Kirkens præsidenters lærdomme
Retskaffenhed


Kapitel 12

Retskaffenhed

Lad os udvikle retskaffenhed i os selv – denne dyrebare egenskab, som vi værdsætter så højt hos andre.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Spencer W. Kimball var, før sin kaldelse som apostel, aktiv i forretnings- og samfundslivet i Arizona. Han var medejer i et forsikrings- og ejendomsmæglerfirma og deltog i bistandsorganisationer på både lokal- og statsplan. I alt dette var han kendt for sin ærlighed og retskaffenhed. Det er blevet skrevet om ham: »Personlig retskaffenhed var det, andre lagde mest mærke til hos Spencer W. Kimball … Han var altid lige ud af landevejen, leverede hvad han lovede og forhandlede med åbenhed og uden skjulte motiver.« 1

Retskaffenhed var en del af hans natur siden ungdommen, hvilket følgende fortælling viser: »Spencer og nogle drenge lånte en hest og en gammel vogn, de kunne bruge, når deres fysikklasse i skolen var på tur. På den ujævne vej sprang en vognfjeder. Næste dag forklarede Spencer sine venner: ›Vi bør alle give nogle penge, så vi kan betale for den ødelagte fjeder,‹ men ingen tilbød at hjælpe. Han overtalte dem ved at sige: ›Den fjeder skal der betales for, om jeg så selv skal gøre det.‹« 2

Da præsident Marion G. Romney, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, talte ved et præstedømmemøde til en generalkonference i oktober 1974, henviste han til præsident Kimballs eksempel: »Gennem årene har han været et eksempel på retskaffenhed. Ingen tvivler på, at han ville leve op til den hellige tillid, Herren har vist ham, om det så skulle koste ham livet … Hvor ville det være dejligt, brødre i præstedømmet, hvis vi alle var i besiddelse af en retskaffenhed som præsident Kimballs.« 3

Præsident Kimballs lærdomme

Retskaffenhed er grundlaget for en god karakter

Retskaffenhed (villighed og evne til at leve ifølge vores tro og overbevisning) er en af grundstenene til en god karakter, og uden en god karakter er der intet håb om at kunne glædes over Guds nærhed, hverken her eller i evighederne.4

Retskaffenhed er en tilstand eller evne til at være hel, usplittet eller intakt. Det er helhed og at være usvækket. Det er dyd og moralsk sundhed. Det er uforfalsket ægthed og dyb oprigtighed. Det er mod, en menneskelig dyd af uvurderlig værdi. Det er ærlighed, retlinethed og retfærdighed. Tag disse ting væk, og der er kun et tomt hylster tilbage …

Retskafne mennesker og juridiske personer bør ikke spørge: »Hvad vil andre tænke om mig og det jeg gør?«, men: »Hvordan har jeg det med mig selv, hvis jeg gør dette eller ikke får gjort det?« Er det passende? Er det rigtigt? Ville Mesteren billige det? …

Retskaffenhed i mennesket burde medføre indre fred, samt at man er sikker på sit formål og i sine handlinger. Dets fravær medfører det modsatte: splittelse, frygt, sorg og usikkerhed.5

Det ville være godt, hvis vi alle jævnligt ville lave en status for at se, om der i vores liv er fejet spor af falskhed, hæslighed eller vildfarelser ind under tæppet eller over i hjørnet. Eller kunne der under tæppet af personlige undskyldninger og rationalisering være gemt nogle små særheder og uærligheder? Er der noget spindelvæv i loftet og i hjørnerne, som vi tror, ikke bliver bemærket? Prøver vi at dække over små ubetydeligheder og små fornøjelser, som vi i hemmelighed tillader os selv – mens vi forklarer os selv, at de er betydningsløse og uden følger? Er der områder i vore tanker, handlinger og holdninger, som vi gerne ville gemme for dem, som vi respekterer mest?6

