Men hva’ nu hvis …? Spørgsmål om at tjene som missionær
Når tiden nærmer sig for at kunne tjene på mission, kan I komme i tvivl og spørge jer selv: »Kan jeg virkelig det?« Ja, I kan! Det bliver måske ikke let, men I vil aldrig fortryde det.
Forberedelserne til en mission kan være skræmmende. Der er mange ting, I kan bekymre jer om – penge, viden, generthed – men uanset hvad I end bekymrer jer om, kan I finde den fornødne vished og det mod, I har brug for. Her er nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar, som kan være en hjælp til at overvinde jeres frygt og finde tro til at gå fremad.
Hvad nu, hvis jeg ikke ved nok om skrifterne eller evangeliet?
At forberede sig til en mission bør helt klart omfatte at lære om evangeliet, men I behøver ikke at vide alting, inden I tager afsted. Ældste Neal L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum var som ung for eksempel bekymret for, at han ikke var forberedt godt nok til at tage på mission. Han har fortalt: »Jeg husker, at jeg bad: ›Himmelske Fader, hvordan kan jeg tjene på en mission, når jeg ved så lidt?‹ Jeg troede på Kirken, men jeg følte, at min åndelige kundskab var meget begrænset. Da jeg bad, kom følelsen til mig: ›Du ved ikke alt, men du ved tilstrækkeligt!‹«1
I vil opnå viden om evangeliet, når I trofast arbejder på at lære de evangeliske principper og studerer skriften, og I er ikke alene. Helligånden vil vejlede jer, og I vil få kammerater, missionsledere og missionspræsidenter, der vil hjælpe jer. Husk, hvad ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolvs Kvorum har sagt: »Størrelsen af jeres tro eller graden af jeres viden er ikke det afgørende – det er den retskaffenhed, I udviser i forhold til den tro, I har, og den sandhed, I allerede kender.«2
Hva’ nu, hvis jeg ikke er sikker på, at jeg har et vidnesbyrd?
Det er en afgørende del af sine missionsforberedelser at få et vidnesbyrd. I føler måske, at jeres vidnesbyrd er svagt, men det vil vokse, når I gør en ihærdig indsats for at opbygge det. Husk blot:
-
Find et roligt sted at studere og bede. I har brug for tid til at mærke Åndens inspiration.
-
Efterlev evangeliet. Se Joh 7:17 og hvordan det vil få jeres vidnesbyrd til at vokse.
-
Gå frem lidt ad gangen. »[Jeres] åndelige rejse er en livslang proces. Vi ved ikke alt fra vejens begyndelse og heller ikke undervejs. Vores omvendelse sker trin for trin.«3
Husk også, at jeres vidnesbyrd kan være stærkere, end I tror. Ældste Holland har fortalt denne historie: »En 14-årig dreng sagde for nylig en smule tøvende til mig: ›Bror Holland, jeg kan endnu ikke sige, at jeg ved, at Kirken er sand, men jeg tror, den er det.‹ Jeg krammede den dreng til hans øjne stod ud af hovedet på ham. Jeg fortalte ham med brændende entusiasme, at tro er et dyrebart ord, en endnu mere dyrebar handling, og at han aldrig behøvede at undskylde for ›kun at tro‹. Jeg fortalte ham, at Kristus selv sagde: ›Frygt ikke, tro kun‹ … Jeg fortalte denne dreng, at tro altid har været det første skridt mod overbevisning … Og … hvor stolt jeg var af ham for hans ærlige søgen.«4
Hvad, hvis jeg ikke føler mig værdig?
Hvis der er noget galt, må I tage hånd om det. Jeres biskop eller grenspræsident vil hjælpe jer til at vide, hvad I er nødt til at gøre for at blive rene gennem Jesu Kristi forsoning. Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg opfordrer dig inderligt til ikke at bede om at få at vide, om du skal af sted, men bed i stedet Herren vejlede dig således, som det er nødvendigt, for at du kan blive en værdig, bemyndiget fuldtidsmissionær.«5
Rebekah S. fra Rusland har fortalt om sin oplevelse: »Selvom jeg havde omvendt mig, fik skyld og smerte mig til at tænke, at jeg ikke kunne tjene som missionær, fordi mine fejltagelser havde været for store. Men min biskop og stavspræsident hjalp mig til at gøre brug af forsoningens helende kraft i mit liv. Jeg er så taknemlig for omvendelse. Det betyder alt at være værdig på en mission. Man kan ikke undervise ved Ånden, hvis man ikke er værdig (se L&P 42:14). I vil få fred i hjertet til at kunne tjene andre helhjertet. Det gør hele forskellen!«
Hvordan kan jeg forlade min familie og venner?
