Umådelig værdi
Vi kan ofte nyde Helligåndens milde hvisken, der bekræfter sandheden om vores åndelige værdi.
Da jeg besøgte landet Sierra Leone i Vestafrika, deltog jeg i et møde, der blev ledt af stavens primarypræsident. Mariama ledte med en sådan kærlighed, ynde og selvtillid, at det var nærliggende at tro, at hun havde været medlem af Kirken i lang tid. Men Mariama var et forholdsvist nyt medlem af Kirken.
Hendes yngre søster tilsluttede sig Kirken og inviterede Mariama til at komme til en klasse i Kirken sammen med sig. Budskabet gjorde et dybt indtryk på Mariama. Lektionen handlede om kyskhedsloven. Hun bad missionærerne om at lære hende mere, og snart efter modtog hun et vidnesbyrd om profeten Joseph Smith. Hun blev døbt i 2014, og hendes datter blev døbt i sidste måned. Tænk engang, de to grundlæggende lærdomme, der førte til Mariamas omvendelse, var kyskhedsloven og profeten Joseph Smith, to ting, som verden ofte ser som irrelevante, gammeldags eller ubelejlige. Men Mariama vidnede om, at hun var ligesom et møl, der blev tiltrukket af lyset. Hun sagde: »Da jeg fandt evangeliet, fandt jeg mig selv.« Hun opdagede sin værdi gennem guddommelige principper. Hendes værdi som Guds datter blev åbenbaret til hende gennem Helligånden.
Lad os nu møde søstrene Singh fra Indien. Renu, yderst til højre, der var den første af fem søstre, der sluttede sig til Kirken, fortalte om disse tanker:
»Før jeg begyndte at undersøge Kirken, følte jeg ikke rigtigt, at jeg var noget særligt. Jeg var bare en af mange, og mit samfund og kultur lærte mig ikke rigtigt, at jeg havde nogen værdi som enkeltperson. Da jeg lærte om evangeliet og lærte, at jeg er vor himmelske Faders datter, ændrede det mig. Pludselig følte jeg mig speciel – Gud havde faktisk skabt mig og skabt min sjæl og mit liv med værdi og formål.
Før jeg havde evangeliet i mit liv, prøvede jeg altid at bevise over for andre, at jeg var noget særligt. Men da jeg lærte sandheden at kende, at jeg er Guds datter, behøvede jeg ikke at bevise noget for nogen. Jeg vidste, at jeg var noget særligt … Tro aldrig, at I ikke er noget.«
Præsident Thomas S. Monson har sagt det perfekt, da han citerede disse ord: »En sjæls værdi ligger i dens evne til at blive som Gud.«1
For nylig var jeg så velsignet at møde en anden ung kvinde, der forstår den samme sandhed. Hun hedder Taiana. Jeg mødte hende på Primary Children’s Hospital i Salt Lake City. Taiana gik på det næstsidste år på high school, da hun fik kræft. Hun kæmpede en brav kamp i 18 måneder, før hun gik bort for blot et par uger siden. Taiana var fuld af lys og kærlighed. Hun var kendt for sit smittende smil og sit kendetegn, »to tommelfingre op«. Når andre spurgte: »Hvorfor dig, Taiana?«, svarede hun: »Hvorfor ikke mig?« Taiana forsøgte at blive ligesom Frelseren, som hun elskede meget højt. Under vores samtaler fandt jeg ud af, at Taiana forstod sin guddommelige værdi. Det, at hun vidste, at hun er Guds datter, gav hende fred og mod til at møde sin overvældende prøvelse på den positive måde, som hun gjorde.
Mariama, Renu og Taiana lærer os, at Ånden vil bekræfte vores guddommelige værdi for os hver især. Når I virkelig ved, at I er Guds datter, vil det påvirke ethvert aspekt af jeres liv og vejlede jer i den tjeneste, I yder hver dag. Præsident Spencer W. Kimball forklarede det med disse storslåede ord:
»Gud er jeres Fader. Han elsker jer. Han og jeres Moder i himlen værdsætter jer over al måde … I er enestående. I er unikke, I er dannet af evige intelligenser, hvorved I har krav på evigt liv.
Lad der ikke være nogen tvivl i jeres sind om jeres værdi som enkeltpersoner. Hele formålet med evangeliets plan er at give jer mulighed for at nå jeres fulde potentiale, det vil sige evig udvikling og muligheden for at blive guddommelig.«2
Lad mig gøre opmærksom på behovet for at skelne mellem to vigtige ord: Værdi og værdighed. De betyder ikke det samme. Åndelig værdi betyder at værdsætte os selv på samme måde, som vor himmelske Fader værdsætter os, og ikke som verden værdsætter os. Vores værdi blev bestemt, før vi overhovedet kom til denne jord. »Guds kærlighed er uendelig, og den vil vare ved for evigt.«3
Derimod opnås værdighed gennem lydighed. Hvis vi synder, er vi mindre værdige, men vi har aldrig mindre værdi! Vi fortsætter med at omvende os og stræbe efter at blive ligesom Jesus med vores værdi intakt. Som præsident Brigham Young har sagt: »Den mindste, den ringeste sjæl nu på jorden … er verdener værd.«4 Uanset hvad, så har vi altid værdi i vor himmelske Faders øjne.