Vi viser retskaffenhed ved at holde vore pagter med ære

Når vi indgår en pagt eller en aftale med Gud, må vi holde den, uanset prisen. Lad os ikke være som ham, der indvilger i at leve efter visse standarder med hensyn til opførsel, og som derpå bryder sit løfte og prøver at se, hvor længe han kan komme af sted med det. Lad os ikke være som den missionær, der indvilger i at tjene Herren i to år og derpå spilder sin tid med dovenskab og rationalisme. Lad os ikke være som det kirkemedlem, der tager del i nadveren om morgenen og derpå tilsmudser sabbatten om eftermiddagen.7

Ved at tage let på vore pagter vil vi såre vores eget evige jeg … Selvretfærdiggørelse er let og rationalisering forførende, men Herren forklarer i en nutidig åbenbaring, at »når vi forsøger at skjule vore synder eller at tilfredsstille vores stolthed [eller] vores forfængelige ærgerrighed … da trækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves, og … [mennesket] er overladt til sig selv til at stampe mod brodden« (L&P 121:37-38).

Selvfølgelig kan vi vælge; vi har handlefrihed, men vi kan ikke undslippe følgerne af vore valg. Og er der et svagt sted i vores retskaffenhed, så er det dér, djævelen koncentrerer sit angreb.8

De pagter, vi indgår med Gud, indeholder løfter om at gøre, ikke bare at afstå fra at gøre, til at virke i retfærdighed såvel som til at undgå det onde. Israels børn indgik en sådan pagt gennem Moses, idet de sagde: »Alt, hvad Herren befaler, vil vi gøre« (2 Mos 19:8, fremhævelse tilføjet), og alligevel havde Moses knapt vendt dem ryggen, før de brød deres pagt ved at gøre noget ondt. I dåbens vande indgår vi en lignende pagt, og vi gentager den i nadverordinancen. Ikke at ære disse pagter, at nægte at tjene eller at påtage sig opgaver og gøre mindre end det bedste, man kan, er en undladelsessynd …

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme og de, som har modtaget deres tempelbegavelse, har afgivet yderligere løfter om at ville gøre, at arbejde i retfærdighed. Herren har udtrykt de gensidige løfter mellem vor himmelske Fader og bærerne af præstedømmet som en »ed og pagt« (L&P 84:39) … Man bryder præstedømmets pagt ved at overtræde budene – men også ved at lade pligterne ugjort. I henhold hertil behøver man, for at bryde pagterne, kun at lade være med at gøre noget.9

Hold jeres løfter. Bevar jeres retskaffenhed. Stå ved jeres pagter. Giv i år og hvert år Herren jeres stærkeste troskab og fulde udtryk for tro. Gør det »på ære«, og I vil blive velsignet nu og for evigt.10

Hvis vi er uærlige, snyder vi os selv

Eksistensen og væksten af næsten al uærlighed skyldes denne indre forvrængning, vi kalder selvretfærdiggørelse. Det er den første, værste og mest snigende form for snyd: Vi snyder os selv.11

Selvretfærdiggørelse er en fjende af omvendelsen. Guds ånd fortsætter med at styrke, hjælpe og frelse de oprigtige af hjertet, men Guds ånd ophører uvægerligt at kæmpe med den, som undskylder sig sine forseelser.12

Vores Skaber sagde på det udhuggede budskab på Sinaj: »Du må ikke stjæle« (2 Mos 20:15). Og på ny blev det gentaget i forbindelse med genoprettelsen: »Du må ikke stjæle« (L&P 59:6).

I offentlige institutioner og i privatlivet tordner Herrens ord: »Du må ikke stjæle … eller gøre noget, der ligner det« (L&P 59:6).

Vi griber os selv i at rationalisere alle former for uærlighed, fx butikstyveri, der er en ond og lav handling, som millioner hengiver sig til, mens de hævder at være hæderlige og ordentlige mennesker.

