Kapitel 11

Fremsynet levevis: Efterlev principperne for at være selvhjulpen og beredt

Klog og fremsynet levevis er en livsstil, som opbygger karakteren og øger vores timelige, sociale, følelsesmæssige og åndelige velbefindende.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Da Spencer W. Kimball og hans hustru Camilla var unge, »vidste de, at de ikke var rige. Men de havde arbejde og evner. De vidste, hvordan de skulle administrere deres egne penge, leve inden for deres indkomst og spare op til fremtiden.« ¹

De klarede sig gennem tider med vidtstrakte, økonomiske vanskeligheder – den første verdenskrig (1914-1918), den store depression (1929-1939) og anden verdenskrig (1939-1945). Da præsident Kimball havde oplevet disse udfordringer, konkluderede han: »Det, jeg har set med egne øjne, gør mig bange for ikke at gøre, hvad jeg kan, for at beskytte mig mod ulykker.« ²

Han så blandt andet, hvordan andre kæmpede: »Lige siden min barndom har jeg hørt Brødrene sige: ›… kom ud af gæld og hold dig væk fra gæld‹. Jeg var i nogle år ansat i bankverdenen, og jeg så den forfærdelige situation mange mennesker kom i, fordi de havde ignoreret dette vigtige råd.«

Udover sit bankjob førte Spencer regnskab for nogle af de lokale forretninger. »En af mit livs chokerende oplevelser var i bøgerne at se gælden for mange af de mennesker i området, jeg kendte. Jeg kendte dem. Jeg vidste cirka, hvad deres indkomst var, og så så jeg dem ødsle den væk. Med andre ord så jeg, at de købte deres tøj, sko og alt, hvad de havde, på kredit.

Og da var det min pligt at sende regningen til dem i slutningen af måneden. Og mange kunne ikke betale i slutningen af måneden. De kunne ikke engang betale de afdrag, der blev aftalt. Og eftersom jeg var vokset op i et hjem, der passede på sine midler, kunne jeg ikke forstå det. Jeg kunne forstå, hvorfor en person købte et hus på afbetaling eller måske endda en bil. Men jeg forstod aldrig helt, hvordan nogle kunne gå med tøj, de ikke ejede. Eller spise mad, som de måtte købe på kredit.« ³

I sine lærdomme talte præsident Kimball ikke kun om økonomi, men også om andre ting, som havde med fremsynet levevis at gøre, såsom personligt ansvar, arbejde, hjemmeproduktion og forråd. Han sagde: »Lad os praktisere principperne for personlig og familiemæssig beredthed i vores daglige liv. ›… men hvis I er beredte, skal I ikke frygte‹ (L&P 38:30).« ⁴

Præsident Kimballs lærdomme

Vi er ansvarlige for vores eget sociale, følelsesmæssige, åndelige, fysiske og økonomiske velbefindende

Kirken og dens medlemmer er blevet befalet af Herren at være selvforsynende og uafhængige (se L&P 78:13-14).

Ansvaret for hver enkelt persons sociale, følelsesmæssige, åndelige, fysiske eller økonomiske velbefindende hviler først og fremmest på ham selv, dernæst på hans familie, og derefter på Kirken, hvis han er et trofast medlem af den.

Ingen sand sidste dages hellig, som fysisk og følelsesmæssigt er i stand til at klare sig selv, vil frivilligt overlade arbejdet med at forsørge sig selv og sin familie til nogen anden. Han vil, så længe han kan, forsørge sig selv og sin familie åndeligt og timeligt, under Herrens inspiration og ved hjælp af eget arbejde (se 1 Tim 5:8).⁵

Når vi rejser rundt og besøger mennesker over hele verden, ser vi det store timelige behov hos vores folk. Og mens vi længes efter at hjælpe dem, forstår vi den livsvigtige betydning af, at de lærer denne vigtige lektie: at den højeste åndelighed opnås, når vi overvinder kødet. Vi opbygger karakter, når vi opmuntrer folk til at sørge for deres egne behov.⁶

Intet omfang af filosofering, undskyldninger eller rationalisering vil nogen sinde forandre det fundamentale behov for at være selvhjulpen. Sådan er det, fordi:

