Kapitel 21

Profeten Joseph Smith

Joseph Smith var et redskab i Herrens hånd til at genoprette alt det, som havde været tabt i århundreder af åndeligt mørke.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Gennem 1970erne rejste præsident Spencer W. Kimball sammen med andre kirkeledere over hele verden for at møde medlemmerne til områdekonferencer. Ved en af disse konferencer udtrykte han taknemlighed for profeten Joseph Smiths arv:

»Fordi en dreng på fjorten år gik ud i skoven for at bede i New York, kommer hundredtusinder af mennesker nu til områdekonferencer. Fordi en fjortenårig dreng gik ud i skoven for at bede efter i skrifterne at have læst: ›Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud‹ (Jak 1:5), fordi han virkelig fik åbenbaringer fra det høje, har vi Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Vi har alle de velsignelser, der kan gøre os til det lykkeligste folk i hele verden, fordi en dreng på fjorten gik ud i skoven for at bede. Jeg er taknemlig for, at Joseph Smith fandt vej ind i skoven, og jeg er taknemlig for, at han vidste, hvad han gjorde, og at han var alvorlig nok til at tage imod Herrens ord, som det kom til ham og arbejde videre med det og opbygge dette rige.« ¹

Ved en anden lejlighed beskrev præsident Kimball nogle følelser han havde, da han betragtede et portræt af profeten Joseph Smith, der blev fundet i et værelse i Salt Lake-templet: »Jeg ser over på væggen lige foran, og der er Joseph Smith, og jeg tænker på, hvilken stor, stor profet Joseph Smith var. Han var ikke nogen almindelig mand … Jeg tænker på alle de forfølgelser og lidelser, som han gennemgik. Jeg tænker på alle de åbenbaringer, som kom til ham fra himlen, og som han gav videre til os. Og så genvandt jeg ny styrke.« ²

Præsident Kimballs lærdomme

Joseph Smith blev kaldet som profet i overensstemmelse med Guds forudviden og visdom

Joseph Smith blev forberedt i århundreder, før han blev født. Han blev endda kaldt Joseph, før han nogensinde blev født (se 2 Ne 3:14-15). Hans mission var at komme til denne jord i rette tid i disse sidste dage for at åbne dørene til den store verden, at give dem evangeliet, at give dem præstedømmet og at give dem håb, idet de ser frem til evigt liv.³

Joseph Smith, Herrens profet, blev indsat og kaldet før han blev født, for flere tidsaldre siden, for at komme frem i denne tid og for at … indlede, at det sande og levende evangelium blev prædiket i verden.

… Joseph Smith kom til denne verden, som skreg på hjælp; i hundreder af år havde den været hjælpeløs … Det var flere århundreder siden, der havde været en profet … Og så var tiden inde.⁴

Naturligvis var det ikke en tilfældig person på denne planet, som Gud vor Fader og hans Søn Jesus Kristus viste sig for, da de besøgte drengen Joseph Smith, som var i alderen for Det Aronske Præstedømme, for at give denne knøs instruktioner til hele menneskeheden. Herren siger, at denne tilsynekomst, som var omhyggeligt planlagt, snarere skete fordi: »… jeg, Herren, eftersom jeg kendte de ulykker, der var ved at komme over jordens indbyggere, [har] kaldet min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger« (L&P 1:17).

Som en kærlig Fader gør Gud ikke noget ved en tilfældighed, men altid med et formål.⁵

Joseph Smiths første åbenbaring indledte en ny uddeling af guddommelig åbenbaring

Ved særlige behov, på særlige tidspunkter og under passende omstændigheder åbenbarer Gud sig for mennesker, som er beredte på sådanne tilkendegivelser. Og eftersom Gud er den samme i går, i dag og for altid kan himlene ikke være lukkede, medmindre menneskene selv lukker dem gennem vantro.