Uærlighed findes i mange andre former: … at udnytte personlig kærlighed og følelser for at opnå usselt mammon; at stjæle fra pengekassen eller varer fra arbejdsgiveren; at forfalske regnskaber; … at angive uberettigede fradrag på selvangivelsen; at optage private eller offentlige lån uden at have til hensigt at tilbagebetale dem; at erklære sig konkurs, når det ikke er berettiget eller nødvendigt, blot for at undgå at tilbagebetale lån; at stjæle penge eller værdifulde genstande på gaden eller i hjemmene; at stjæle tid ved at yde mindre end en fuld arbejdsdag for en fuld arbejdsdags løn; at køre med det offentlige uden at betale sin billet; og alle former for uærlighed hvor som helst og når som helst …

»Alle andre gør det jo«, siges det ofte som undskyldning. Intet samfund kan være sundt uden ærlighed, tillid og selvbeherskelse.13

Den, som køber mere, end man rimeligvis forventer at kunne betale tilbage, er uærlig. Det er bedrag. Den, som ikke betaler sin reelle gæld, er ikke særlig hæderlig. Jeg har det sådan, at enhver luksusting, man nyder på bekostning af en kreditor, ikke er helt redelig … Det er ikke altid uhæderligt at have gæld, men det er det bestemt at ignorere den.14

At stjæle penge eller varer kan svække den, der får stjålet varerne, men for den, som stjæler er det en proces, hvor vedkommende visner og forkrøbles.15

Vores grad af retskaffenhed påvirker vores familie og andre

En forælder, som lyver et barn yngre for at undgå at betale voksenpriser i biografen, fly, tog og busser, lærer aktivt et barn at være uærligt. Det vil ikke glemme disse lektier. Nogle forældre tillader deres barn at bryde loven med hensyn til fyrværkeri, brugen af våben og at fiske og jage uden tilladelse. Børnene får lov til at køre bil uden kørekort eller at lyve om deres alder. De, som tager småting uden at afregne, såsom frugt fra naboens have, en kuglepen fra et skrivebord eller en pakke tyggegummi fra tag-selv-hylden lærer alle i det stille, at småtyverier og uærlighed ikke er så slemt.16

Forældre, som »dækker over« deres børn, undskylder dem og betaler for deres forsyndelser, går glip af en glimrende mulighed for at lære dem en lektie og forårsager derved uanede vanskeligheder for deres børn. Hvis barnet får besked på at returnere den mønt eller blyant eller frugt, det har taget, med en passende undskyldning, er det sandsynligt, at dets tendens til at stjæle bliver standset. Men bliver barnet gjort stads af og gjort til en lille helt, eller hvis man laver sjov med dets forsyndelse, vil det sandsynligvis fortsætte med at begå stedse større tyverier.17

Forældre kan udvikle respekt for andres ejendom og rettigheder hos deres opvoksende børn gennem eksempel og belæring. Forældre, der kræver, at deres børn undskylder og bringer det tilbage, som de har taget, slået i stykker eller ødelagt – måske endda i dobbelt eller tredobbelt antal eller værdi – de vil få børn, der bliver respektable borgere og bringer deres forældre ære. Forældre, der selv respekterer lov og orden og retter sig efter alle regler, kan gennem deres eksempel og ved deres udtryk for godkendelse eller mishag, disciplinere og beskytte deres børn mod uorden og oprør.18

Vi ansporer jer kraftigt til at lære jeres børn ærbødighed, retskaffenhed og ærlighed. Kan det tænkes, at nogle af vore børn ikke ved, hvor syndigt det er at stjæle? Det er utroligt, hvad der foregår af ødelæggelser, rapserier, tyverier og ran. Beskyt jeres familie mod noget sådant ved den rette undervisning.19

Lad os sikre os, at vi inddrager en lektion om ærlighed og retskaffenhed i vores familieaften.20

Det kan være, vi må kæmpe heftigt mod strømmen, men vi må lære vore børn, at synd er synd. Børn får lov at begå unøjagtigheder i sport og snyde i spil. Dette snyd fortsætter i gymnasiet og videre til erhverv og forretningsliv. Udover at det er forkert, meget forkert, underminerer det selve opbygningen af deres kultur og karakter.21

