Et smilende håb da vi skue
I kan vågne op hver dag … og se et smilende håb, fordi I har en Frelser.
Nogle få dage før vores ældste barnebarn i form af en lille pige blev født, tænkte hendes forældre på, om det ville blive en dreng eller en pige. Den følgende søndag i kirken sang de disse ord: »Et smilende håb da vi skue«, (Salmer og sange, nr. 13). Men en pludselig viden vendte de sig mod hinanden og sagde: »Det er en pige!« Da barnet blev født, gav de hende navnet Hope (Håb).
Hope, som hun så passende blev kaldt, er nu fem år gammel. Hun vågner op hver dag og ser frem til nye eventyr. Hun går i første klasse og hun har så meget, som hun ønsker at lære. Et »klart håb« skinner i hendes øjne (se 2 Nephi 31:20).
I de seneste få uger har jeg mødt mange af jer unge piger. Jeg har talt med jer om jeres talenter, jeres kampe og jeres drømme om fremtiden. I mit sind ser jeg stadig jeres ansigter. Jeg ser lykkelige ansigter hos unge piger, som har været medlem af Kirken i kun seks måneder. Jeg ser det ensomme ansigt hos en pige, som er det eneste medlem af sin familie, og som venter alene ved busstoppestedet. Jeg ser det bekymrede ansigt hos pigen, som spurgte: »Kan jeg nogensinde blive værdig til at tage til templet?« Og jeg ser de trætte ansigter hos de unge piger, som er stået meget tidligt op for at deltage i seminar. Nogle af jer er glade for livet, og nogle af jer bekymrer jer om jeres udfordringer og jeres fremtid. Når jeg har talt med jer, har jeg set, om dette klare håb har skinnet i jeres øjne.
Jeg spekulerer af og til på, om I husker, at I er døtre af en himmelsk Fader, som elsker jer. Da I blev døbt, fulgte I jeres Frelsers eksempel og trådte ind på stien, der går mod tilbage mod jeres himmelske hjem. Nephi siger, at I nu er »på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv; ja, da er I gået ind gennem porten« (2 Nephi 31:18). Eftersom I allerede befinder jer på denne sti, behøver I blot at forblive på den, og for at kunne blive på den, må I nære håb, et lysende håb, som lyser foran jer på jeres vej.
Mormon spørger: »Og hvad skal I håbe?« Hans svar fortæller os om tre store håb: »I skal håbe gennem Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv« (Moroni 7:41).
Da I blev døbt, fik I andel i det første store håb, Kristi forsoning. Hver gang I værdigt nyder nadveren, har I mulighed for at begynde på ny og for at gøre det lidt bedre. Det er som at begrave den gamle, uværdige del af jer selv og begynde forfra med et nyt liv.
Jeg talte med to unge piger, som bogstaveligt talt havde begravet deres gamle måde at være på. De havde noget tøj, som ikke levede op til standarden for Guds pagtsdøtre, så de gravede et stort hul i jorden og smed alt deres dristige tøj i hullet og begravede det!
Jeres håb og tro på Frelseren vil øges, efterhånden som I omvender jer og foretager personlige forandringer, som er det samme som at begrave jeres synder. I vil måske også ønske lidt hjælp fra jeres forældre og jeres biskop, når I arbejder på at blive bedre. Når I omvender jer og værdigt nyder nadveren, kan I »leve et nyt liv« (Rom 6:4). Et smilende håb da vi skue på grund af Kristi forsoning. Eftersom I er blevet døbt er I allerede på vejen til evigt liv. Bliv på den!
Det andet store håb er opstandelsen. I er alle sammen blevet lovet, at I gennem jeres Frelser Jesus Kristus vil opstå, og I ved, at når dette liv er forbi, er der stadig meget mere liv at leve.
