Templets velsignelser
Fra talen »Temple blessings«, der blev holdt på Brigham Young University den 15. november 2005. Hvis du vil læse hele den engelske tekst, så gå ind på speeches.byu.edu.
Templets frelsende ordinancer er afgørende for – og selve midtpunktet i – den evige plan for lykke.
Fotoillustration: Craig Dimond.
Tempelbegavelsens velsignelser er af lige så stor betydning for os, som vores dåb var det. Af den årsag må vi berede os på at blive rene, så vi kan træde ind i Guds tempel. Tempeltjeneste er en mulighed for at udføre vores personlige begavelse og ordinancer for de levende og også udføre de samme ordinancer til frelse af de døde. Det er af den grund, at skrifterne formaner os til at opføre templer og berede os til at være værdige til at tage del i de hellige ordinancer og pagter i templet.
Skrifterne lærer os, at den personlige værdighed, der kræves af os af Herren for at kunne komme i templet, og derved påtage os de hellige pagter derinde, er en af de største velsignelser, der er tilgængelige for os i dette liv. Efter at have påtaget os pagterne i templet, bliver vores lydighed ved at efterleve pagterne dagligt derved en tilkendegivelse af vores tro, kærlighed, hengivenhed og åndelige forpligtelse til at ære vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og forbereder os til at leve sammen med dem i evighederne. Templets frelsende ordinancer er afgørende for – og selve midtpunktet i – den evige plan for lykke.
Det hellige tempel
Vi må opnå et vidnesbyrd om og en ærbødig fornemmelse for templet som Herrens hus. Templet er i sandhed et sted, hvor man er »i verden, men ikke af verden«. Når man er bekymret, og når man har vigtige beslutninger, der tynger ens sind og sjæl, kan man bringe sine bekymringer til templet og modtage åndelig vejledning.
For at værne om templets hellighed, så templet kan bevares rent, og indbyde Ånden til at velsigne dem, der træder ind i det hellige tempel for at modtage deres ordinancer og velsignelser, er vi blevet belært om, at intet urent må komme ind i templet. Ærbødighed i templet er af afgørende betydning for, at man kan indbyde Ånden til at dvæle der hver dag og hele tiden.
Da jeg var dreng, tog min far mig på en rejse fra Long Island i New York i USA til tempelpladsen i Salt Lake City, så vi kunne røre ved templet og tale om, hvor vigtigt templet var for mig. Det var ved den lejlighed, at jeg besluttede mig for, at jeg en dag ville vende tilbage og træde ind i templet og modtage ordinancerne.
Templet er en hellig bygning, et helligt sted, hvor vigtige frelsende ceremonier og ordinancer udføres som forberedelse til vores ophøjelse. Det er vigtigt, at vi opnår en sikker viden om, at vores forberedelse til at indtræde i det hellige hus og vores deltagelse i disse ceremonier og pagter, er nogle af de vigtigste begivenheder, vi kommer ud for i vores jordiske liv.
Templets velsignelser gennem historien
I hver eneste uddeling gennem hele historien har Herren befalet profeterne, at der skulle opføres templer, så hans folk kunne modtage tempelordinancerne.
Templet i Kirtland var det første tempel i disse sidste dage, og det spillede en væsentlig rolle i gengivelsen af præstedømmets nøgler. Frelseren viste sig i sin herlighed og anerkendte templet i Kirtland som sit hus. Ved den lejlighed viste Moses, Elias og profeten Elias sig, for at overdrage Joseph Smith de nøgler, som de havde i deres uddeling. Profeten Elias gengav nøglerne fra sin uddeling, som Malakias lovede, så vi kan nyde templets fulde velsignelser i vores liv (se L&P 110).
Herren viser sig i templet i Kirtland, af Del Parson.
Templet i Nauvoo var det første sidste dages hellige tempel, hvor der blev udført begavelser og beseglinger, hvilket viste sig at være en stor styrke for pionererne, da de skulle udholde trængsler på deres vandring over prærien til Zion i Salt Lake Valley.
Da Joseph Smith blev taget til fange i Carthage, stod det klart, hvorfor færdiggørelsen af templet havde betydet så meget for ham. Han vidste, hvad der ville blive krævet af de hellige, og at styrken til at udholde det, der ventede dem forude, måtte komme af at blive begavet med styrke – præstedømmets styrke.
