Længsel efter at komme hjem
Vend jeres sjæl mod lyset. Begynd på jeres egen vidunderlige rejse hjem. Når I gør det, bliver jeres tilværelse bedre, lykkeligere og mere målrettet.
Da vi for nylig mødtes med præsident Thomas S. Monson, gav han med stor alvor og et stort smil udtryk for, hvor meget han elsker Herren, og at han ved, at Herren elsker ham. Mine kære brødre og søstre, jeg ved, at præsident Monson er meget taknemlig for jeres kærlighed, jeres bønner og jeres hengivenhed over for Herren og hans storslåede evangelium.
Vidunderhunden Bobbie
For næsten et århundrede siden holdt en familie fra Oregon ferie i Indiana, som ligger over 3.200 km væk, hvor de mistede deres elskede hund, Bobbie. Familien var ude af sig selv og ledte overalt efter hunden, men til ingen nytte. Bobbie var ingen steder at finde.
Sønderknuste rejste de hjem. Hver kilometer bragte dem længere og længere væk fra deres elskede kæledyr.
Et halvt år senere blev familien forbløffet over at finde Bobbie på deres dørtrin i Oregon. »Lurvet, radmager og med fødder slidt ind til knoglen så det ud til, at han havde gået hele distancen … selv.«1 Historien om Bobbie vakte folks opmærksomhed over hele USA, og han blev kendt som vidunderhunden Bobbie.
Bobbie er ikke det eneste dyr, der har forvirret videnskabsfolk med en uforlignelig stedsans og hjeminstinkt. Visse bestande af monarksommerfugle trækker hvert år 4.800 km til himmelstrøg, der er bedre egnede til deres overlevelse. Læderskildpadder rejser tværs over Stillehavet fra Indonesien til Californiens kyster. Pukkelhvaler svømmer fra de kolde have ved Nord- og Sydpolen mod Ækvator og tilbage igen. Som noget, der måske lyder endnu mere utroligt, flyver havternen fra den nordlige polarkreds til Antarktis og tilbage igen hvert år, knap 100.000 km.
Når videnskabsfolk studerer denne fascinerende adfærd, stiller de spørgsmål som »Hvordan ved de, hvor de skal hen?« og »Hvordan lærer hver nye generation denne adfærd?«
Når jeg læser om dette stærke instinkt i dyr, kan jeg ikke lade være med at undre mig over dette: »Er det muligt, at mennesker har en lignende længsel, et indre styresystem, om man vil, der drager dem mod deres himmelske hjem?«
Jeg tror, at alle mænd, kvinder og børn har følt denne længsel mod himlen til en vis grad i deres liv. Dybt inde i os er der en længsel efter på en eller anden måde at nå forbi sløret og omfavne de himmelske forældre, vi engang kendte og elskede.
Nogle undertrykker måske denne længsel og døver deres sjæl over for den. Men de, der ikke slukker dette lys inde i sig selv, kan påbegynde denne utrolige rejse, en forunderlig vandring mod himmelske himmelstrøg.
Gud kalder på jer
Det mageløse budskab i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er, at Gud er vor Fader, at han interesserer sig for os, og at der er en måde, hvorpå vi kan vende tilbage til ham.
Gud kalder på jer.
Gud kender til hver eneste af jeres tanker, jeres bekymringer og jeres største håb. Gud kender de mange gange, I har søgt ham. De mange gange I har følt ubegrænset glæde. De mange gange I har grædt i ensomhed. De mange gange I har følt jer hjælpeløse, forvirrede eller vrede.
Og alligevel, vid, at uanset hvad jeres historie er, om I er snublet, har fejlet, har følt jer nedbrudte, bitre, forrådte eller slået ud, er I ikke alene. Gud kalder stadig på jer.
Frelseren rækker sin hånd ud mod jer. Og som til de fiskere, der for længe siden stod ved Genesaret sø, siger han med uendelig kærlighed til jer: »Kom og følg mig.«2
Hvis I vil høre ham, taler han til jer den dag i dag.
Når I går ad disciplens vej, det vil sige, når I går i retning af vor himmelske Fader, er der noget inde i jer, der vil bekræfte, at I har hørt Frelserens kald og har vendt hjertet mod lyset. Det vil fortælle jer, at I er på rette vej, og at I er på vej hjem.
Siden tidernes begyndelse har Guds profeter tilskyndet mennesker på deres tid til at »[adlyde] Herren din Gud og [holde] hans befalinger og love … og [vende] om til [ham] af hele dit hjerte og af hele din sjæl.«3
Skrifterne giver os tusind grunde til, at vi skal gøre dette.