På toget fra New York til Baltimore sad vi i spisevognen over for en forretningsmand og nævnte: »Det regner sjældent så meget i Salt Lake City.«

Snart førte samtalen naturligt hen til det gyldne spørgsmål: »Hvor meget ved du om Kirken?«

»Jeg ved ikke ret meget om Kirken,« sagde han, »men jeg kender et af dens medlemmer.« Han var ved at udvide med nogle underafdelinger i New York. »Der er en underleverandør, der arbejder for mig,« fortsatte han. »Han er så ærlig og retskaffen, at jeg aldrig behøver at bede ham om at afgive bud på et stykke arbejde. Han er hæderligheden selv. Hvis mormonerne er som denne mand, vil jeg gerne lære den kirke at kende, som fremkommer med så hæderlige mænd.« Vi gav ham nogle pjecer og sendte missionærerne hen for at undervise ham.22

Skrifterne fremkommer med eksempler på stort mod og retskaffenhed

Hvor ens beundring for Peter dog ryger i vejret … når man ser ham stå rank og med frimodighed og styrke foran disse øvrighedspersoner og herskere, som kunne fængsle ham, piske ham og måske endda tage hans liv. Det er som om, vi kan høre hans frygtløse ord, da han stod over for sine fjender og sagde: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker« (ApG 5:29).

Peter så mængden i øjnene og bar sit vidnesbyrd for dem om den Gud, de havde korsfæstet (se ApG 3:13-15) …

Af dem, som hørte dette vidnesbyrd og denne beskyldning, var der 5.000 mennesker, som så hans ophøjede mod og uovertrufne retskaffenhed! Og 5.000 mennesker kom til tro.

Længere tilbage i historien er der Daniel, en fange og slave, men også en Guds profet, som var villig til at dø for sin overbevisning. Har retskaffenhed nogensinde kunnet findes på et højere plan? Evangeliet var Daniels liv … Ved kongens hof kunne han ikke rigtig klandres for noget, men selv over for en hersker ville han ikke drikke kongens vin eller svælge i kød og fed mad. Hans mådehold og renhed i troen gav ham sundhed, visdom, kundskab, dygtighed og indsigt, og hans tro knyttede ham tæt sammen med sin Fader i himlen, og åbenbaringer kom til ham så ofte, som det var påkrævet. Hans åbenbaring af kongens drømme og fortolkningen af dem bragte ham ære, anerkendelse, gaver og høje stillinger, sådanne som mange mænd ville sælge deres sjæl for at få. Men da han fik valget, om han skulle holde op med at bede eller kastes i løvekulen, bad han åbenlyst og underlagde sig straffen (se Daniel 1-2, 6).

Vi genkalder os de tre hebræere Shadrak, Meshak og Abed-Negos retskaffenhed, der ligesom Daniel trodsede mennesker og herskere for at være tro mod sig selv og bevare troen med deres tro. Det blev forlangt af dem ved kongeligt dekret at knæle ned og tilbede en billedstøtte af guld, som kongen havde stillet op. Udover at blive udstødt af deres kaste, at miste position og at gøre kongen vred, stod de ansigt til ansigt med den gloende ovn frem for at fornægte deres Gud.

… Da de iscenesatte toner af blæsere, fløjter, harper og andre instrumenter gjaldede i området, og huse og gader blev fyldt med mænd og kvinder, der knælede i tilbedelse af den enorme guldstøtte, nægtede tre mænd at fornærme deres sande Gud. De bad til Gud, og da de blev konfronteret med den rasende vrede hersker og konge, svarede de ham modigt, fuldt ud klar over at det kunne betyde den sikre død:

»Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge.

Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet« (Dan 3:17-18).