»Al sandhed er uafhængig i den sfære, hvori Gud har sat den, så den selv kan handle, ligesom al intelligens også er det; ellers ville der ingen tilværelse være« (L&P 93:30). Herren erklærer, at »heri ligger menneskets handlefrihed« (se L&P 93:31), og med denne handlefrihed kommer ansvaret for selvet. Med denne handlefrihed kan vi stige til herlighed eller falde til fordømmelse. Lad os hver især og som en helhed altid være selvforsynende. Det er vores arv og vores forpligtelse.⁷

Vi har lagt betydelig vægt på personlig og familiemæssig beredthed. Jeg håber, at hvert medlem af Kirken reagerer passende over for disse direktiver. Jeg håber også, at vi forstår og lægger vægt på det positive og ikke det negative. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå Hjælpeforeningen forkynder personlig og familiemæssig beredthed i form af en »fremsynet levevis«. Det antyder at holde hus med [og leve sparsommeligt for] vore forsyninger, at planlægge vore økonomiske forhold klogt, at sørge for personlig sundhed samt tilstrækkelig uddannelse og forberedelse af sin karriere, idet man i passende grad er opmærksom på hjemmeproduktion og forråd såvel som udvikling af følelsesmæssig modstandskraft.⁸

Vi er blevet rådet til at deltage i hjemmeproduktion og forråd

Herren har tilskyndet sit folk til at opbevare et års forråd eller mere af grundelementerne til vanskelige tider og forberede sig til nødsituationer, så når oversvømmelserne, jordskælvet, hungersnøden, orkanen og livets storme kommer, at vore familier kan klare sig gennem de svære dage.⁹

Vi opfordrer jer til at dyrke alle de fødemidler, som lader sig gøre på jeres ejendom. Frugtbuske, vindruer, frugttræer – plant dem, hvis klimaet egner sig til det. Dyrk grøntsager og spis dem fra jeres egen køkkenhave. Selv de, der bor i lejlighed, kan almindeligvis dyrke en smule fødevarer i potter og altankasser. Studér de bedste metoder til fremelskning af jeres egne fødevarer. Gør jeres have smuk og attraktiv såvel som produktiv. Hvis der er børn i jeres hjem, så involver dem i processen ved at give dem særlige opgaver og ansvar.¹⁰

Jeg håber, at vi forstår, at når vi har en køkkenhave … som ofte er nyttig til at begrænse udgifter til fødevarer og skaffe liflig, frisk frugt og grønt, er det meget mere end det. Hvem kan måle værdien af en særlig samtale mellem far og datter, mens de luger eller vander køkkenhaven? Hvordan vurderer vi det gode, der kommer af det, vi lærer om de evige love, når vi planter, dyrker og høster? Og hvordan måler vi værdien ved, at familien er sammen og samarbejder, når vi henkoger, tørrer eller på anden måde konserverer høsten? Ja, vi lægger reserver på lager, men måske er der et større gode i det, vi kan lære, når vi lever sparsommeligt.¹¹

Vi opfordrer familierne til at have et års forråd; og vi siger det igen og igen og gentager igen og igen det skriftsted, hvor Herren siger: »Hvorfor siger I: ›Herre, Herre!‹ til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?« (Luk 6:46). Hvor tomt er det ikke, når de sætter deres såkaldte åndelighed i sving og kalder ham ved dette betydningsfulde navn, men så undlader at gøre det, som han siger.¹²

Efterhånden som vi bliver mere velhavende og vore bankkonti vokser, kommer der en følelse af sikkerhed, og sommetider synes vi ikke, at vi behøver det forråd, som Brødrene har foreslået … Vi må huske, at forholdene kunne ændre sig, og et års forråd af de nødvendigste varer kan meget vel en dag blive påskønnet af os selv eller andre. Så vi vil gøre klogt i at lytte til det, som vi har fået at vide og at følge det til punkt og prikke.¹³

Vi bør arbejde for det, vi får

Med hensyn til alle faserne i livet tror jeg på, at mennesket burde være selvhjulpent. Det burde pløje, plante, dyrke og høste og ikke forvente, at deres tro brødføder dem.¹⁴

