2003
Bønnens herlige kraft
Maj 2003


Bønnens herlige kraft

Vi bør bede i overensstemmelse med vor himmelske Faders vilje. Han ønsker at prøve os, at styrke os og hjælpe os med at opnå vores fulde potentiale.

I denne tid med computere, telefoner og personsøgere kommunikerer mennesker bedre med hinanden end nogen sinde før. Men på trods af det mangler den gode kommunikation ofte. Jeg besøgte for nylig et plejehjem, hvor jeg talte med en kvinde om hendes familie. Hun fortalte mig, at hun havde tre sønner, hvoraf to af dem besøgte hende regelmæssigt.

»Hvad med din tredje søn?« spurgte jeg.

»Jeg ved ikke, hvor han er,« svarede hun tårefyldt. »Jeg har ikke hørt fra ham i årevis. Jeg ved end ikke, hvor mange børnebørn jeg har.«

Hvorfor vi beder

Hvis en sådan mor længes efter at høre fra sine sønner, er det let at se, hvorfor en kærlig himmelsk Fader ønsker at høre fra sine børn.1 Gennem bøn kan vi vise vores kærlighed til Gud. Og han har gjort det meget let. Vi kan bede til ham på et hvilket som helst tidspunkt. Der kræves ikke noget særligt udstyr. Vi behøver end ikke at oplade batterierne eller betale en månedlig afgift for denne tjeneste.

Der er nogle mennesker, som kun beder, når de konfronteres med personlige problemer. Andre beder slet ikke. Skriften siger dette: »I erindrer ikke Herren, jeres Gud, i de ting, han har velsignet jer med, men I erindrer altid jeres rigdomme, men I takker ikke jeres Gud for dem.«2

Profeterne har længe fortalt os, at vi skal bede ydmygt og ofte.3

Hvordan vi beder

Jesus har lært os hvordan.4 Vi beder til vor himmelske Fader,5 i Jesu Kristi navn,6 ved Helligåndens kraft.7 Dette er »den rigtige måde at bede på,«8 som kontrast til tomme gentagelser9 eller opremsninger »for at vise sig for mennesker.«10

Jesus åbenbarede, at vi beder til en vis Fader, som ved, hvad vi har behov for, før vi beder til ham.11

Mormon underviste sin søn Moroni om, at vi skal bede »af jeres ganske hjerte.«12 Nephi udbrød: »Jeg beder uophørligt for [mit folk] om dagen, og mine øjne væder min hovedpude om natten … og jeg anråber min Gud i tro, og jeg ved, at han vil høre mit råb.«13

Bønnens søde kraft kan forstærkes ved faste, af og til når det er passende i forhold til et særligt behov.14

Bønner kan bedes i stilhed. Man kan tænke en bøn, især når ordene kommer i vejen.15 Vi knæler ofte ned for at bede, men vi kan også stå eller sidde.16 Den fysiske stilling er mindre vigtig end den åndelige underkastelse i forhold til Gud.

Vi afslutter vores bøn »i Jesu Kristi navn. Amen.«17 Når vi hører andres bøn, tilføjer vi lydeligt vores »amen«, hvilket betyder: »Det er også min bøn.«18

Hvornår vi beder

Hvornår skal vi bede? Herren siger: »Søg flittigt, bed altid og hav tro, så skal alting tjene jer til gode.«19

Alma siger: »Rådfør dig med Herren i alle dine gerninger, og han vil vejlede dig til det gode; ja, når du lægger dig om aftenen, da læg dig for Herren, så han kan våge over dig, medens du sover; og når du står op om morgenen, da lad dit hjerte være fuldt af taksigelse til Gud«.20

Vi beder regelmæssigt for os selv og sammen med vores familie, både ved måltider og ved de daglige aktiviteter. Vi er kort sagt et bedende folk.

Personlig erfaring med bøn

Mange af os har oplevet bønnens søde kraft. En af mine oplevelser blev delt med en stavspatriark fra det sydlige Utah. Jeg mødte ham første gang i min lægekonsultation for mere end 40 år siden i hjertekirurgiens første pionerdage. Dette hellige menneske led meget på grund af et svigtende hjerte. Han bønfaldt mig om hjælp, eftersom han troede, at hans tilstand var et resultat af en beskadiget hjerteklap, der kunne ordnes.

Omfattende undersøgelser viste, at begge hans hjerteklapper var beskadiget. Den ene kunne opereres, men det kunne den anden ikke. Derfor var en operation ikke tilrådelig. Han modtog denne nyhed med dyb skuffelse.