I vores egen uddeling kom [en sådan] storslået oplevelse. Behovet var påfaldende; et frafald havde lagt sig over jorden og et tæt mørke over folket, og menneskenes sind var formørket og lyset havde været skjult i mulmet (se Es 60:2). Tiden var kommet. Religiøs frihed ville beskytte frøet, indtil det kunne spire og vokse. Et ungt menneske blev forberedt; rent og åbensindet, som havde en sådan ubetinget tro på Guds svar, at himlene ikke kunne forblive som jern og jorden som bronze, som de ellers havde været i mange århundreder (se 3 Mos 26:19).

Denne spirende profet havde ingen forudfattede falske opfattelser og overbevisninger. Han var ikke gennemtrængt af århundreders traditioner, legender, overtro og fabler. Han havde ikke noget, han først skulle have ud af hovedet. Han bad om kundskab og vejledning. Mørkets kræfter kom forud for lyset. Da han knælede alene i den stille skov, forårsagede hans oprigtige bøn en stor kamp, som truede med at ødelægge ham. I århundreder havde Lucifer med ubegrænset herredømme lagt menneskenes sind i lænker og kunne ikke ret godt tåle at miste sit sataniske greb. Dette truede hans ubegrænsede herredømme. Lad Joseph Smith fortælle sin egen historie:

»… Jeg [blev] straks grebet af en magt, der fuldstændig overvældede mig … [og] bandt min tunge … Tæt mørke samlede sig omkring mig, og det forekom mig en tid, som om jeg var dømt til pludselig undergang.

… i netop det øjeblik, da jeg var rede til at … overgive mig til undergang – ikke til en indbildt tilintetgørelse, men til den magt, der blev udøvet af et virkeligt væsen fra den usynlige verden … så jeg en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans …

… jeg følte mig udfriet fra den fjende, som holdt mig bundet. Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Denne er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:15-17).⁶

Himlene, som i vidt omfang havde været lukkede i mange århundreder, var nu blevet åbnede. De stemmer, som havde været tavse, stilfærdige og ikke hørt i mange århundreder, begyndte nu at tale. Åbenbaring, som næsten havde været udslettet, og hvis eksistens næsten var blevet bortargumenteret, var igen tilgængelig …

En ny sandhed, et begreb, der ikke blev forstået af jordens myriader af mennesker, brød frem, og i det øjeblik var der kun ét menneske på hele jordens overflade, som med absolut sikkerhed vidste, at Gud var et personligt væsen, at Faderen og Sønnen var særskilte personligheder med [herliggjorte] legemer af kød og ben, [og at han] var blevet skabt i deres billede. Som Sønnen var i Faderens billede, var Gud Faderen i samme slags billede som Sønnen.⁷

Intet mindre end denne altomfattende åbenbaring til Joseph kunne have opfyldt formålet med at bortfeje århundreders tågedis. Alene et indtryk, en skjult stemme eller en drøm kunne ikke have fjernet de gamle luner og misforståelser.⁸

Denne unge dreng blev betroet den største fylde af kundskab kendt blandt mennesker. Husk, at denne forårsmorgen var der ikke ét eneste menneske i hele verden, som havde fuldstændig kundskab om Gud. Der var mange gode mennesker, men de havde alle vandret i åndeligt mørke i disse mange århundreder. Men her var der en dreng, som vidste det …

Joseph kendte, hvilket ingen anden levende sjæl gjorde, disse absolutter:

Han vidste, at Gud lever, at han er en [herliggjort] person med kød og ben og personlighed ligesom os eller vi ligesom ham, i hans billede.

Han vidste, at den længe hyllede treenighed af tre Guder i én var en myte, et bedrag. Han vidste, at Faderen og Sønnen var to særskilte væsener med form, stemmer og … personligheder.