Vore pionerforfædre blev beseglet som familier i Nauvoo. Deres pagter med Herren i templet i Nauvoo var en beskyttelse for dem under deres rejse vestpå, som det er det for os hver især i dag og igennem hele vores liv. Templets ordinancer og pagter er vores beskyttelse i vore prøvelser og trængsler i vor tid og mod det, der venter os i fremtiden. Det er vores arv. Det betegner hvem vi er.
At forlade Nauvoo, af Glen S. Hopkinson, må ikke kopieres
For disse tidlige hellige var deres deltagelse i templets ordinancer afgørende for deres vidnesbyrd, da de mødte modgang, den vrede pøbel, blev drevet fra behagelige hjem i Nauvoo, og på den lange og svære rejse forude. De var blevet begavet med kraft i det hellige tempel. Ægtemænd og hustruer blev beseglet til hinanden. Børn blev beseglet til deres forældre. Mange mistede familiemedlemmer undervejs, men de vidste, at det ikke var slutningen. De var blevet beseglet til hinanden i templet for al evighed.
Templets ordinancer – begavelser og beseglinger
Templerne er de bedste universiteter for højere lærdom, som vi kender, idet de giver os kundskab og visdom om verdens skabelse. Tvætning og salvelse fortæller os, hvem vi er. Begavelsesinstrukserne fortæller os, hvordan vi bør leve her i dette jordiske liv (se L&P 97:13-14).
Hovedformålet med templer er at tilvejebringe de nødvendige ordinancer for vores ophøjelse i det celestiale rige. Templets ordinancer leder os til vor Frelser og giver os de velsignelser, som skænkes os takket være Jesu Kristi forsoning. Selve ordet begavelse antyder, at det er en »gave«. Ordinancen består af en række instruktioner om, hvordan vi bør leve, og pagter, som vi indgår, hvori vi lover at leve retskaffent ved at følge Herren.
Foto af templet inden for i templet i Kansas City Missouri: Matthew Reier
En anden vigtig ordinance er beseglingen for tid og evighed i det celestiale ægteskab. Denne pagt gør det muligt for børn at blive beseglet til deres forældre, og børn, som er født i pagten, bliver del af en evig familie.
Lære og Pagter fortæller os: »Hvad som helst, du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen; og hvad som helst, du binder på jorden i mit navn og ved mit ord, siger Herren, det skal være evigt bundet i himlene; og hvem som helst, hvis synder du forlader på jorden, ham skal de være evigt forladt i himlene; hvem som helst, hvis synder du ikke forlader på jorden, ham skal de ikke være forladt i himlen« (L&P 132:46).
Når et par knæler ved alteret, er jeg som besegler klar over min rolle som Herrens repræsentant. Jeg ved, at det, der besegles på jorden, bogstavelig talt er beseglet i himlen – og aldrig ophæves, hvis de, der bliver beseglet, forbliver trofaste og holder ud til enden.
Spejlene på to vægge over for hinanden i beseglingsværelset er placeret, så de skaber et synsindtryk af uendelighed. Når vi ser ind i disse spejle på den ene side af værelset, repræsenterer de evighederne, som vi har rejst igennem for at komme til jorden. Når vi vender os mod den modsatte side af værelset, ser vi ind i det endeløse spejlbillede, der symboliserer evighederne, efter vi har forladt denne skrøbelige tilværelse på jorden. Beseglingsværelset i sig selv repræsenterer vores jordiske prøvestand her på jorden. Det, vi kan lære af denne tempeloplevelse, er, at vi har truffet det rette valg om at komme til jorden og opleve jordelivet, og at måden, hvorpå vi lever vores liv i denne korte periode, afgør, hvordan vi vil leve i de kommende evigheder.
Du er ved at forberede dig på at møde det jordiske livs prøvelser. Vi kom frivilligt fra Gud Faderens nærhed til denne jordiske prøvestand med handlefrihed og visheden om, at vi ville opleve »modsætning i alt« (2 Ne 2:11). Vores mål (se 1 Ne 15:14) er at iføre os Guds fulde rustning og modstå »Modstanderens brændende pile« (L&P 3:8) med Åndens sværd og troens skjold (se L&P 27:15-18), at holde ud til enden og være værdige til at stå og leve i Gud Faderens og hans Søns, Jesu Kristi, nærhed i al evighed – at opnå det, der kaldes evigt liv.
Jeg giver jer mit vidnesbyrd om, at Gud lever; at Jesus er Kristus; og at Joseph Smith, profeten for vores uddeling, gengav præstedømmets velsignelser, der lader os tage del i templets velsignelser.