Efterfølgende besøg endte med det samme råd. Til sidst talte han i desperation til mig, meget bevæget: »Dr. Nelson, jeg har bedt om hjælp, og jeg er blevet ledt for dig. Herren vil ikke åbenbare til mig, hvordan den anden hjerteklap skal opereres, men det kan han åbenbare for dig. Dit sind er forberedt. Hvis du vil operere mig, vil Herren åbenbare for dig, hvad du skal gøre. Vil du ikke nok udføre den operation, som jeg har behov for, og bede om den hjælp, som du har behov for.«21

Hans store tro havde en stor virkning på mig. Hvordan kunne jeg afvise ham igen? Efter en brændende bøn sammen, sagde jeg ja til at operere. Som forberedelse til denne skæbnesvangre dag bad jeg igen og igen, men jeg vidste stadig ikke, hvad jeg skulle gøre med hans lækkende hjerteklap. Selv da operationen begyndte,22 spurgte min assistent mig: »Hvad vil du gøre her?«

Jeg sagde: »Det ved jeg ikke.«

Vi begyndte at operere. Efter at vi havde fjernet hindringen i forbindelse med den første hjerteklap,23 blotlagde vi den anden hjerteklap. Vi fandt, at den var intakt, men så meget udvidet at den ikke længere kunne fungere, som den skulle. Mens jeg undersøgte denne hjerteklap, fæstnede et budskab sig meget klart i mit sind: Reducer ringens omkreds. Jeg fortalte dette budskab til min assistent. »Hjerteklappens væv vil være tilstrækkelig, hvis vi på effektiv vis kan reducere ringen til sin normale størrelse.«

Men hvordan? Vi kunne ikke anbringe en rem, ligesom vi ville bruge en rem til at stramme et par for store bukser med. Vi kunne ikke stramme med en rem, som man strammer en saddel på en hest. Så kom der et tydeligt billede i mit sind, der viste, hvordan stingene kunne placeres – så man lavede en fold her og der – så det ønskede mål kunne nås. Jeg kan stadig se det mentale billede – fuldkomment med prikkede linier, der hvor sutursyningen skulle placeres. Operationen blev fuldført, som den blev mig vist i mit sind. Vi afprøvede hjerteklappen og så, at lækken var reduceret bemærkelsesværdigt. Min assistent sagde: »Det er et mirakel.«

Jeg svarede: »Det er et svar på bøn.«

Patientens rekonvalescens var hurtig, og hans tilstand blev forbedret. Det er ikke kun ham, som er blevet hjulpet på en vidunderlig måde, men denne kirurgiske hjælp for menne-sker med de samme problemer var nu også blevet en mulighed. Jeg roser ikke mig selv. Hvis der er nogen, der skal roses, så er det den trofaste patriark og Gud, som besvarede vore bønner. Denne trofaste mand levede i mange år derefter og er siden indgået til sin evige herlighed.

Bed Herren om råd

Når vi beder, bør vi ikke give Herren råd, men bede til Herren,24 og lytte til hans råd.25 Joseph Smiths første bøn indvarslede gengivelsen af evangeliet.26 I 1833 modtog han visdomsordet efter at have bedt Herren om råd.27 Åbenbaringen om præstedømmet, der blev modtaget i 1978, kom efter intens bøn.28 Inspiration angående bygningen af mindre templer kom, efter at præsident Gordon B. Hinckley havde overvejet det.29

Svar på bønner

Ikke alle vore bønner vil blive besvaret, som vi kunne ønske det. Af og til vil svaret være nej. Vi bør ikke blive overrasket. Kærlige jordiske forældre siger ikke ja til alle anmodninger fra deres børn.30

Ved en nylig udvidet familieaften havde vore børnebørn en vidunderlig tid. Et seksårigt barnebarn blev meget ked af det, da hans far sagde, at det var tid til at tage hjem. Hvad gjorde denne kære dreng så? Han kom hen til mig og sagde: »Bedstefar, må jeg have lov til at være ulydig over for min far?«

Jeg sagde: »Nej, min kære. En af livets store lektioner er at lære, at lykke kommer gennem lydighed.31 Tag hjem sammen med din familie, og så vil du blive glad.« Selv om han var skuffet, adlød han pligtskyldigt.

Vi bør bede i overensstemmelse med vor himmelske Faders vilje.32 Han ønsker at prøve os, at styrke os og hjælpe os med at opnå vores fulde potentiale. Mens profeten Joseph Smith blev holdt fængslet i fængslet i Liberty, bønfaldt han om hjælp. Hans bønner blev besvaret med en forklaring: »…alt dette skal give dig erfaring og tjene dig til bedste.«33

Sang om bøn

Jeg har følt mig tilskyndet til at afslutte dette budskab om bøn med en bøn – præsenteret som en salme. Herren har sagt, at »de retfærdiges sang er som en bøn til mig.«34 Musikken kommer fra Hymns,35 hvortil jeg har skrevet nye ord. Takket være Craig Jessop, Mack Wilberg og andre kære venner fra Tabernakelkoret kan vi nu høre denne bønnesang. Bror Jessop, vær så god: [Tabernakelkoret synger »Our Prayer to Thee«].