Han vidste, at evangeliet ikke var på jorden, for Guddommen havde lært ham det, og den sande kirke eksisterede ikke på jorden, for det havde himlens og jordens Gud fortalt ham.⁹

Den morgen i lunden i New York, da Faderen og Sønnen kom til ham, blev måske den største åbenbaring nogensinde, givet til verden.¹⁰

Joseph Smith var Herrens redskab til at gengive evangeliet

Den unge profet fik at vide, at han skulle blive et redskab i Herrens hånd og gengive det evige evangelium til jorden med alt det, som gik tabt i de foregående århundreder. Og disse syner og åbenbaringer fortsatte gennem årene, hvor Jahves stemme hørtes igen og igen, idet evangeliets sandheder, Guds præstedømme, apostelembedet, myndigheder og magt samt Kirkens organisation blev gengivet til jorden gennem denne unge profet, så åbenbaringerne og de evigtvarende sandheder igen er på jorden og tilgængelige for alle de mennesker, der vil acceptere dem.¹¹

Og profeten Moroni viste sig for Joseph og brugte mange timer på at forklare ham, hvordan det amerikanske kontinent var blevet befolket af Lehi og hans efterkommere og også om Mormons Bog, som skulle komme for dagen og blive oversat … Denne optegnelse, Mormons Bog, ville bidrage til at fastslå Herren Jesu Kristi guddommelighed.¹²

Gennem Guds gave og kraft oversatte [Joseph] denne optegnelse, nu kendt som Mormons Bog.¹³

Evangeliet blev åbenbaret, linje på linje, bud på bud, og sandheder blev gengivet og magt blev givet og myndighed blev åbenbaret, og gradvist var der lys nok og folk nok til organiseringen af dette Guds rige, som Daniel så to et halvt årtusinde før (se Dan 2:44-45).¹⁴

Efter lange århundreder med åndeligt mørke begyndte lyset at skinne, da åbenbaring indledte denne uddeling. Profeten Joseph Smith modtog åbenbaringer fra Herren, der bragte dét tilbage til jorden, som var gået tabt – Guds præstedømme – myndigheden, magten, retten til at udføre ordinancer og fortsættelsen af Herrens åbenbaringer til sit folk her på jorden.¹⁵

Magten blev givet til Joseph Smith, hvorved han kunne besegle på jorden, og det ville blive beseglet i himlen. Disse nøgler er blevet givet videre fra præsident til præsident.¹⁶

Profeten Joseph Smith beseglede sit vidnesbyrd med sit blod

Detaljerne fra Joseph Smiths liv kender vi udmærket. Han kundgjorde med det samme sin herlige åbenbaring om Faderen og Sønnen og blev straks undertrykt og forfulgt. Nutids skriftkloge og farisæere har udgivet i hundredvis af ærekrænkende bøger og artikler, har fængslet ham, … rullet ham i tjære og fjer, skudt efter ham og gjort alt, hvad de kunne for at tilintetgøre ham. På trods af alle deres anstrengelser for at tage hans liv, overlevede han bitter og voldsom forfølgelse i mere end en snes år for at fuldføre sin mission, indtil hans time skulle komme.

Han led fireogtyve års helvede, men han nød også fireogtyve års begejstring i samtale med Gud og andre udødelige personer! Hans mission blev fuldført – himlen og jorden blev forbundet igen; Kirken blev organiseret; Brigham Young og andre store ledere blev oplært til at fortsætte den; og han havde på De Tolvs hoveder overdraget enhver nøgle og magt, som han selv besad og som hørte til apostelembedet, og han sagde til dem: »Jeg har lagt grundvolden, og I skal bygge på den, for riget hviler på jeres skuldre.«

Og hans time var kommet, hvor han med sit blod skulle besegle sit vidnesbyrd, som han så ofte havde båret til skarer af venner og fjender …

… Selv om han havde håbet og bedt til, at bægeret skulle gå ham forbi, vidste han, at det var uundgåeligt. Han sagde: »Jeg går som et lam til slagtning« (se L&P 135:4) …

Og en slagtning blev det! Skuddene rungede ud! Og martyrernes blod flød frit, for Hyrum, hans ældre bror, havde valgt at blive sammen med ham. Dette dyrebare blod trængte ned i jorden, beseglede et udødeligt og uigendriveligt vidnesbyrd, som blev ved med at lyde i sind og hjerter.¹⁷

