, uden hensyn til turbulens eller forhindringer.
Lad os være ærlige, det er ret let at have travlt. Vi kan alle finde på en lang liste med opgaver, der overfylder vores kalender. Nogle tror måske endda, at deres værd afhænger af længden af deres arbejdsliste.
De vise modstår fristelsen til at blive fanget af hverdagens hektiske stress og jag. De følger rådet om, at »livet er mere end at øge tempoet«.1 Kort sagt fokuserer de på det, der betyder mest.
Ældste Dallin H. Oaks har for nylig i en generalkonferencetale sagt: »Vi må forsage nogle gode ting for at kunne vælge noget, som er bedre eller bedst, fordi det udvikler tro på Herren, Jesus Kristus, og styrker vores familie.«2
En søgen efter det bedste fører uundgåeligt til Jesu Kristi evangeliums grundlæggende principper – de enkle og smukke sandheder, som en omsorgsfuld, evig og alvidende Fader i himlen har åbenbaret til os.
Hvordan lærer jeg, hvad der er vigtigst?
Jeg tror, at de fleste af os rent intuitivt forstår, hvor vigtigt det basale er. Sommetider lader vi os bare distrahere af så mange andre ting, der virker mere tillokkende.
Trykte materialer, diverse medier, elektroniske redskaber og tingester – alle sammen nyttige ved passende anvendelse – kan blive til skadelige adspredelser eller hjerteløse isoleringskamre.
Men midt i mængden af stemmer og valg står den ydmyge mand fra Galilæa med udstrakte hænder. Ventende. Hans budskab er enkelt: »Kom så og følg mig!« (Luk 18:22). Og han taler ikke i en kraftig megafon, men med en stille, sagte røst (se 1 Kong 19:12). Det grundlæggende budskab i evangeliet bliver let væk i den syndflod af informationer, der rammer os fra alle sider.
De hellige skrifter og de levende profeters ord understreger evangeliets grundlæggende principper og læresætninger. Årsagen til, at vi vender tilbage til disse grundlæggende principper, til den rene lære, er, at de er porten til dybsindige sandheder.
Det basale: Fire kernerelationer
Når vi vender os til vor himmelske Fader og søger hans visdom angående det, der betyder mest, lærer vi igen og igen om vigtigheden af fire væsentlige forhold: Forholdet til Gud, vores familie, vore medmennesker og os selv. Hvis vi vil vurdere vores tilværelse med et åbent sind, vil vi kunne se, hvor vi er drevet væk fra den langt bedre vej. Vore øjne åbnes, og vi indser, hvad der skal gøres for at rense vores hjerte og igen få det rette fokus i livet.
For det første er vores forhold til Gud det helligste og mest afgørende. Vi er hans åndelige børn. Han er vor Fader. Han ønsker, at vi er lykkelige. Når vi søger ham, når vi lærer om hans søn, Jesus Kristus, når vi åbner vores hjerte for Helligåndens indflydelse, bliver vores tilværelse mere stabil og tryg. Vi oplever større fred, glæde og tilfredsstillelse, når vi gør vores bedste for at leve i overensstemmelse med Guds evige plan, og holde hans befalinger.
Vi forbedrer vores forhold til vor himmelske Fader ved at lære om ham, kommunikere med ham, ved at omvende os fra vore synder og aktivt følge Jesus Kristus, for »ingen kommer til Faderen uden ved [Kristus]« (Joh 14:6). For at styrke vores forhold til Gud har vi brug for meningsfuld tid alene sammen med ham. Når vi stille fokuserer på daglig, personlig bøn og skriftstudium, altid stræber efter at være værdige til en tempelanbefaling – vil det være en god investering af vores tid og kræfter til at komme vor himmelske Fader nærmere. Lad os give agt på salmistens opfordring: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (Sl 46:11).
Vores andet væsentlige forhold er til vores familie. Eftersom »ingen anden succes kan kompensere for en fiasko«3 her, må vi prioritere vores familie højt. Vi opbygger dybe og kærlige familieforhold ved at gøre enkle ting sammen, såsom at spise aftensmad sammen, holde familieaften og ved bare at have det sjovt sammen. I forholdet til familien staves ordet kærlighed virkelig t-i-d, tid. At tage sig tid til hinanden er nøglen til harmoni i hjemmet. Vi taler med, frem for om, hinanden. Vi lærer af hinanden, og vi påskønner vore forskelligheder så vel som vore ligheder. Vi skaber et guddommeligt bånd til hinanden, når vi nærmer os Gud sammen i familiebøn, skriftstudium og ved søndagens gudstjeneste.
Det tredje væsentlige forhold, vi har, er til vore medmennesker. Vi opbygger dette forhold med et menneske ad gangen – ved at være opmærksomme på andres behov, tjene dem og give af vores tid og talenter. Jeg blev dybt imponeret over en søster, som var bebyrdet med udfordringer i form af alder og sygdom, men som besluttede, at selv om hun ikke kunne udføre ret meget, så kunne hun lytte. Derfor kiggede hun hver uge efter mennesker, der så bekymrede eller mismodige ud, og så tilbragte hun tid sammen med dem ved at lytte. Hvor var hun dog en stor velsignelse for mange mennesker.
Det fjerde væsentlige forhold er til os selv. Det kan forekomme mærkeligt at tænke på, at vi har et forhold til os selv, men det har vi. Nogle mennesker kan ikke komme ud af det med sig selv. De kritiserer og nedgør sig selv dagen lang, indtil de begynder at hade sig selv. Må jeg foreslå, at vi sætter farten ned og tager lidt ekstra tid til at lære os selv bedre at kende. Gå en tur i naturen, se en solopgang, nyd Guds skaberværk, tænk over evangeliets gengivne sandheder og find ud af, hvad de betyder for os personligt. Lær at se jer selv, som vor himmelske Fader ser jer – som sin dyrebare datter eller søn med guddommeligt potentiale.
Styrken i enkelheden
Styrke kommer ikke af hektisk aktivitet, men af at bygge på et fast fundament af sandhed og lys. Den kommer af at rette vores opmærksomhed og indsats mod Jesu Kristi gengivne evangeliums grundlæggende principper. Den kommer af at vise opmærksomhed mod de guddommelige ting, der betyder mest.
Lad os forenkle vores tilværelse en smule. Lad os foretage de nødvendige ændringer, så fokus i vores tilværelse igen bliver rettet mod den ophøjede skønhed ved den kristne discipels enkle, ydmyge vej – den vej, der altid fører til et liv med mening, glæde og fred.