Lad mig i dag komme med to grunde til, at vi skal vende os mod Herren.
For det første bliver jeres liv bedre.
For det andet vil Gud bruge jer til at gøre andres liv bedre.
Jeres liv bliver bedre
Jeg vidner om, at når vi påbegynder eller fortsætter den utrolige rejse, der fører til Gud, bliver vores liv bedre.
Det betyder ikke, at vores tilværelse bliver fri for sorg. Vi kender alle til trofaste tilhængere af Kristus, der rammes af tragedier og uretfærdighed; Jesus Kristus selv led mere end nogen anden. På samme måde som Gud lader »sol[en] stå op over onde og gode«, tillader han også modgang for at prøve de retfærdige og de uretfærdige.4 Faktisk lader det nogle gange til, at vores tilværelse bliver vanskeligere, fordi vi prøver at efterleve vores tro.
Nej, at følge Frelseren fjerner ikke alle jeres prøvelser. Men det fjerner barrierer mellem jer og den hjælp, jeres himmelske Fader ønsker at give jer. Gud vil være med jer. Han vil lede jeres skridt. Han vil gå ved jeres side og endog bære jer, når I har allermest brug for det.
I vil opleve Åndens uforlignelige frugt: »Kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed [og] trofasthed.«5
Disse åndelige frugter er ikke et produkt af timelig fremgang, succes eller held. De kommer af at følge Frelseren, og de kan følge os trofast, selv midt i de mørkeste storme.
Jordelivets brande og tumult kan true og skræmme, men de, der vender deres hjerte til Gud, vil blive omsluttet af hans fred. Deres glæde bliver ikke mindre. De bliver hverken forladt eller glemt.
»Stol på Herren af hele dit hjerte,« står der i skrifterne, »og støt dig ikke til din egen indsigt. Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.«6
De, der giver agt på det indre kald og søger Gud, de, der beder, tror og vandrer ad den vej, som Frelseren har beredt, selv hvis de til tider snubler på den, får den fortrøstningsfulde vished om, at »alting [skal] virke sammen til gavn for [dem]«.7
For Gud »giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke.«8
»For selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen.«9
Og Herren spørger i sin godhed:
Vil I gerne opleve varig glæde?
Længes I inderst i jeres hjerte efter at føle den »fred, som overgår al forstand«?10
Så vend jeres sjæl mod lyset.
Begynd på jeres egen vidunderlige rejse hjem.
Når I gør det, bliver jeres tilværelse bedre, lykkeligere og mere målrettet.
Gud vil bruge jer
På jeres rejse tilbage til vor himmelske Fader indser I snart, at denne rejse ikke kun drejer sig om at leve jeres eget liv. Nej, denne vej fører jer uundgåeligt til at blive til velsignelse for Guds andre børn, jeres brødre og søstre. Og det interessante ved rejsen er, at når I tjener Gud, og når I interesserer jer for og hjælper jeres medmennesker, vil I se stor fremgang i jeres eget liv, på måder I ikke kunne forestille jer.
Måske anser I ikke jer selv for at være til megen nytte; måske ser I ikke jer selv som en velsignelse for en anden. Ofte er det sådan, at når vi ser på os selv, ser vi kun vores begrænsninger og mangler. Vi tænker måske, at vi skal være »mere« af noget, før Gud kan bruge os: Mere intelligente, mere rige, mere karismatiske, mere begavede og mere åndelige. Velsignelser kommer ikke så meget på grund af jeres evner, men på grund af jeres valg. Og universets Gud vil arbejde inden i jer og gennem jer og højne jeres ydmyge anstrengelser til sine formål.
Hans værk altid er gået fremad på dette vigtige princip: »Af det, som er småt, udspringer det, som er stort.«11
Da apostlen Paulus skrev til de hellige i Korinth, bemærkede han, at ikke mange af dem ville blive anset for at være vise efter verdens standarder. Men det betød ikke noget, for »det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme«.12
Historien om Guds værk er fyldt med mennesker, der har betragtet sig selv som utilstrækkelige. Men de tjente ydmygt, stolede på Guds nåde og hans løfte: »Deres arm skal være min arm, og jeg vil være deres skjold … og de skal kæmpe med mandsmod for mig; og … jeg [vil] bevare dem.«13
Den forgangne sommer havde min familie og jeg en dejlig mulighed for at besøge nogle af de historiske steder fra Kirkens første tid i det østlige USA. Vi genoplevede historien fra dengang på en særlig måde. Mennesker, jeg havde læst så meget om, mennesker som Martin Harris, Oliver Cowdery og Thomas B. Marsh, blev mere virkelige for mig, da vi gik, hvor de gik, og tænkte over de ofre, de havde ydet for at opbygge Guds rige.