Jesus beseglede sit vidnesbyrd med sit blod. Stefanus gjorde. Joseph Smith har nu beseglet sit vidnesbyrd med sit blod og døde i en ung alder for at sige til hele verden, at pladerne, hvorfra Mormons Bog kom, blev fundet i en høj nær Palmyra i staten New York. Og således blev Jesu Kristi evangelium atter gengivet til jorden gennem forståelsen af denne bog og den hellige Bibel og gennem engles betjening.¹⁸

Joseph blev beskyttet og hans liv blev reddet, hver eneste gang han blev forfulgt, indtil hans værk var fuldbragt, og han havde udført sin del i gengivelsen af evangeliet, præstedømmet og andre nøgler i denne uddeling, og indtil organiseringen af riget var udført. Han kunne ikke slås ihjel før det tidspunkt, om så hele helvedet havde raset mod ham. Han ønskede at leve. Livet var ham kært. Det indeholdt løfter om hjertelig samvær med hans familie, hans brødre og tilfredsstillelsen ved at se værket udvikle sig til en fuldbåren blomst. Men hans værk var udført, andre stærke ledere kunne nu fortsætte, der var brug for ham i marken andetsteds. Allerede da han var i trediverne døde han, som en meget ung mand, og påbegyndte sit arbejde i andre verdener.¹⁹

»Mormonismen vil slå fejl, hvis vi dræber deres profet,« sagde de, … da de myrdede Joseph Smith med koldt blod. Deres fjendtlige, tilfredse grin ved en sådan svinsk handling forandrede sig utvivlsomt til foruroligede grimasser, da det gik op for dem, at de udelukkende havde sparket til skarpe spidser, der kun skadede dem selv. Mormonismen blev ikke tilintetgjort ved dette grusomme martyrium, men her var dens livskraft. Det kød, der blev sønderrevet af kugler, gødede jorden; det blod, de udgød, fugtede frøene; og de ånder, de sendte mod himlen, vil vidne mod dem i evighederne. Sagen består og udvikler sig.²⁰

[Joseph Smiths] arbejde var ikke spildt. Hans vidnesbyrd bevæger sig uafbrudt fremad, videre i al uendelighed.²¹

I dag fremstår et stort folk, hyldet for deres uddannelse, praktiske sans og dyd, og bærer vidnesbyrd om, at Joseph Smiths martyrium, lige som martyrerne før ham, er endnu et at de ufejlbarlige beviser på guddommeligheden af Jesu Kristi evangelium, som er blevet genoprettet i sin fylde gennem denne ydmyge profet.²²

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvad synes du er noget af det største, som Herren har åbenbaret gennem profeten Joseph Smith? (Se eksemplerne på s. 232-236). Når én, som ikke er medlem af Kirken, spørger dig om Joseph Smith, hvad siger du så?
Hvad var Guds rolle, og hvad var Joseph Smiths rolle i forbindelse med at åbne himlene for evangeliets gengivelse? (Se s. 231 og 232-236). På hvilke måder var Joseph Smith forberedt til at modtage åbenbaring?
Hvad vidste Joseph Smith efter den første åbenbaring, som han ikke vidste før? (Se eksemplerne på s. 233-235). Hvordan tror du, at hans følelser om Gud og ham selv blev ændret? Hvilken indflydelse har dit vidnesbyrd om den første åbenbaring haft på dig?
På hvilke måder var Joseph Smith et Herrens redskab til at forbinde himlen og jorden? (Se s. 236). Hvad tror du, det vil sige at være et redskab i Herrens hånd?
Præsident Kimball sagde, at pøbelen havde håbet på at tilintetgøre mormonismen ved at dræbe Joseph Smith (s. 238). Hvilke tanker og følelser får du, når du overvejer, hvad der er sket i Kirken siden Joseph Smiths død?

Skriftstedshenvisninger: Es 29:11-14; L&P 135; 136:37-39.