Det er svært at tage afsked med sine kære, især når I ved, at tingene har ændret sig, når I vender tilbage – både for jeres venner, familie og især for jer selv. I bekymrer jer måske for, hvordan familien skal klare sig økonomisk uden jer, eller hvordan de reagerer på jeres mission. Men Herren vil tage sig af dem, I elsker, og velsigne dem for jeres tjeneste (se L&P 100:1). Selvom I kommer til at savne dem, har Herren brug for, at I hjælper andre familier til at finde glæden ved evangeliet. Tro på, at vor himmelske Fader ønsker det bedste for jer og jeres familie og husk: »Tro stoler på, at Gud har store ting i vente for enhver af os«.6 Herren har utrolige velsignelser i vente for jer og jeres familie, når I finder troen til at gå fremad.
Hva’ nu, hvis jeg ikke tror, at jeg kan betale for det?
Omkostningerne ved at tage på mission kan virke som et stort offer, men Herren ved, hvad han ønsker af jer. Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Jeg taler til den unge mand, som ikke har nogen anelse om, hvordan han skal finansiere en mission. Jeg ved det heller ikke. Men jeg ved dette: Hvis I har tro og er opsat på at ville af sted, er der en udvej.«7
Loran C. fra England har haft denne oplevelse: »Jeg var lige begyndt at udfylde mine missionspapirer, da de ringede fra min bank og fortalte, at jeg havde et kæmpe overtræk. Min biskop og jeg lagde et budget og en plan for, hvordan jeg skulle betale min gæld, min mission, min tiende og mine andre udgifter. Det krævede noget, og jeg tænkte, at jeg ikke ville nå mit mål. Men jeg betalte trofast min tiende, og Herren trådte til. En gave fra en fremmed gav mig de penge, jeg skulle bruge for at betale min gæld af og opfylde mit missionsmål.«
Hva’ nu, hvis jeg er for genert til at tale med folk?
Tanken om at bruge hele dagen og hver eneste dag på at tale med folk, I ikke kender, kan være hård. Sam L. fra Californien fortæller: »For mig, som ikke engang kan lide at åbne min dør, var tanken om at banke på en total fremmeds dør for at tale om evangeliet uhyrlig.
Ved en ungdomskonference i staven blev vi bedt om at tage ud med missionærerne og forkynde evangeliet. Tage ud med rigtige missionærer? Tale med rigtige mennesker? Jeg var nervøs, men huskede på et skriftsted: ›For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig‹ (Es 41:13). Jeg bad om hjælp, og selvom jeg stadig var lige så akavet, som jeg plejede at være, så følte jeg en styrke fra Helligånden, og jeg fik endda delt to eksemplarer af Mormons Bog ud.
Hva’ nu, hvis det griber forstyrrende ind i min uddannelse eller karriere?
I tænker måske, at I gambler med jeres fremtid, hvis I bruger tid på en mission, hvis I arbejder på at komme ind på universitetet eller for en karriere, men det modsatte er rent faktisk tilfældet. Herren ønsker, at I opnår succes, og han vil hjælpe jer. Der er intet, I måtte opgive, som er mere værd end at tage på mission.
Der er mange andre unge mennesker, der har truffet tilsvarende valg. William H. fra Australien forlod en lovende rugby-karriere og vidste ikke, om det ville være muligt at spille videre, når han vendte hjem (se »Time-out til en mission«, Liahona, juni 2012, s. 50-52). Joseph B. fra Filippinerne gik ind på universitetssekretariatet og var klar til at opgive en enestående chance for en uddannelse (se »Som brændoffer«, Liahona, sep. 2007, s. 40-42). Uanset om det, I håber på, sker eller ej efter jeres mission, så vil ingen mulighed være mere værd end at tjene som missionær.
I vil ikke fortryde det
Vor himmelske Fader ønsker, at vi skal være glade, og han beder os ikke om at gøre ting, der ikke er til velsignelse og hjælp for os. Dersom I trofast gør, hvad Herren beder jer om, selvom det er svært, vil I opdage, at de velsignelser, der følger, langt overgår noget som helst, verden kan tilbyde. I vil aldrig fortryde at have tjent på mission.