Min niece Katie var en håbefuld 20-årig universitetsstuderende med mange talenter og planer for fremtiden. Katie døde for fire år siden i en bilulykke. Selvom vores familie stadig savner hende meget, så ved vi, at vi vil være sammen med hende igen, og vi er ikke bekymrede for hende. I Katies pung var hendes tempelanbefaling, som var blevet givet til hende af hendes biskop, så hun kunne blive døbt for sine forfædre. Katie var værdig. Kort tid før Katie døde, skrev hun disse ord: »Hvis dette var min sidste dag på jorden, så er det denne optegnelse, som jeg vil efterlade. Gør hver dag betydningsfuld … Hold jer nær til Herren. Lær alt, hvad I kan om skrifterne, evangeliet – Guds skaberværk … Giv af jer selv … og husk altid på Kristi eksempel og hans forsoning og stræb hver dag efter at blive ham lig.« Katie var trådt ind på den vej, som fører til evigt liv og blev på den.
På grund af Kristus findes »et smilende håb«, og I behøver ikke at bekymre jer alt for meget om sygdom, død, fattigdom eller andre lidelser. Herren vil sørge for jer. I har ansvar for at holde befalingerne, for at mætte jer med Kristi ord og forblive på vejen til jeres himmelske hjem.
Med håbet om forsoningen og opstandelsen har vi et tredje stort håb, nemlig håbet om evigt liv. Fordi I har en Frelser kan I planlægge en fremtid, der fortsætter ud over dette liv. Hvis I holder befalingerne, er I lovet evigt liv. I kan også forberede jer ved at studere og lære og ved at »blive bekendt med alle gode bøger, sprog … og folk« (L&P 90:15). Ser I: »Alt, hvad vi i dette liv opnår på intelligensens område, skal følge med os i opstandelsen« (L&P 130:18).
Jeg har været velsignet ved at have en mor, som tilbragte sit liv med at forberede sig til at møde Gud. Hun forstår principperne med at skabe, lære og tjene i dette liv. Hendes motto har været: »Byd den opgave velkommen, som kræver at du går ud over dig selv, så vil du vokse«. Lad mig fortælle jer om nogle højdepunkter fra hendes begivenhedsrige liv. I sin ungdom levede hun i Uintah-bjergene, hvor hendes far arbejdede. Hun lærte at fælde høje træer, at fiske og at sove udenfor. Om vinteren gik hun i skole i byen, spillede på et basketball-hold og lærte at spille trompet. Hun gik på universitetet og blev sygeplejerske. Da hun blev gift, tog hun på mission sammen med sin mand i Brasilien, hvor hun lærte at tale portugisisk. Hun har rejst i mange lande og har undervist tusinder om evangeliet. Hun studerer skrifterne dagligt, har skrevet adskillige bøger om sin slægt, holdt styr på 62 børnebørn og kan bage 600 doughnuts i løbet af en morgen.
Min mor har fulgt Frelserens sti med urokkelig tro på ham (2 Nephi 31:19) hele sit liv. Hun vågner op hver dag og ser frem til nye eventyr. For hende er livet så interessant, og hun har stadig så meget at lære.
Eftersom vi har en Frelser, tror vi også på et lykkeligt evigt liv, hvor vi kan skabe, tjene og lære. I befinder jer allerede på den lige og snævre sti, og vi ser et smilende håb.
For nogle få år siden var jeg sammen med min ædle 97-årige bedstemor. Mens hun sad sammenbøjet i sin kørestol, svag og næsten blind, talte hun stille om sit liv. Jeg sagde: »Det er en ond verden. Der er så mange fristelser og udfordringer. Er det muligt at forblive værdig og vende tilbage til vor himmelske Fader?« Hun rettede sig langsomt op og sagde med en meget bestemt stemme: »Ja! Du skal! Det er derfor, du er her!« Tak bedstemor, fordi du har lært mig om håb.
I kan på samme måde som Katie, min mor og den femårige Hope hver morgen vågne op og se frem til nye og spændende dage og se et smilende håb, fordi I har en Frelser. I er blevet døbt i hans kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I skal bare holde fast og fortsætte fremad med et smilende håb mod jeres himmelske hjem. I Jesu Kristi navn. Amen.