De havde mange storslåede karaktertræk, der gav dem mulighed for at yde væsentlige bidrag til genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke. Men de var også mennesker, svage og fejlbarlige, ligesom I og jeg er. Nogle lå i strid med profeten Joseph Smith og faldt fra Kirken. Senere oplevede mange af de samme mennesker en forandring i hjertet, ydmygede sig og søgte og fik atter fællesskab med de hellige.
Vi kan have en tilbøjelighed til at dømme disse brødre og andre medlemmer som dem. Vi siger måske: »Jeg ville aldrig have forladt profeten Joseph.«
Selv om det måske er sandt, ved vi ikke, hvordan det egentlig var at leve på den tid under de omstændigheder. Nej, de var ikke fuldkomne, men hvor er det opmuntrende at vide, at Gud kunne bruge dem alligevel. Han kendte deres styrker og svagheder, og han gav dem den særlige mulighed for at bidrage med en strofe eller en melodi i genoprettelsens herlige hymne.
Hvor er det opmuntrende at vide, at selv om vi er ufuldkomne, vil Gud være generøs og venlig og bruge os til sine formål, hvis vores hjerte er vendt mod ham.
De, der elsker og tjener Gud og deres næste og tager ydmygt og aktivt del i hans værk, vil se vidunderlige ting ske i deres og deres kæres tilværelse.
Døre, der så ud til at være lukket, vil åbne sig.
Engle vil gå foran dem og berede vejen.
Uanset hvad jeres status i samfundet eller i Guds kirke er, vil Gud bruge jer, hvis I er villige. Han vil højne jeres retfærdige ønsker og vende de medfølende handlinger, I sår, til en rig høst af godhed.
Vi kan ikke nå dertil på autopilot
Vi er hver især »fremmede og udlændinge«14 i denne verden. Vi er på mange måder langt væk hjemmefra. Det betyder dog ikke, at vi behøver at føle os fortabte eller alene.
Vor elskede Fader i himlen har givet os Kristi lys. Og dybt inde i hver eneste af os driver en himmelsk tilskyndelse os til at rette øjnene og hjertet mod ham, mens vi foretager vores pilgrimsrejse tilbage mod vores himmelske hjem.
Det kræver en indsats. Man kan ikke nå dertil uden at stræbe efter at lære af ham, forstå hans vejledning, anvende den ivrigt og sætte den ene fod foran den anden.
Nej, livet er ikke en selvkørende bil. Det er ikke et fly på autopilot.
Man kan ikke blot flyde rundt i livets hav og stole på, at strømmen vil føre en derhen, hvor man håber på at være en dag. Livet som discipel kræver vores villighed til at svømme mod strømmen, når der er brug for det.
Ingen anden er ansvarlig for jeres personlige rejse. Frelseren vil hjælpe jer og berede vejen for jer, men den dedikerede indsats for at følge ham og holde hans befalinger må komme fra jer. Det er jeres eneste ansvar, jeres eneste privilegium.
Dette er jeres store eventyr.
Jeg beder jer om at give agt på jeres Frelsers kald.
Følg ham.
Herren har oprettet Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at hjælpe jer med denne forpligtelse til at tjene Gud og mennesker. Formålet med den er at opmuntre, undervise, løfte og inspirere. Denne vidunderlige kirke giver jer muligheder for at udøve medfølelse, række ud til andre og forny og holde hellige pagter. Den er beregnet på at velsigne jer og berige jeres hjem, lokalsamfund og land.
Kom, slut jer til os og stol på Herren. Giv af jeres talenter til hans vidunderlige værk. Ræk ud, giv opmuntring, helbred og støt alle, der ønsker at mærke og give agt på længslen efter vores himmelske hjem. Lad os være sammen om denne herlige pilgrimsrejse til himmelske himmelstrøg.
Evangeliet er et uforligneligt budskab om håb, lykke og glæde. Det er den vej, der fører os hjem.
Når vi tager imod evangeliet i tro og gerning hver dag og hver time, vil vi komme lidt tættere på vor Gud. Vores tilværelse bliver bedre, og Herren vil bruge os på bemærkelsesværdige måder til at velsigne mennesker omkring os og fremme hans evige formål. Dette vidner jeg om og efterlader jer min velsignelse i Jesu Kristi hellige navn. Amen.