Retskaffenhed! Løfterne om evigt liv fra Gud overgår alle menneskers løfter om storhed, behagelighed og immunitet. Disse modige og retskafne mænd sagde: »Vi behøver ikke at leve, men vi må være tro mod os selv og Gud« …

Ingen af de dyder, hvor vi stræber efter fuldkommenhed, er mere vigtige end retskaffenhed og ærlighed. Lad os derfor være hele, intakte, rene og oprigtige for i os selv at udvikle denne dyrebare egenskab, som vi værdsætter så højt i andre.23

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

  • Læs igen det andet afsnit på side 127. Hvilke karakteregenskaber afslørede den unge Spencers reaktion? Hvilke lignende oplevelser kunne vi have i dag?

  • Studér de første fire afsnit på side 129 og se efter ord, som præsident Kimball brugte til at definere retskaffenhed. Hvornår har du set, at retskaffenhed medfører »indre fred, samt at man er sikker på sit formål og i sine handlinger«? Hvornår har du set, at mangel på retskaffenhed medfører »splittelse, frygt, sorg og usikkerhed«?

  • Hvad er det for holdninger til pagter, som hindrer en person i at have retskaffenhed? (Se eksemplerne på s. 129-130). Hvordan kan vi overvinde disse holdninger? Overvej i hvilken grad af retskaffenhed du holder dine pagter.

  • På hvilke måder »snyder vi os selv«, hvis vi er uærlige? (Se eksemplerne på s. 131-132).

  • Læs igen præsident Kimballs eksempler på forældres ærlighed og uærlighed (s. 132-133). Overvej hvad du gør for at lære børn retskaffenhed.

  • Læs den beretning, som begynder med det næstsidste afsnit på side 133. Hvordan er dit liv blevet påvirket af andres retskaffenhed?

  • Studér det næstsidste afsnit på side 129. Overvej at lave en status over dit liv, som præsident Kimball rådede. Stil dig selv de spørgsmål, som han stillede.

Skriftstedshenvisninger: Job 27:5-6; Ordsp 20:7; Alma 53:20-21; L&P 97:8; 136:20, 25-26.

Noter

  1. Francis M. Gibbons, Spencer W. Kimball: Resolute Disciple, Prophet of God, 1995, s. 106.

  2. Edward L. Kimball og Andrew E. Kimball jun., The Story of Spencer W. Kimball: A Short Man, a Long Stride, 1985, s. 23.

  3. Den danske Stjerne, mar. 1975, s. 38.

  4. »Vær loyal over for Herren«, Den danske Stjerne, nov. 1980, s. 1

  5. The Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 192.

  6. I Conference Report, Mexico City Mexico Area Conference 1972, s. 32.

  7. »Abrahams eksempel«, Den danske Stjerne, dec. 1975, s. 1.

  8. Den danske Stjerne, nov. 1980, s. 1.

  9. Tilgivelsens mirakel, s. 90, 91.

  10. »On My Honor«, Ensign, apr. 1979, s. 5.

  11. Ensign, apr. 1979, s. 5.

  12. Faith Precedes the Miracle, 1972, s. 234.

  13. »En rapport og en udfordring«, Den danske Stjerne, apr. 1977, s. 2.

  14. The Teachings of Spencer W. Kimball, s. 196.

  15. The Teachings of Spencer W. Kimball, s. 198.

  16. The Teachings of Spencer W. Kimball, s. 343.

  17. Tilgivelsens mirakel, s. 54.

  18. »Oplær et barn«, Den danske Stjerne, aug. 1978, s. 1.

  19. Den danske Stjerne, feb. 1975, s. 30.

  20. I Conference Report, Temple View New Zealand Area Conference 1976, s. 29.

  21. »What I Hope You Will Teach My Grandchildren«, tale til seminar- og institutpersonale, Brigham Young University, d. 11. juli 1966, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges arkiver, s. 2.

  22. Faith Precedes the Miracle, s. 240-241.

  23. Faith Precedes the Miracle, s. 244-246, 248.