I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Mange vers henviser til dem, som »var langsomme til at ihukomme Herren, vor Gud« (se Mosiah 9:3; 13:29; Helaman 12:5).

  2. Helaman 13:22.

  3. Se eksempler i Jer 29:11-13; Joel 2:32; Fil 4:6; 1 Nephi 15:8-11; Alma 37:37.

  4. Mens han udvirkede forsoningen, bevarede han en kommunikation gennem bøn med sin Fader, både i Getsemane (se Luk 22:39-44) og på korset på Golgata (se Luk 23:33-34, 46).

  5. Se Matt 6:9; Joseph Smiths Oversættelse, Matt 6:10; Luk 11:2; 3 Nephi 13:9.

  6. Se Jakobs Bog 4:4-5; 3 Nephi 20:31; 27:9; Moses 5:8.

  7. Se Moroni 6:9; 10:4-5.

  8. Bruce R. McConkie, A New Witness for the Articles of Faith, 1985, s. 380.

  9. Matt 6:7.

  10. Matt 6:5.

  11. Se Matt 6:8.

  12. Moroni 7:48.

  13. 2 Nephi 33:3; se også Jakobs Bog 3:1; Alma 31:38; L&P 37:2.

  14. Se Matt 17:21; Mark 9:29; 1 Kor 7:5; Mosiah 27:22-23; Alma 5:46; 3 Nephi 27:1; L&P 88:76.

  15. En af vore salmer fortæller, at »bøn er et hjertes indre sang, tænkt eller sagt … frembåret af den skjulte trang, der dybt i sjælen bor« (Salmer og sange, nr. 75).

  16. Som det passer sig til lejligheden.

  17. Yderligere instruktioner kan findes i Dallin H. Oaks, »Bønnens sprog«, Stjernen, juli 1993, s. 14-17.

  18. Se American Heritage Dictionary, 4. udgave, 2000, s. 57: »Amen … benyttet ved afslutningen af en udtalelse til at udtrykke accept eller godkendelse. [Middle English, fra oldengelsk, fra senlatin amen, fra græsk, fra hebraisk ’amen, helt sikkert, sandelig, fra ’aman, at være fast«).

  19. L&P 90:24; fremhævelse tilføjet.

  20. Alma 37:37; fremhævelse tilføjet. Se også Mosiah 26:39; Alma 26:22. Yderligere belæring fra Paulus, se 1 Thess 5:17.

  21. Selv om hans ord måske ikke er gentaget ordret, så er dette en korrekt gengivelse af hans erklæring.

  22. Denne operation blev udført den 24. maj 1960.

  23. Han havde en forsnævring af sin mitralklap forårsaget af et tidligere anfald af reumatisk feber.

  24. Herren sagde: »Om du beder, skal du modtage åbenbaring på åbenbaring, kundskab på kundskab« (L&P 42:61). Som eksempel henvises til afsnit 9 i Lære og Pagter. Herren forklarede: »Du må udtænke det i dit eget sind, og da må du adspørge mig, om det er rigtigt; og dersom det er rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte brænder i dig, og derved skal du fornemme, at det er rigtigt. Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have sådan følelse, men dine tanker skal være så uklare, at du glemmer det, der var urigtigt« (vers 8-9). Se også Jakobs Bog 4:10.

  25. Se 2 Mos 15:26; 5 Mos 13:17-18; 1 Sam 15:22; Jer 26:4-6; Omni 1:13; L&P 41:1; 133:16.

  26. Se JS-H 1:15-20.

  27. Se L&P 89.

  28. Se Officiel erklæring nr. 2.

  29. Se Church News, 1. aug. 1998, s. 3, 12; 13. mar. 1999, s. 9; 4. mar. 2000, s. 7; 24. juni 2000, s. 9.

  30. Selv Guds Søn udholdt en sådan oplevelse, idet han sagde: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42). Faderen og Sønnen vidste begge, hvad der skulle gøres.

  31. Vedrørende lydighed mod guddommelig lov, se Abraham 3:25. Vedrørende lydighed over for råd fra kærlige forældre, se Ef 6:1; Kol 3:20.

  32. Se Helaman 10:4-5.

  33. L&P 122:7.

  34. L&P 25:12.

  35. Hymns, nr. 337; musik komponeret af Joseph Parry.