Arbejde er en åndelig nødvendighed såvel som en økonomisk nødvendighed.¹⁵

Arbejde bringer lykke, selvværd og fremgang. Det er midlet til al opnåelse; det er det modsatte af lediggang. Vi har fået befaling om at arbejde (se 1 Mos 3:19). Forsøg på at opnå et timeligt, socialt, følelsesmæssigt eller åndeligt velbefindende ved hjælp af arbejdsløshedsunderstøttelse er en overtrædelse af den guddommelige befaling om, at vi skal arbejde for det, vi får.¹⁶

Vi kan ikke for tit blive mindet om, at Kirkens velfærdshjælp i bund og grund er åndelig, og at disse åndelige rødder ville visne, hvis vi nogensinde tillod noget, der ligner filosofien bag arbejdsløshedsunderstøttelse at komme ind i velfærdstjenestens administration. Enhver, som har fået hjælp, kan gøre et eller andet. Lad os følge Kirkens orden i denne henseende og sikre os, at alle, der får, giver af sig selv til gengæld. Lad os være på vagt, så vi ikke accepterer verdslige erstatninger for den plan for omsorg for de fattige, der er Herrens egen metode.¹⁷

Herrens veje opbygger den enkeltes selvtillid og udvikler og heler den enkeltes værdighed, mens verdens veje undertrykker den enkeltes syn på sig selv og forårsager dyb krænkelse.

Herrens veje får den enkelte til at fremskynde sine anstrengelser for at blive økonomisk uafhængig igen, selv om man midlertidigt må have hjælp på grund af særlige omstændigheder. Verdens veje uddyber den enkeltes afhængighed af velfærdsprogrammer og har tendens til at gøre vedkommende mere fordringsfuld snarere end at opmuntre til økonomisk uafhængighed.

Herrens veje hjælper vore medlemmer til selv at få et vidnesbyrd om evangeliet angående arbejde. For arbejde er vigtigt for menneskelig lykke såvel som for produktiviteten. Verdens veje lægger imidlertid større og større vægt på fritid og fritagelse fra at arbejde.¹⁸

Det er rigtigt at arbejde. Hver mand, kvinde og barn burde arbejde. Selv små børn burde lære at dele, hjælpe med hus- og havearbejde, anlægge have og plante træer, samle frugt og gøre alt det, som skal gøres, for det gør dem til stærkere personer og opbygger deres tro og karakter.

Vi ønsker, at I forældre finder noget arbejde til jeres børn. Insister på, at de lærer det, de skal, i skolen. Lad dem ikke lege hele tiden. Der er en tid til leg, der er en tid til arbejde og der er en tid til lektielæsning. Sørg for, at jeres børn udvikler sig, sådan som I ved, de burde udvikle sig.¹⁹

Arbejde bør være det herskende princip i vore kirkemedlemmers liv (L&P 42:42; 75:29; 68:30-32; 56:17).²⁰

Vi kan blive økonomisk uafhængige ved at spare op, undgå gæld og sætte tæring efter næring

Er I forberedte og forsikrede mod død, sygdom, en længerevarende, forkrøblende sygdom hos familieforsørgeren? Hvor længe kan I klare jer uden indtægt? Har I noget lagt til side? Hvor længe kan I klare jeres mange udgifter til hjem, bil, værktøj og redskaber? …

Den første reaktion er: Det kan vi bare ikke. Vi kan næsten ikke klare os uden at bruge hver eneste øre hver måned … Hvis I svært ved at klare jer, når jeres indtægt øges, har et godt job, er ganske produktive og unge, hvordan kan I så klare jer i nødsituationer med nedsat arbejdstid, sygdom og andre uforudsete problemer, der kan dukke op?²¹

I skal ikke bruge alt, hvad I tjener. Der skal lægges penge til side til jeres børns mission og uddannelse. De kan påtage sig ansvar og tage småjobs, hvorved de også kan hjælpe til med at rejse midlerne, og i stedet for at bruge disse små beløb, kan de lægge dem til side til disse vigtige formål. Det kan betyde, at forældre i dag må undvære mange ting, som de godt kunne tænke sig, men i morgen vil de høste belønningen.²²