Hvor mange af os kæmper ikke fra tid til anden på trods af denne vidunderlige sandhed med negative tanker eller følelser om os selv? Det gør jeg. Det er en nem fælde at falde i. Satan er faderen til alle løgne, især når det kommer til vildledende fremstillinger om vores egen guddommelige natur og formål. Når vi ikke har så høje tanker om os selv, tjener det ikke til vores bedste. I stedet holder det os tilbage. Som vi ofte har fået fortalt: »Ingen kan få dig til at føle dig mindreværdig, uden at du lader dem gøre det.«5 Vi kan holde op med at sammenligne vores værste med andres bedste. »Sammenligning stjæler glæde.«6
I modsætning hertil forsikrer Herren os om, at når vi har dydige tanker, så vil han velsigne os med vished, ja, visheden om at vide, hvem vi virkelig er. Der har aldrig været noget vigtigere tidspunkt til at følge hans ord: »Lad dyd uophørligt pryde dine tanker,« sagde han. »Da skal jeres selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed, og … Helligånden skal være jeres stadige ledsager.«7
Herren åbenbarede denne yderligere sandhed til profeten Joseph Smith: »Den, der modtager af Gud, lad ham regne det for at være af Gud, og lad ham glæde sig over, at han af Gud bliver regnet for at være værdig til at modtage.«8 Når vi føler Ånden, som dette vers forklarer, så ser vi, at det, vi føler, kommer fra vor himmelske Fader. Vi anerkender ham og priser ham for at velsigne os. Vi glæder os derefter over, at vi regnes for værdige til at modtage.
Forestil jeg, at I en morgen læser i skrifterne, og Ånden stille hvisker til jer, at det, som I læser, er sandt. Kan I genkende Ånden og være glade for, at I følte hans kærlighed og var værdige til at modtage?
Mødre, I knæler måske ved siden af jeres fireårige, når han beder sin aftenbøn. En følelse kommer over jer, når I lytter. I føler varme og fred. Følelsen er kort, men I indser, at I, i det øjeblik, regnes som værdige til at modtage. Vi modtager sjældent, hvis overhovedet nogensinde, umådeligt store åndelige tilkendegivelser, men vi kan regelmæssigt nyde Helligåndens milde hvisken, der bekræfter sandheden om vores åndelige værdi.
Herren forklarede forholdet mellem vores værdi og hans store sonoffer, da han sagde:
»Husk, at sjæles værdi er stor i Guds øjne;
for se, Herren, jeres forløser, led døden i kødet; således led han alle menneskers smerter, for at alle mennesker kunne omvende sig og komme til ham.«9
Søstre, på grund af det, som han gjorde for os, »er vi bundet til ham med kærlige bånd«.10 Han sagde: »Min Fader sendte mig, så jeg kunne blive løftet op på korset, så jeg, efter at jeg var blevet løftet op på korset, kunne drage alle mennesker til mig.«11
Kong Benjamin forklarede også denne bindende forbindelse med vor Frelser: »Og se, han skal lide fristelser og legemlige smerter, sult, tørst og udmattelse, ja, mere end mennesker kan udholde, uden at det forvolder døden; for se, der kommer blod fra hver pore, så stor skal hans kval være over sit folks ugudelighed og vederstyggeligheder.«12 Den lidelse og resultaterne af den lidelse fylder vores hjerte med kærlighed og taknemlighed. Ældste Paul E. Koelliker har sagt: »Når vi fjerner de forstyrrelser, der trækker os mod verden, og udøver vores handlefrihed for at søge ham, åbner vi vores hjerte for en celestial kraft, der trækker os imod ham.«13 Hvis den kærlighed, vi har til Frelseren, og det, som han gjorde for os, er større, end den energi vi bruger på svagheder, tvivl på os selv eller dårlige vaner, så vil han hjælpe os til at overvinde det, der forårsager lidelse i vores liv. Han frelser os fra os selv.
Lad mig understrege: Hvis verdens pres er stærkere, end den tro på og tillid vi har til Frelseren, så vil verdens pres vinde hver eneste gang. Hvis vi vælger at fokusere på vores negative tanker og tvivler på vores værdi i stedet for at holde fast på Frelseren, bliver det sværere at føle Helligåndens tilskyndelser.
Søstre, lad os ikke blive forvirrede over, hvem vi er! Selvom det ofte er nemmere at være åndeligt passive, end det er at gøre en åndelig indsats for at ihukomme og omfavne vores guddommelige identitet, har vi ikke råd til den eftergivenhed i disse sidste dage. Må vi som søstre »vær[e] trofast[e] i Kristus … måtte Kristus løfte [os] op, og måtte hans lidelser og død … og hans barmhjertighed og langmodighed og håbet om hans herlighed og om det evige liv bo i [vores] sind for evigt.«14 Når Frelseren løfter os højere op, kan vi mere klart se, ikke blot hvem, vi er, men også at vi er tættere på ham, end vi nogensinde kunne have forestillet os. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.