Undgå gæld … I dag synes alting at pege hen mod gæld. »Få jer et kontokort og køb alting på kredit«, er hvad I bliver opmuntret til at gøre. Men sandheden er, at vi ikke behøver at gøre det for at opretholde livet.²³

Vi spekulerer på, hvad de af vore medlemmer vil gøre, som bruger alt, hvad de tjener og mere til. Hvis beskæftigelsen og indtægten falder, hvad vil der så ske? Lever I over evne? Skylder I så mange penge væk, at I ikke kan betale, hvis tiderne bliver værre? Er jeres stødpude i stand til at klare et stød?²⁴

Planlæg og arbejd på en måde, der gør jer lykkelige, selv om I må klare jer uden visse af de ting, som I kunne have anskaffet jer i tider med velstand. Sæt tæring efter næring, og lev ikke over evne … Indkøb det nødvendige klogt og omhyggeligt. Stræb efter at opspare en del af det, I tjener. Forveksl ikke mange ønsker med grundlæggende behov.²⁵

Lad os som enkeltpersoner, som familier og som menigheds- og stavsledere lære at sætte tæring efter næring. Der er styrke og frelse i det princip. Nogen har sagt, at vi er rige i forhold til det, som vi kan undvære. Som familier og som kirke kan og bør vi sørge for det, der er virkelig nødvendigt for vore medlemmer, men vi må være påpasselige med ikke at bruge penge til andet end det, der er nødvendigt eller til formål, der ikke direkte berører vore familiers velfærd eller Kirkens grundlæggende mission.²⁶

Beredthed er en måde at leve på, som i sig selv medfører en belønning

Beredthed er, når det efterleves rigtigt, en måde at leve på, ikke et pludseligt, bemærkelsesværdigt program.²⁷

Vi kunne henvise til alle de forskellige dele af personlig og familiemæssig beredthed, ikke i forhold til brand eller ødelæggelse, men i forhold til at dyrke en livsstil, der i sig selv er en daglig belønning.

Lad os gøre dette, fordi det er rigtigt, fordi det er tilfredsstillende, og fordi vi er lydige mod Herrens råd. I den ånd vil vi være beredte til de fleste eventualiteter, og Herren vil give os fremgang og styrke os. Det er rigtigt, at der vil komme vanskelige tider – for Herren har forudsagt dem – og ja, Zions stave er »som forsvar og som tilflugt fra uvejret« (L&P 115:6). Men hvis vi lever fornuftigt og sparsommeligt, vil vi være lige så sikrede, som var vi i hans hånd.²⁸

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Når vi forudsætter, at vores liv er knyttet til familie, venner, Kirken og samfundet, hvad tror du så, det vil sige at være selvhjulpen og uafhængig? (Se s. 119-120).
Præsident Kimball belærte, at »socialt, følelsesmæssigt, åndeligt, fysisk [og] økonomisk velbefindende« er nogle af principperne i en fremsynet levevis (s. 119). På hvilken måde hænger åndeligt velbefindende sammen med de andre principper?
Når du læser det afsnit, der begynder på side 120, så tænk over, hvor godt forberedt du er på »livets storme«. Hvordan kan vi blive bedre forberedt?
Hvilke goder kan en køkkenhave bidrage med i en familie, udover fødevarer? (Se s. 121).
Præsident Kimball sagde, at »arbejde er en åndelig nødvendighed« (s. 121). Hvilke åndelige goder har du oplevet ved at arbejde? På hvilke måder kan vi hjælpe vore børn med at lære vigtigheden af arbejde?
Hvad tror du forskellen er mellem et ønske og et behov? Hvilken indstilling kan hjælpe os med at kontrollere vore behov? (Se eksemplerne på s. 123-124 og beretningerne på s. 117, 119). Hvilke fordele er der ved at have et budget? Hvilken hjælp kan vi få som vejledning til at lægge et budget over vores midler?
Læs det afsnit, som begynder nederst på side 124. På hvilke måder giver beredthed en daglig belønning?

Skriftstedshenvisninger: 1 Mos 41:14-57; 2 Ne 5:17; L&P 29:8-11.